12.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 182/19


RÅDETS DIREKTIV 2007/43/EF

af 28. juni 2007

om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter høring af Regionsudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, skal Fællesskabet og medlemsstaterne ved fastlæggelsen og gennemførelsen af politikker inden for landbrug tage fuldt hensyn til dyrs velfærd, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke.

(2)

I Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (3), udarbejdet på grundlag af den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (4) (i det følgende benævnt »konventionen«), er der fastsat mindstekrav for beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, herunder bestemmelser om husning, foder, vand og pasning, som skal være afpasset efter dyrenes fysiologiske og etologiske behov.

(3)

Fællesskabet er part i konventionen, og en specifik henstilling om tamhøner (Gallus gallus), som indeholder supplerende bestemmelser om slagtefjerkræ, er blevet vedtaget inden for rammerne af konventionen.

(4)

I rapporten af 21. marts 2000 fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel om slagtekyllingers velfærd konkluderedes det, at den hurtige vækst for de avlslinjer, der nu til dags holdes som slagtekyllinger, ikke ledsages af et tilfredsstillende niveau for dyrevelfærd og -sundhed, og at de negative konsekvenser af høje belægningsgrader er mindre i bygninger, hvor der kan opretholdes et godt indendørsklima.

(5)

Når de relevante udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foreligger, vil der blive fastsat en særskilt bestemmelse for arealer uden strøelse med henblik på at minimere genetiske parametres betydning eller på at medtage velfærdsindikatorer ud over trædepudedermatitis.

(6)

Det er nødvendigt at fastsætte forskrifter på fællesskabsplan for beskyttelse af slagtekyllinger for at undgå konkurrenceforvridning, der kan gribe forstyrrende ind i den fælles markedsordning for denne sektor, og for at sikre en rationel udvikling af sektoren.

(7)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at virkeliggøre det grundlæggende mål, nemlig at forbedre dyrevelfærden i forbindelse med intensivt kyllingeopdræt, nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger. I overensstemmelse med traktatens artikel 5, stk. 3, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(8)

Forskrifterne bør fokusere på velfærdsproblemer i forbindelse med intensivt dyrehold. For at undgå, at hold af små kyllingebesætninger bliver omfattet af uforholdsmæssigt omfattende foranstaltninger, bør der fastsættes en minimumsgrænse for anvendelsen af dette direktiv.

(9)

Det er vigtigt, at personer, der passer kyllinger, kender de relevante dyrevelfærdskrav og gennemgår en uddannelse, som er relevant for deres arbejdsopgaver, eller at de har erfaring, der svarer til en sådan uddannelse.

(10)

Ved fastsættelsen af forskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger bør der findes en balance mellem de forskellige aspekter, der skal tages i betragtning med hensyn til dyrevelfærd, dyresundhed, økonomiske og sociale aspekter og miljøvirkninger.

(11)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (6) er der allerede fastsat regler for offentlig kontrol, bl.a. verifikation af, at visse dyrevelfærdsbestemmelser overholdes. I henhold til forordning (EF) nr. 882/2004 skal medlemsstaterne desuden indsende årsrapporter om iværksættelsen af de flerårige nationale kontrolplaner, herunder resultater af kontrol og audit, der er gennemført. Der er med henblik herpå fastsat bestemmelser om finansiel støtte både i disse forordninger og i Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (7).

(12)

I diverse medlemsstater findes der allerede forskellige frivillige ordninger vedrørende mærkning af kyllingekød baseret på overholdelse af dyrevelfærdsnormer og andre parametre.

(13)

På grundlag af erfaringerne fra sådanne frivillige mærkningsordninger bør Kommissionen fremlægge en rapport om eventuel indførelse af en specifik harmoniseret obligatorisk mærkningsordning på fællesskabsplan for kyllingekød, kyllingekødsprodukter og tilberedt kyllingekød baseret på overholdelse af dyrevelfærdsnormerne og med en redegørelse for de mulige socioøkonomiske følger, virkningerne for Fællesskabets økonomiske partnere og en sådan mærkningsordnings overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler.

(14)

Kommissionen bør forelægge en rapport baseret på ny videnskabelig dokumentation under hensyntagen til supplerende forskning og praktiske erfaringer, med henblik på en yderligere forbedring af slagtekyllingers, herunder forældreflokkes, velfærd, navnlig med hensyn til aspekter, der ikke er omfattet af dette direktiv. Rapporten bør specifikt behandle muligheden for at indføre tærskler for angivelse af dårlige velfærdsforhold, der påvises ved inspektion efter slagtning, og spørgsmålet om genetiske parametres betydning for identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger.

(15)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv, og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

(16)

Rådet tilskynder i overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne.

(17)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9)

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Dette direktiv finder anvendelse på slagtekyllinger.

Det finder dog ikke anvendelse på:

a)

bedrifter med under 500 kyllinger

b)

bedrifter med udelukkende avlskyllinger

c)

rugerier

d)

ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger som omhandlet i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91 af 5. juni 1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød (10), bilag IV, litra b), c), d) og e), og

e)

økologisk opdrættede kyllinger i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (11).

2.   Direktivet finder anvendelse på kyllinger til opdræt på bedrifter, som har kyllinger til både avl og opdræt.

Medlemsstaterne kan frit træffe mere vidtgående foranstaltninger på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Det primære ansvar for dyrevelfærden påhviler fortsat dyrenes ejer eller den, der har dyrene i sin varetægt.

Artikel 2

Definitioner

1.   I dette direktiv forstås ved:

a)

»ejer«: enhver fysisk eller juridisk person, som ejer den bedrift, hvor kyllingerne holdes

b)

»den, der har dyrene i sin varetægt«: enhver fysisk eller juridisk person, som permanent eller midlertidigt har ansvaret for kyllinger i henhold til en kontrakt eller til loven

c)

»kompetent myndighed«: en medlemsstats centrale myndighed, der er kompetent til at udføre dyrevelfærdskontrol, veterinærkontrol eller zooteknisk kontrol, eller enhver anden myndighed, til hvem denne kompetence er blevet delegeret på regionalt, lokalt eller andet plan

d)

»embedsdyrlæge«: en dyrlæge, der i henhold til afsnit III, kapitel IV, del A, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 er kvalificeret til at fungere som sådan, og som er udpeget af den kompetente myndighed

e)

»kylling«: et dyr af arten Gallus gallus, der holdes med henblik på kødproduktion

f)

»bedrift«: et produktionssted, hvor der holdes kyllinger

g)

»bedriftsenhed«: en bygning på en bedrift, hvor der holdes en kyllingeflok

h)

»friareal«: et areal med strøelse, som kyllingerne har permanent adgang til

i)

»belægningsgrad«: den samlede levende vægt pr. m2 friareal for de kyllinger, der er til stede samtidig i en bedriftsenhed

j)

»flok«: en gruppe kyllinger, som er anbragt i en bedriftsenhed og er til stede i denne bedriftsenhed samtidig

k)

»daglig dødelighedsrate«: det antal kyllinger, der er døde i en bedriftsenhed på en given dag, herunder dem, som er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det antal kyllinger, der er til stede i bedriftsenheden på denne dag, ganget med 100

l)

»kumulativ daglig dødelighedsrate«: summen af de daglige dødelighedsrater.

2.   Definitionen af »friareal« i stk. 1, litra h), med hensyn til arealer uden strøelse, kan suppleres efter proceduren i artikel 11 afhængigt af resultaterne af en videnskabelig udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om indvirkningen af arealer uden strøelse på kyllingernes velfærd.

Artikel 3

Krav til kyllingehold

1.   Medlemsstaterne sikrer:

a)

at alle bedriftsenheder opfylder kravene i bilag I

b)

at den kompetente myndighed eller embedsdyrlægen udfører den krævede inspektion samt overvågning og opfølgning, blandt andet i henhold til bilag III.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at den maksimale belægningsgrad på en bedrift eller i en bedriftsenhed ikke på noget tidspunkt overstiger 33 kg/m2.

3.   Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne bestemme, at kyllinger kan holdes med en højere belægningsgrad, forudsat at ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, ud over kravene i bilag I opfylder kravene i bilag II.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at den maksimale belægningsgrad på en bedrift eller i en bedriftsenhed, når der er indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 3, ikke på noget tidspunkt overstiger 39 kg/m2.

5.   Når kriterierne i bilag V er opfyldt, kan medlemsstaterne tillade, at den maksimale belægningsgrad, der er omhandlet i stk. 4, øges med højst 3 kg/m2.

Artikel 4

Uddannelse og vejledning for personer, der beskæftiger sig med kyllinger

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de, der har dyrene i deres varetægt, når disse er fysiske personer, har modtaget passende uddannelse med henblik på deres arbejdsopgaver, og at der findes relevante kurser.

2.   Kurserne omhandlet i stk. 1 skal fokusere på velfærdsaspekter og navnlig dække de emner, der er nævnt i bilag IV.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et system til kontrol og godkendelse af kurser. Den, der har kyllingerne i sin varetægt, skal være i besiddelse af et bevis anerkendt af medlemsstatens kompetente myndighed, som attesterer, at vedkommende har gennemgået et sådant kursus eller har erfaringer, der svarer til en sådan uddannelse.

4.   Medlemsstaterne kan anerkende erfaringer fra før den 30. juni 2010 som sidestillet med deltagelse i sådanne kurser og udsteder beviser, der attesterer en sådan sidestilling.

5.   Medlemsstaterne kan fastlægge, at kravene i stk. 1-4 også skal gælde for ejere.

6.   Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, giver personer, som de beskæftiger eller har ansat til at passe kyllinger eller til at indfange og læsse kyllinger, instrukser og vejledning om de relevante dyrevelfærdskrav, herunder om de aflivningsmetoder, der anvendes på bedrifter.

Artikel 5

Mærkning af fjerkrækød

Senest den 31. december 2009 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventuel indførelse af en specifik harmoniseret obligatorisk mærkningsordning for kyllingekød, kyllingekødprodukter og tilberedt kyllingekød baseret på overholdelse af dyrevelfærdsnormerne.

Rapporten redegør for mulige socioøkonomiske følger, virkningerne for Fællesskabets økonomiske partnere og en sådan mærkningsordnings overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler.

Rapporten ledsages af relevante forslag til retsakter, der tager hensyn til ovennævnte aspekter og til medlemsstaternes erfaringer med frivillige mærkningsordninger.

Artikel 6

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

1.   På grundlag af en videnskabelig udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet forelægger Kommissionen senest den 31. december 2010 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om genetiske parametres betydning for identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger. Rapporten kan om fornødent ledsages af relevante forslag til retsakter.

2.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen resultaterne af indsamlingen af oplysninger, der er baseret på overvågning af en repræsentativ stikprøve af flokke, der er slagtet inden for en minimumsperiode på ét år. For at sikre en relevant analyse bør kravene til stikprøver og oplysninger som omhandlet i bilag III være videnskabeligt baserede, objektive og sammenlignelige og fastsat i henhold til proceduren i artikel 11.

Medlemsstaterne kan have behov for et finansielt bidrag fra Fællesskabet til indsamling af oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv.

3.   På baggrund af de foreliggende oplysninger og under hensyntagen til ny videnskabelig dokumentation forelægger Kommissionen senest den 30. juni 2012 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og dets betydning for kyllingers velfærd, samt udvikling af velfærdsindikatorer. Rapporten skal tage hensyn til de forskellige opdrætsbetingelser og -metoder. Der skal også tages hensyn til de socioøkonomiske og administrative følger af dette direktiv, herunder de regionale aspekter.

Artikel 7

Inspektion

1.   Den kompetente myndighed udfører ikke-diskriminerende inspektion for at kontrollere, at kravene i dette direktiv overholdes.

Inspektionen omfatter en passende andel af de dyr, som holdes i den enkelte medlemsstat, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 882/2004, og den kan foretages samtidig med kontroller, der har andre formål.

Medlemsstaterne indfører passende procedurer til at bestemme belægningsgraden.

2.   Senest den 30. juni hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årsrapport for det foregående år om de inspektioner, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1. Rapporten skal ledsages af en liste over de mest relevante foranstaltninger, som den kompetente myndighed har truffet til afhjælpning af de alvorligste konstaterede velfærdsproblemer.

Artikel 8

Retningslinjer for god ledelsespraksis

Medlemsstaterne tilskynder til, at der udvikles retningslinjer for god ledelsespraksis, som omfatter vejledning i, hvordan direktivet overholdes. Der tilskyndes til, at disse retningslinjer formidles og anvendes.

Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser senest den 30. juni 2010 og underretter den omgående om alle senere ændringer, der berører dem.

Artikel 10

Gennemførelsesbeføjelser

De nødvendige foranstaltninger til at sikre en ensartet gennemførelse af dette direktiv kan vedtages efter proceduren i artikel 11.

Artikel 11

Komitéprocedure

1.   Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (12) (komitéen).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 12

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2010.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 28. juni 2007.

På Rådets vegne

S. GABRIEL

Formand


(1)  Udtalelse af 14.2.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse af 26.10.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23. Ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(4)  EFT L 323 af 17.11.1978, s. 14. Ændret ved ændringsprotokol (EFT L 395 af 31.12.1992, s. 22).

(5)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(6)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006.

(7)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(8)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. Berigtiget udgave i EUT C 4 af 8.1.2004, s. 7.

(9)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(10)  EFT L 143 af 7.6.1991, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2029/2006 (EUT L 414 af 30.12.2006, s. 29).

(11)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 394/2007 (EUT L 98 af 13.4.2007, s. 3).

(12)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 575/2006 (EUT L 100 af 8.4.2006, s. 3).


BILAG I

KRAV TIL BEDRIFTERNE

Ud over de relevante bestemmelser i anden relevant fællesskabslovgivning skal følgende krav overholdes:

Vandforsyning

1.

Drikkekopper/vandnipler skal anbringes og vedligeholdes, så spild begrænses mest muligt.

Fodring

2.

Der skal være adgang til foder enten permanent eller ved fodertid og indtil højst 12 timer før det forventede slagtetidspunkt.

Strøelse

3.

Alle kyllinger skal have permanent adgang til strøelse, der er tør og løs i overfladen.

Ventilation og varmesystem

4.

Der skal være tilstrækkelig ventilation, så for høje temperaturer undgås, og om fornødent kombineret med et varmesystem til at fjerne overskydende luftfugtighed.

Støj

5.

Støjniveauet skal holdes så lavt som muligt. Ventilatorer, fodermaskiner og andre maskiner skal konstrueres, monteres, drives og vedligeholdes på en sådan måde, at de laver mindst mulig støj.

Lys

6.

I alle bygninger skal der i lysperioderne være en lysintensitet på mindst 20 lux målt i fuglenes øjenhøjde, og mindst 80 % af friarealet skal være oplyst. En midlertidig reduktion af lysintensiteten kan tillades, når det ifølge dyrlægerådgivning er nødvendigt.

7.

Fra senest syv dage efter det tidspunkt, hvor kyllingerne anbringes i bygningen, til tre dage før det forventede slagtetidspunkt skal lyset følge en døgnrytme og omfatte mørkeperioder på mindst 6 timer i alt, heraf mindst én uafbrudt mørkeperiode på mindst 4 timer, eksklusive lysdæmpningsperioder.

Tilsyn

8.

Alle kyllinger på bedriften skal tilses mindst to gange dagligt. Der bør navnlig lægges vægt på symptomer, der tyder på nedsat dyrevelfærd og/eller dyresundhed.

9.

Alvorligt tilskadekomne kyllinger og kyllinger med tydelige tegn på sundhedsproblemer, f.eks. kyllinger med gangproblemer, alvorlig ascites eller svære misdannelser, som sandsynligvis lider, skal behandles på passende vis eller straks aflives. Der tages kontakt til en dyrlæge, hver gang det er nødvendigt.

Rengøring

10.

De dele af bygninger, udstyr og redskaber, som kyllingerne er i berøring med, skal rengøres grundigt og desinficeres, hver gang bygningen tømmes endeligt, og inden der indsættes en ny flok. Når en bygning er blevet endegyldigt tømt for kyllinger, skal al strøelse fjernes, hvorefter der anvendes ren strøelse.

Opbevaring af oplysninger

11.

Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, skal for hver bedriftsenhed føre et register over følgende:

a)

antallet af kyllinger, der er sat ind

b)

friarealet

c)

kyllingernes hybridform eller race, hvis den er bekendt

d)

ved hver kontrol, antallet af dødfundne fugle, om muligt med angivelse af årsag, samt antallet af aflivede fugle med angivelse af årsag

e)

antal kyllinger, der er tilbage i flokken, når de kyllinger, der skal sælges eller slagtes, er fjernet.

Registrene skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed for den kompetente myndighed, når denne foretager inspektion, eller der i øvrigt anmodes herom.

Operative indgreb

12.

Alle operative indgreb af andre grunde end i behandlings- eller diagnoseøjemed, som medfører skader på eller tab af en følsom kropsdel eller ændring af knoglestrukturen, er forbudt.

Medlemsstaterne kan dog tillade trimning af næb, når alle andre foranstaltninger til at undgå fjerpilning og kannibalisme har været forsøgt. I så fald foretages trimningen kun efter konsultation af en dyrlæge og efter dyrlægens råd, og den foretages af kvalificerede personer på kyllinger, der er under 10 dage gamle. Desuden kan medlemsstaterne tillade kastrering af kyllinger. Kastrering må kun udføres under dyrlægetilsyn af personale, der har modtaget en særlig uddannelse.


BILAG II

KRAV TIL ANVENDELSE AF HØJERE BELÆGNINGSGRAD

Anmeldelse og dokumentation

Følgende krav finder anvendelse:

1.

Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, skal meddele den kompetente myndighed, at vedkommende agter at anvende en belægningsgrad på over 33 kg/m2 levende vægt.

Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, angiver det nøjagtige tal og oplyser den kompetente myndighed om eventuelle ændringer i anvendelsen af belægningsgraden mindst 15 dage, før flokken sættes ind i bedriftsenheden.

Hvis den kompetente myndighed anmoder om det, skal denne anmeldelse ledsages af et dokument med et sammendrag af oplysningerne i den dokumentation, der kræves i henhold til punkt 2.

2.

Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, skal i bedriftsenheden have en ajourført, samlet dokumentation med en detaljeret beskrivelse af produktionssystemerne. Dokumentationen skal bl.a. indeholde tekniske detaljer om bedriftsenheden og dens udstyr f.eks.:

a)

en plan over bedriftsenheden, herunder størrelsen af de arealer, hvor der holdes kyllinger

b)

ventilations- og, hvis det er relevant, køle- og varmesystem, herunder placering heraf, en ventilationsplan, nærmere angivelse af luftkvalitetsparametre, f.eks. luftcirkulation, lufthastighed og temperatur

c)

fodrings- og vandingssystemer og placering heraf

d)

alarmsystemer og backupsystemer i tilfælde af svigt af automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og velfærd

e)

normalt anvendt gulvtype og strøelse.

Dokumentationen stilles efter anmodning til rådighed for den kompetente myndighed og skal være ajourført. Navnlig registreres tekniske inspektioner af ventilations- og alarmsystemet.

Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, meddeler hurtigst muligt den kompetente myndighed alle de ændringer af bedriftsenhed, udstyr eller procedurer i beskrivelsen, som kan forventes at påvirke kyllingernes velfærd.

Krav til bedrifterne — kontrol med miljøparametrene

3.

Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, sikrer, at alle bedriftsenheder er udstyret med ventilations- og om nødvendigt køle- og varmesystemer, der er udformet og indrettet og anvendes på en sådan måde, at

a)

ammoniakkoncentrationen (NH3) ikke overstiger 20 ppm, og kuldioxidkoncentrationen (CO2) ikke overstiger 3 000 ppm målt i kyllingernes hovedhøjde

b)

indendørstemperaturen højst er 3 °C højere end udendørstemperaturen, når udendørstemperaturen er over 30 °C i skyggen

c)

den gennemsnitlige relative luftfugtighed målt indenfor i bedriftsenheden i 48 timer ikke overstiger 70 %, når udendørstemperaturen er under 10 °C.


BILAG III

OVERVÅGNING OG OPFØLGNING PÅ SLAGTERIET

(jf. artikel 3, stk. 1)

1.   Dødelighed

1.1.

Ved en belægningsgrad på over 33 kg/m2 skal den dokumentation, der ledsager flokken, indeholde den daglige dødelighedsrate og den kumulative daglige dødelighedsrate, beregnet af ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, samt kyllingernes hybridform eller race.

1.2.

Disse oplysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedriften og bedriftsenheden. Oplysningernes pålidelighed og den kumulative daglige dødelighedsrate skal kontrolleres under hensyn til antallet af slagtekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet.

2.   Inspektion efter slagtning

I forbindelse med den kontrol, der udføres i henhold til forordning (EF) nr. 854/2004, skal embedsdyrlægen evaluere resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på dårlige velfærdsforhold, såsom abnorme niveauer for kontaktdermatitis, parasitisme og systemiske sygdomme på oprindelsesbedriften eller oprindelsesbedriftsenheden.

3.   Meddelelse af resultater

Hvis dødelighedsraten i punkt 1 eller resultaterne af inspektionen efter slagtning i punkt 2 tyder på dårlige dyrevelfærdsforhold, meddeler embedsdyrlægen oplysningerne til bedriftens ejer eller den, der har dyrene i sin varetægt, og til den kompetente myndighed. Bedriftens ejer eller den, der har dyrene i sin varetægt, og den kompetente myndighed træffer passende foranstaltninger.


BILAG IV

UDDANNELSE

De kurser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, skal mindst dække fællesskabsbestemmelserne vedrørende beskyttelse af kyllinger, herunder navnlig:

a)

bilag I og II

b)

fysiologi, især vandings- og fodringsbehov, dyrs adfærd og stresspåvirkninger

c)

de praktiske aspekter ved en omsorgsfuld håndtering af kyllinger, samt indfangning, lastning og transport

d)

nødhjælp til kyllinger, nødslagtning og aflivning

e)

forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger.


BILAG V

KRITERIER FOR ANVENDELSE AF HØJERE BELÆGNINGSGRAD

(jf. artikel 3, stk. 5)

1.   Kriterier

a)

Den overvågning af bedriften, der er foretaget af den kompetente myndighed inden for de seneste 2 år, har ikke afsløret mangler med hensyn til kravene i dette direktiv, og

b)

den overvågning, der foretages af ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, sker under anvendelse af de retningslinjer for god ledelsespraksis, der er omhandlet i artikel 8, og

c)

i de seneste 7 på hinanden følgende senere kontrollerede flokke fra en bedriftsenhed var den samlede daglige dødelighed under 1 % + 0,06 % ganget med flokkens slagtealder i dage.

Har den kompetente myndighed ikke foretaget nogen overvågning af bedriften inden for de seneste 2 år, skal der foretages mindst én overvågning for at kontrollere, om krav a) er opfyldt.

2.   Ekstraordinære omstændigheder

Uanset punkt 1 c) kan den kompetente myndighed beslutte at øge belægningsgraden, hvis ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, har givet tilstrækkelig forklaring på den højere samlede daglige kumulative dødelighedsrates ekstraordinære karakter eller har påvist, at årsagerne ligger uden for deres kontrolområde.