9.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 323/1

(1)

Ved Rådets direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (3), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (5) er der fastsat bestemmelser om adgangen til at udøve direkte forsikringsvirksomhed i Fællesskabet.

(2)

Disse direktiver udgør de retlige rammer for forsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed på det indre marked i henhold til både reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i medlemsstaterne for at gøre det lettere for forsikringsselskaber med hjemsted i Fællesskabet at dække forpligtelser inden for hele Fællesskabet og hermed gøre det muligt for forsikringstagerne at rette henvendelse ikke blot til forsikringsselskaber, der er etableret i deres eget hjemland, men også til forsikringsselskaber, der har deres hjemsted i Fællesskabet, og som er etableret i andre medlemsstater.

(3)

Den ordning, der er fastsat ved disse direktiver, gælder for direkte forsikringsselskabers samlede virksomhed, både direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i form af overtagelser af genforsikring; genforsikringsvirksomhed, der udøves af særlige genforsikringsselskaber, er imidlertid hverken underlagt denne ordning eller nogen anden ordning reguleret ved fællesskabsretten.

(4)

Genforsikring er en vigtig finansiel aktivitet, fordi den gennem en bredere spredning af risici på verdensplan giver direkte forsikringsselskaber mulighed for at øge deres tegningskapacitet med henblik på at engagere sig i forsikringsvirksomhed og yde forsikringsdækning og også for at reducere deres kapitalomkostninger; desuden spiller genforsikring også en fundamental rolle for den finansielle stabilitet, idet den er en afgørende faktor for at sikre en stærk finansiel stilling og stabilitet på de direkte forsikringsmarkeder samt i hele det finansielle system, fordi den inddrager betydelige finansielle formidlere og institutionelle investorer.

(5)

Ved Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession (6) afskaffedes de restriktioner i den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser, der er relateret til genforsikrerens nationalitet eller hjemsted. Det afskaffede dog ikke de restriktioner, der skyldes forskellene i de nationale bestemmelser om den forsigtighedsbaserede regulering af genforsikring. Denne situation har ført til store forskelle i omfanget af tilsynet med genforsikringsselskaber i Fællesskabet, hvilket skaber hindringer for udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, f.eks. forpligtelsen for et genforsikringsselskab til at stille aktiver som sikkerhed for en del af de forsikringsmæssige hensættelser i det direkte forsikringsselskab og kravet om, at genforsikringsselskaber skal efterleve forskellige tilsynsregler i de forskellige medlemsstater, hvor de driver virksomhed, eller det indirekte tilsyn med de forskellige aspekter af et genforsikringsselskab, der udøves af de kompetente myndigheder for direkte forsikringsselskaber.

(6)

Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser har peget på genforsikring som en sektor, inden for hvilken der var behov for indgriben på EF-plan for at virkeliggøre det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Desuden har betydelige finansielle fora som Den Internationale Valutafond og International Association of Insurance Supervisors (IAIS) fremhævet mangelen på harmoniserede tilsynsregler for genforsikringsvirksomhed på fællesskabsplan som et alvorligt hul i regelrammerne for finansielle tjenesteydelser, som burde udfyldes.

(7)

Dette direktiv tager sigte på at indføre forsigtighedsbaserede regelrammer for genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet. Det er en del af EF-lovgivningen på forsikringsområdet, der tager sigte på at virkeliggøre det indre marked inden for forsikringssektoren.

(8)

Dette direktiv er i overensstemmelse med det bredere internationale arbejde, som er blevet udført vedrørende forsigtighedsregler for genforsikring, især inden for IAIS.

(9)

Dette direktiv følger den fremgangsmåde i EF-lovgivningen, der benyttes inden for direkte forsikring, og som består i at gennemføre en harmonisering på de vigtigste punkter i det omfang, det er nødvendigt og tilstrækkeligt for at sikre en gensidig anerkendelse af tilladelser og forsigtighedstilsynsordninger, som vil gøre det muligt at udstede en enkelt tilladelse, som dækker hele Fællesskabet, og at anvende princippet om hjemlandstilsyn.

(10)

Derfor er adgang til og udøvelse af genforsikringsvirksomhed betinget af en enkelt administrativ tilladelse udstedt af myndighederne i den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabet har sit hjemsted. Med denne tilladelse kan selskabet påbegynde sin virksomhed overalt i Fællesskabet i henhold til enten reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, må ikke kræve, at genforsikringsselskaber, der ønsker at udøve genforsikringsvirksomhed på dens område, og som allerede har fået en tilladelse i hjemlandet, ansøger om en ny tilladelse. Endvidere bør et genforsikringsselskab, som allerede har opnået tilladelse i hjemlandet, ikke underkastes det supplerende tilsyn eller den kontrol af deres finansielle soliditet, som udføres af de kompetente myndigheder for forsikringsselskaber, som er genforsikret i det pågældende genforsikringsselskab. Desuden bør medlemsstaterne ikke have lov til at kræve af et genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i Fællesskabet, at det skal stille aktiver som sikkerhed for sin andel af cedentens forsikringsmæssige hensættelser. Betingelserne for meddelelse eller tilbagekaldelse af en sådan tilladelse bør fastsættes nærmere. De kompetente myndigheder bør ikke meddele tilladelse eller forlænge tilladelsen til et genforsikringsselskab, der ikke opfylder betingelserne i dette direktiv.

(11)

Dette direktiv bør gælde for genforsikringsselskaber, som udelukkende udøver genforsikringsvirksomhed og ikke er engageret i direkte forsikringsvirksomhed; det bør også gælde for de såkaldte »captive-genforsikringsselskaber«, som oprettes eller ejes enten af en anden finansiel virksomhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern, som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe (7) finder anvendelse på, eller af en eller flere ikke-finansielle virksomheder, som har til formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risici i de virksomheder, som de tilhører. Når der i dette direktiv henvises til genforsikringsselskaber, er captive-genforsikringsselskaber omfattet, undtagen når der er vedtaget særbestemmelser for captive-genforsikringsselskaber. Captive-genforsikringsselskaber dækker ikke risici, der skyldes den eksterne direkte forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen udøver. Endvidere kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tilhører et finansielt konglomerat, ikke eje et captive-genforsikringsselskab.

(12)

Direktivet bør dog ikke gælde for forsikringsselskaber, som allerede er underlagt direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EF; for dog at sikre, at forsikringsselskaber, som også udøver genforsikringsvirksomhed, er finansielt sunde, og at der tages højde for de specifikke forhold, der gør sig gældende for denne type virksomhed, i kapitalkravene til sådanne forsikringsselskaber, gælder bestemmelserne vedrørende solvensmargenen i genforsikringsselskaber i dette direktiv for genforsikringsvirksomhed, der udøves af disse forsikringsselskaber, hvis omfanget af deres genforsikringsvirksomhed udgør en væsentlig del af deres samlede virksomhed.

(13)

Dette direktiv bør ikke gælde for en medlemsstats tilvejebringelse af eller fulde garanti for genforsikringsdækning, når medlemsstaten handler som genforsikrer i sidste instans ud fra hensynet til væsentlige offentlige interesser, navnlig når det som følge af en særlig markedssituation er umuligt at opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår; i denne forbindelse bør manglende »tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår« hovedsageligt forstås som et markedssvigt, der er kendetegnet ved en tydelig mangel på et tilstrækkeligt antal forsikringstilbud, til trods for at urimeligt høje præmier ikke i sig selv medfører utilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår. Artikel 1, stk. 2, litra d), i dette direktiv gælder også for aftaler mellem forsikringsselskaber, som direktiv 73/293/EØF eller 2002/83/EF finder anvendelse på, og som sigter på at samle erstatningskrav, der skyldes større risici såsom terrorisme.

(14)

Genforsikringsselskaber skal begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed og relaterede aktiviteter. Dette krav kan f.eks. tillade et genforsikringsselskab at udøve aktiviteter som statistisk eller aktuarisk rådgivning, risikoanalyse eller forskning på kundernes vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (8). Under alle omstændigheder tillader dette krav ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.

(15)

Direktivet bør præcisere de kompetente myndigheders beføjelser og tilsynsmidler. Det bør påhvile de kompetente myndigheder for genforsikringsselskabet i hjemlandet at føre tilsyn med genforsikringsselskabernes finansielle soliditet, navnlig med deres solvens og afsættelsen af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser og udjævningshensættelser og med, at disse hensættelser og reserver dækkes af kongruente aktiver.

(16)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have de nødvendige kontrolbeføjelser til at sikre, at genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet, hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. De bør i særdeleshed kunne vedtage egnede beskyttelsesforanstaltninger eller pålægge sanktioner med det formål at forhindre uregelmæssigheder og overtrædelser af bestemmelserne vedrørende genforsikringstilsyn.

(17)

Bestemmelserne om overdragelse af forsikringsbestande skal stemme overens med de enkelte tilladelser, der gives i henhold til dette direktiv. Bestemmelserne bør gælde for de forskellige former for overdragelse af forsikringsbestande mellem genforsikringsselskaber, såsom overdragelse af forsikringsbestande, som et resultat af fusioner mellem genforsikringsselskaber eller overdragelse af andre selskabsretlige instrumenter eller af forsikringsbestande af udestående tab ved overgangen til et andet genforsikringsselskab. Endvidere bør bestemmelserne om overdragelse af forsikringsbestande omfatte særlige bestemmelser for overdragelsen af forsikringsbestande af kontrakter, der er indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, til et andet genforsikringsselskab.

(18)

Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder eller organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke det finansielle systems stabilitet. For at bevare oplysningernes fortrolige karakter bør antallet af modtagere være meget begrænset. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de betingelser, hvorunder ovennævnte udveksling af oplysninger er tilladt; når det endvidere er fastsat, at oplysninger kun kan videregives med de kompetente myndigheders udtrykkelige tilladelse, kan disse myndigheder i givet fald betinge deres samtykke af, at visse strenge krav overholdes. I denne forbindelse og med henblik på at sikre et passende tilsyn fra de kompetente myndigheders side med genforsikringsselskaber bør dette direktiv indeholde bestemmelser, der sætter medlemsstaterne i stand til at indgå aftaler om informationsudveksling med tredjelande, forudsat at de videregivne oplysninger er underlagt passende garantier om overholdelse af tavshedspligt.

(19)

Med henblik på at styrke tilsynet med genforsikringsselskaber bør det fastsættes, at en revisor i de i direktivet omhandlede tilfælde har pligt til hurtigt at underrette myndighederne, hvis han under udførelsen af sit hverv får kendskab til forhold, som alvorligt vil kunne skade den finansielle situation eller den administrative og regnskabsmæssige organisation i et genforsikringsselskab. I betragtning af det tilstræbte mål bør medlemsstaterne fastsætte, at denne pligt gælder i alle tilfælde, hvor en revisor under udførelsen af sit hverv i en virksomhed, som har snævre forbindelser med et genforsikringsselskab, konstaterer sådanne forhold. Revisorernes pligt til i givet fald at meddele myndighederne oplysninger om visse forhold og beslutninger vedrørende et genforsikringsselskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af deres hverv i en anden virksomhed end et genforsikringsselskab, ændrer i sig selv hverken arten af deres hverv i den pågældende virksomhed eller den måde, hvorpå de skal udøve deres hverv i virksomheden.

(20)

Der bør fastsættes bestemmelser for anvendelsen af dette direktiv på eksisterende genforsikringsselskaber, som allerede har opnået tilladelse eller har ret til at udøve genforsikringsvirksomhed i overensstemmelse med en medlemsstats bestemmelser inden dette direktiv finder anvendelse.

(21)

For at et genforsikringsselskab skal kunne opfylde sine forpligtelser, bør hjemlandet forlange af genforsikringsselskaber, at de afsætter tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Størrelsen af sådanne forsikringsmæssige hensættelser bør fastsættes i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (9), og for livsforsikringsvirksomheds vedkommende bør hjemlandet også kunne fastsætte mere specifikke regler i henhold til direktiv 2002/83/EF.

(22)

Genforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed inden for kreditforsikring, og hvis kreditgenforsikringsvirksomhed udgør mere end en mindre andel af deres samlede virksomhed, bør underlægges krav om oprettelse af udjævningshensættelser, som ikke udgør en del af solvensmargenen; disse hensættelser bør beregnes ved brug af en af de metoder, der er fastsat i direktiv 73/239/EØF, og som anerkendes som ækvivalente; endvidere bør dette direktiv tillade hjemlandet også at kræve af genforsikringsselskaber, som har hjemsted på dets område, at de opretter udjævningshensættelser for andre klasser af risici end kreditgenforsikring efter regler, der fastsættes af hjemlandet. I forlængelse af indførelsen af IFRS 4 (International Financial Reporting Standards) bør direktivet skabe klarhed med hensyn til tilsyn af udjævningshensættelser oprettet i overensstemmelse med direktivet. Da det er nødvendigt at revurdere tilsynet med genforsikring gennem Solvens II-projektet, tager dette direktiv imidlertid ikke højde for fremtidigt tilsyn med genforsikring gennem Solvens II.

(23)

Et genforsikringsselskab bør råde over aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og udjævningshensættelser, der skal tage hensyn til arten af de forretninger, som det udfører, bl.a. arten, størrelsen og varigheden af de forventede erstatningsbetalinger, med henblik på at sikre tilstrækkelighed, likviditet, sikkerhed, kvalitet, rentabilitet og matching i dets investeringer, idet selskabet skal sikre en passende diversificering og spredning af disse investeringer, så selskabet har mulighed for at reagere hensigtsmæssigt på skiftende økonomiske omstændigheder, bl.a. udviklingen på kapitalmarkederne og ejendomsmarkedet eller voldsomme katastrofer.

(24)

Det er nødvendigt, at genforsikringsselskaberne ud over de forsikringsmæssige hensættelser råder over en supplerende reserve, en såkaldt solvensmargen, i form af frie midler og efter aftale med den kompetente myndighed af andre implicitte formuebestanddele, der skal beskytte dem mod negative udsving i deres forretninger. Dette krav er et vigtigt element i et forsigtighedsbaseret tilsyn. I afventning af revisionen af den eksisterende solvensmargenordning, som Kommissionen er ved at gennemføre under det såkaldte »Solvens II«-projekt, bør de regler, der gælder i eksisterende lovgivning inden for direkte forsikring, finde anvendelse ved fastsættelsen af den krævede solvensmargen for genforsikringsselskaber.

(25)

I betragtning af lighederne mellem livsgenforsikring, der dækker dødsrisiko, og skadesgenforsikring, navnlig med hensyn til dækningen af forsikringsrisici og varigheden af livsgenforsikringskontrakterne, bør solvenskravene for livsgenforsikring fastsættes i overensstemmelse med de bestemmelser, der i dette direktiv fastsættes for beregningen af den krævede solvensmargen for skadesgenforsikring; hjemlandet bør imidlertid kunne lade bestemmelserne i direktiv 2002/83/EF finde anvendelse ved fastsættelsen af den krævede solvensmargen for skadesgenforsikring under hensyntagen til genforsikringsvirksomhed, der er forbundet med investeringsfonde eller forsikring med ret til bonus.

(26)

For at tage højde for den særlige karakter af visse kontrakttyper eller forretningsområder inden for genforsikring bør der fastsættes bestemmelser, der muliggør tilpasninger i beregningen af den krævede solvensmargen; disse tilpasninger bør foretages af Kommissionen efter høring af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF (10), under udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, den har fået tildelt ved traktaten..

(27)

Disse foranstaltninger bør vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. (11)

(28)

Listen over elementer, som kan udgøre den faktiske solvensmargen, der fastsættes ved dette direktiv, bør være den, der er omhandlet i direktiv 73/239/EØF og 2002/83/EF.

(29)

Genforsikringsselskaber bør også have en garantifond, så det sikres, at de råder over tilstrækkelige midler, når de oprettes, og at solvensmargenen i forbindelse med de efterfølgende forretninger under ingen omstændigheder falder ned under et sikkerhedsminimum; for dog at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for captive-genforsikringsselskaber, bør der fastsættes bestemmelser, der giver hjemlandet mulighed for at fastsætte en minimumsgarantifond af en mindre størrelse for captive-genforsikringsselskaber.

(30)

Visse bestemmelser i dette direktiv fastsætter minimumsnormer. Et hjemland bør kunne fastsætte strengere regler for genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse fra dets kompetente myndigheder, især solvensmargenkrav.

(31)

Direktivet bør finde anvendelse på »finite reinsurance«-aktiviteter, hvorfor det er nødvendigt at definere, hvad der ved anvendelsen af dette direktiv forstås ved »finite reinsurance«; i betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for denne form for genforsikringsvirksomhed, bør hjemlandet have mulighed for at fastsætte specifikke bestemmelser om finite reinsurance. Disse bestemmelser kan på en række specifikke punkter afvige fra de generelle regler i dette direktiv.

(32)

Dette direktiv bør fastsætte regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genforsikringsselskaber. De særlige forhold, der gør sig gældende for sådanne special purpose vehicles, som ikke er forsikrings- eller genforsikringsselskaber, gør det nødvendigt at fastsætte specifikke bestemmelser i medlemsstaterne. Endvidere bør direktivet indeholde krav om, at hjemlandet skal fastsætte mere detaljerede regler for, hvornår udestående beløb fra en special purpose vehicle kan anvendes som aktiver til dækning af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs forsikringsmæssige hensættelser. Direktivet bør også gøre det muligt at betragte inddrivelige beløb fra en special purpose vehicle som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller retrocessionskontrakter inden for de i direktivet fastsatte grænser, når forsikrings- eller genforsikringsselskabet har anmodet om og opnået den kompetente myndigheds samtykke.

(33)

Det er nødvendigt at fastsætte foranstaltninger for det tilfælde, at genforsikringsselskabets finansielle situation skulle udvikle sig således, at det bliver vanskeligt for det at opfylde sine forpligtelser. I særlige tilfælde er der også behov for, at de kompetente myndigheder bemyndiges til at gribe ind på et tilstrækkelig tidligt tidspunkt, men i udøvelsen af denne bemyndigelse bør de kompetente myndigheder oplyse genforsikringsselskaberne om årsagerne til sådanne tilsynsforanstaltninger i overensstemmelse med principperne om sund offentlig forvaltning og retfærdig rettergang. Så længe en sådan situation varer ved, bør de kompetente myndigheder ikke kunne attestere, at genforsikringsselskabet har en tilstrækkelig solvensmargen.

(34)

Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder for at sikre, at et genforsikringsselskab, der udøver sin virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, opfylder de bestemmelser, der gælder for det i værtslandet.

(35)

Der skal være adgang til domstolsprøvelse, hvis en tilladelse nægtes eller tilbagekaldes.

(36)

Det er vigtigt at fastsætte, at genforsikringsselskaber, som har hjemsted uden for Fællesskabet og udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet, ikke bør underlægges regler, som giver en mere favorabel behandling end den, der gives genforsikringsselskaber, som har hjemsted i en medlemsstat.

(37)

For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå internationale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringsselskaber, som driver virksomhed på hver kontraherende parts område.

(38)

Der bør fastsættes en smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den forsigtighedstilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fællesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad enten dette sker ved etablering af virksomhed eller grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Med henblik herpå bør dette direktiv fastlægge procedurer for forhandling med tredjelande.

(39)

Kommissionen bør bemyndiges til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, forudsat at disse ikke ændrer væsentlige elementer i direktivet. Disse gennemførelsesforanstaltninger bør forberede Fællesskabet på den fremtidige udvikling inden for genforsikring. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med afgørelse 1999/468/EF.

(40)

De gældende fællesskabsretlige rammer for forsikringssektoren bør ændres for at tage højde for den nye tilsynsordning for genforsikringsselskaber, der fastsættes ved dette direktiv, og for at sikre ensartede regelrammer for hele forsikringssektoren. Navnlig bør de gældende bestemmelser, der tillader de myndigheder, der har kompetence inden for tilsynet med direkte forsikringsselskaber, at føre indirekte tilsyn med genforsikringsselskaber, tilpasses. Endvidere er det nødvendigt at afskaffe de gældende bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættelser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret i et genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller i et forsikringsselskab. Endelig bør der fastsættes bestemmelser om, at den solvensmargen, der kræves af forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, når denne virksomhed udgør en væsentlig del af deres samlede virksomhed, skal underkastes reglerne om solvenskrav for genforsikringsselskaber i dette direktiv. Direktiv 73/239/EØF, 92/49/EØF og 2002/83/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(41)

Direktiv 98/78/EF bør ændres for at garantere, at genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe er underkastet det samme supplerende tilsyn som forsikringsselskaber, der på nuværende tidspunkt tilhører en forsikringsgruppe.

(42)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre EU-lovgivning (12) tilskyndes medlemsstaterne til, i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(43)

Sigtet med dette direktiv, nemlig indførelse af retlige rammer for adgang til udøvelse af genforsikringsvirksomhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(44)

Eftersom dette direktiv fastsætter minimumsnormer, kan medlemsstaterne fastsætte strengere retsregler —

a)

forsikringsselskaber, som direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EF finder anvendelse på

b)

de former for virksomhed og organer, der er nævnt i artikel 2 og 3 i direktiv 73/239/EØF

c)

de former for virksomhed og organer, der er nævnt i artikel 3 i direktiv 2002/83/EF

d)

genforsikringsvirksomhed, der udøves eller dækkes af en fuldstændig garanti af en medlemsstats regering, når denne af grunde, der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.

a)

»genforsikring«: den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab. Hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd's, forstås ved genforsikring også, at et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd's overtager risici cederet af et medlem af Lloyd's

b)

»captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der enten er ejet af en anden finansiel virksomhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern, som direktiv 98/78/EF finder anvendelse på, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i den eller de virksomheder, som den tilhører, eller af den eller de virksomheder i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af

c)

»genforsikringsselskab«: en virksomhed, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 3

d)

»filial«: et genforsikringsselskabs agentur eller filial

e)

»etableret forretningssted«: et genforsikringsselskabs vedtægtsmæssige hjemsted eller en filial, jf. litra d)

f)

»hjemland«: den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende

g)

»filialmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets filial er beliggende

h)

»værtsland«: den medlemsstat, hvor et genforsikringsselskab har en filial eller præsterer tjenesteydelser

i)

»kontrol«: den forbindelse, der findes mellem et moderselskab og dets datterselskab, som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF (13), eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed

j)

»kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften af den virksomhed, hvori der besiddes en kapitalandel

k)

»moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF

l)

»datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF

m)

»kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med genforsikringsselskaber

n)

»snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem:

o)

»finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:

p)

»special purpose vehicle«: enhver virksomhed, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende af udbyttet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genforsikringsforpligtelser, der gælder for en sådan virksomhed

q)

»finite reinsurance«: genforsikring, hvor den eksplicitte maksimale tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en høj garantirisiko og overført tidsrisiko, overstiger præmien i hele kontraktens løbetid, for et begrænset, men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende to kendetegn er til stede:

—

anses et datterselskab af et datterselskab også for at være datterselskab af det moderselskab, der står i spidsen for disse selskaber.

—

anses en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol, også for at være en snæver forbindelse.

a)

en virksomhed, der etablerer hjemsted på denne medlemsstats område

b)

genforsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse udvider deres virksomhed til anden genforsikringsvirksomhed end den, for hvilken der er opnået tilladelse.

a)

begrænser sine målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed og relaterede aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i direktiv 2002/87/EF

b)

fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 11

c)

råder over den i artikel 40, stk. 2, fastsatte minimumsgarantifond

d)

faktisk ledes af personer med et godt omdømme og passende kvalifikationer eller erhvervserfaring.

a)

hvilke former for risici selskabet har til hensigt at dække

b)

hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende selskaber

c)

grundprincipperne for retrocession

d)

sammensætningen af minimumsgarantifonden

e)

de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og forretningsorganisationen samt de finansielle midler, der agtes afsat til dækning af disse omkostninger.

a)

de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administrationens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

b)

de anslåede præmier eller bidrag og erstatninger

c)

en prognosticeret balance

d)

de anslåede finansielle midler til dækning af forpligtelser og solvensmargen.

a)

enten er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat, eller

b)

er datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat, eller

c)

kontrolleres af samme fysiske eller juridiske person, der kontrollerer et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat.

a)

er datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der har fået tilladelse i Fællesskabet, eller

b)

er datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der har fået tilladelse i Fællesskabet, eller

c)

kontrolleres af samme fysiske eller juridiske person, der kontrollerer et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der har fået tilladelse i Fællesskabet.

a)

at foretage indgående undersøgelser af genforsikringsselskabets situation og samlede virksomhed, navnlig ved indhentning af oplysninger eller rekvirering af dokumentation vedrørende genforsikrings- og retrocessionsvirksomheden og ved kontrol på stedet i det pågældende genforsikringsselskabs forretningslokaler

b)

at træffe en hvilken som helst foranstaltning over for genforsikringsselskabet, dets ledelse eller personer, der kontrollerer selskabet, som er passende og nødvendig for at sikre, at genforsikringsselskabets virksomhed fortsat overholder de love og administrative bestemmelser, som genforsikringsselskaber skal overholde i den enkelte medlemsstat

c)

at sikre gennemførelse af disse foranstaltninger, om nødvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald ved rettens hjælp.

a)

til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve genforsikringsvirksomhed er opfyldt, og for at lette overvågningen af udførelsen af en sådan virksomhed, særlig med hensyn til forsikringsmæssige hensættelser, solvensmargen, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt interne kontrolmekanismer

b)

til pålæggelse af sanktioner

c)

hvis de kompetente myndigheders afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed, eller

d)

i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til artikel 53 eller særbestemmelser i dette direktiv og andre direktiver, der er vedtaget vedrørende forsikrings- og genforsikringsselskaber.

a)

de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne

b)

de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber og lignende procedurer, og

c)

personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber,

a)

de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer, eller

b)

de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber, eller

c)

uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.

a)

Informationsudvekslingen skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit.

b)

Oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i artikel 24 omhandlede tavshedspligt.

c)

Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har videregivet nævnte oplysninger, og må kun videregives til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

a)

Oplysningerne skal bruges til udførelse af de opgaver, som er beskrevet i første afsnit.

b)

Oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i artikel 24 omhandlede tavshedspligt.

c)

Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har videregivet nævnte oplysninger, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

a)

udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specifikt omhandler forsikrings- eller genforsikringsselskabers udøvelse af virksomhed, eller

b)

skade genforsikringsselskabets fortsatte drift, eller

c)

medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold.

a)

Anbringelserne skal tage hensyn til arten af de forretninger, som genforsikringsselskabet udfører, bl.a. arten, størrelsen og varigheden af de forventede erstatningsbetalinger, med henblik på at sikre tilstrækkelighed, likviditet, sikkerhed, kvalitet, rentabilitet og matching i dets investeringer.

b)

Genforsikringsselskabet skal sikre en passende diversificering og spredning af sine anbringelser, så selskabet har mulighed for at reagere hensigtsmæssigt på skiftende økonomiske omstændigheder, især udviklingen på kapitalmarkederne og ejendomsmarkedet eller større katastrofer. Selskabet skal vurdere de konsekvenser, som uregelmæssige markedsforhold har for dets aktiver og sprede aktiverne således, at disse konsekvenser mindskes.

c)

Investering i aktiver, der ikke kan omsættes på et reguleret finansielt marked, skal under alle omstændigheder holdes på et forsigtigt niveau.

d)

Investering i derivater skal være mulig i det omfang, de bidrager til en reduktion af investeringsrisici eller bidrager til en mere effektiv forvaltning af forsikringsbestande. De skal vurderes med forsigtighed, idet der tages højde for de underliggende aktiver, og de skal medregnes i selskabets aktiver. Selskabet skal endvidere undgå overdreven dækning af risici fra et enkelt selskab og fra andre derivatoperationer.

e)

Der skal ske en passende diversificering af aktiverne for at undgå en overdreven satsning på et enkelt aktiv, en enkelt emittent eller et enkelt genforsikringsselskab og for at undgå en akkumulering af risici i forsikringsbestanden som helhed. Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme emittent eller af emittenter, der tilhører den samme koncern, må ikke udsætte selskabet for en overdreven risikokoncentration.

a)

Investering af bruttoværdien af de forsikringsmæssige hensættelser i andre valutaer end dem, som de forsikringsmæssige hensættelser er foretaget i, bør begrænses til 30 %.

b)

Investering af bruttoværdien af de forsikringsmæssige hensættelser i aktier og andre omsættelige værdipapirer, der omsættes som aktier, obligationer og gældsbeviser, der ikke kan omsættes på et reguleret finansielt marked, bør begrænses til 30 %.

c)

Hjemlandet kan kræve, at alle genforsikringsselskaber ikke investerer mere end 5 % af bruttoværdien af sine forsikringsmæssige hensættelser i aktier og andre værdipapirer, der omsættes som aktier, obligationer, gældsbeviser og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter fra det samme selskab, og ikke mere end 10 % af den samlede bruttoværdi af selskabets forsikringsmæssige hensættelser i aktier og andre værdipapirer, der omsættes som aktier, obligationer, gældsbeviser og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter fra selskaber, der tilhører samme koncern.

a)

den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige genforsikringsselskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle følgende kriterier:

b)

lovmæssige og frie reserver, der hverken modsvarer forpligtelser eller er klassificeret som udjævningshensættelser

c)

overførsel fra tidligere år efter fradrag af dividende, der skal betales.

a)

kapitalinteresser, som genforsikringsselskabet besidder i:

b)

hvert af følgende elementer, som genforsikringsselskabet besidder i forhold til de i a) definerede virksomheder, hvori det besidder en kapitalinteresse:

a)

kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at der i tilfælde af et genforsikringsselskabs konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.

For ansvarlig indskudskapital skal følgende betingelser ligeledes være opfyldt:

b)

værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceaktier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af det mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen for alle de værdipapirer og al den ansvarlige indskudskapital, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:

a)

halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af denne kapital eller fond, op til 50 % af det mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen

b)

ekstrabidrag, som gensidige og gensidiglignende skadesforsikringsselskaber med variable bidrag kan kræve af deltagerne i hvert regnskabsår, med et beløb på op til halvdelen af forskellen mellem de maksimale bidrag og de faktisk opkrævede bidrag; disse mulige ekstrabidrag kan dog ikke dække mere end 50 % af det mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen. De kompetente nationale myndigheder udarbejder retningslinjer, der fastsætter, på hvilke betingelser ekstrabidrag kan accepteres

c)

de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.

a)

indtil den 31. december 2009, et beløb, der svarer til 50 % af selskabets fremtidige overskud, men som ikke overstiger 25 % af det mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen; størrelsen af det fremtidige overskud bestemmes ved at multiplicere det skønnede årlige overskud med en faktor, der er udtryk for kontrakternes gennemsnitlige restvarighed; denne faktor kan ikke overstige 6; det skønnede årlige overskud kan ikke overstige det aritmetiske gennemsnit af det i løbet af de seneste fem år opnåede overskud inden for de i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF opregnede former for virksomhed.

De kompetente myndigheder kan kun godkende medregning af et sådant beløb i forbindelse med den faktiske solvensmargen:

b)

såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien; dette beløb må dog ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsgenforsikringskapitalerne og præmiehensættelserne for alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig; denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.

a)

de opkrævede præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler efter de matematiske metoder, der anvendes inden for forsikring

b)

der oprettes en hensættelse for stigende alder

c)

der opkræves et præmietillæg for at skabe en sikkerhedsmargen af en passende størrelse

d)

forsikringsselskabet senest kan opsige kontrakten før udløbet af det tredje forsikringsår

e)

kontrakten åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne for løbende kontrakter.

a)

de anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

b)

en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med overtagelse af genforsikring såvel som afgivelse i genforsikring

c)

en prognosticeret balance

d)

skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af forpligtelser og den obligatoriske solvensmargen

e)

den generelle retrocessionspolitik.

a)

karakteren eller kvaliteten af en retrocessionskontrakt er ændret betydeligt siden det foregående regnskabsår

b)

der ikke er nogen risikooverførsel eller kun en begrænset risikooverførsel inden for rammerne af retrocessionskontrakten.

a)

ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over 6 måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder

b)

ikke længere opfylder adgangsbetingelserne

c)

ikke inden for de indrømmede frister har kunnet gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i en krævet genopretningsplan eller finansieringsplan som omhandlet i artikel 42

d)

groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.

—

obligatoriske betingelser for medtagelse i alle udstedte kontrakter

—

sunde administrative procedurer og regnskabsprocedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanismer og krav til risikostyring

—

krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger

—

afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser for at sikre, at de er tilstrækkelige, pålidelige og objektive

—

investering af aktiver til at dække over forsikringsmæssige hensættelser med henblik på at sikre, at der tages hensyn til den type aktiviteter, som forsikringsselskabet udfører, især arten, størrelsen og varigheden af de forventede erstatningsbetalinger, med henblik på at sikre tilstrækkelighed, likviditet, sikkerhed, rentabilitet og matching i dets aktiver

—

bestemmelser, der vedrører den faktiske solvensmargen, den obligatoriske solvensmargen og den minimumsgarantifond, som genforsikringsselskabet skal bevare af hensyn til finite reinsurance-aktiviteter.

—

tilladelsens omfang

—

obligatoriske bestemmelser for medtagelse i alle udstedte kontrakter

—

det gode omdømme og tilstrækkelige faglige kvalifikationer hos lederne af en special purpose vehicle

—

krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en special purpose vehicle

—

sunde administrative procedurer og regnskabsprocedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanismer og krav til risikostyring

—

krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger

—

solvenskrav til special purpose vehicles.

a)

genforsikringsselskaber, som har deres hjemsted i et tredjeland og udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet

b)

genforsikringsselskaber, som har deres hjemsted i Fællesskabet og udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.

a)

medlemsstaternes kompetente myndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genforsikringsselskaber, som har hjemsted i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende tredjelandes område

b)

tredjelandes kompetente myndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genforsikringsselskaber, som har hjemsted på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.

a)

enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under et tredjelands ret

b)

et sådant moderselskabs erhvervelse af kapitalandele i et genforsikringsselsskab i Fællesskabet, som bevirker, at dette bliver dets datterselskab.

a)

udvidelse af de i bilag I anførte retlige former

b)

præcisering af de i artikel 36 opregnede elementer, der indgår i solvensmargenen, for at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter

c)

forhøjelse med op til 50 % af de præmier og erstatningsudgifter, der ligger til grund for beregningen af den obligatoriske solvensmargen, jf. artikel 37, stk. 3 og 4, inden for andre forsikringsklasser end forsikringsklasserne 11, 12 og 13, der er anført i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF, for specifikke genforsikringsaktiviteter eller kontrakttyper for at tage højde for disse aktiviteters eller kontrakters særlige karakter

d)

ændring af størrelsen af den i artikel 40, stk. 2, omhandlede minimumsgarantifond for at tage hensyn til den økonomiske og finansielle udvikling

e)

præcisering af definitionerne i artikel 2 for at sikre ensartet gennemførelse af direktivet i hele Fællesskabet.

1)

Artikel 12a, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   De kompetente myndigheder i den anden berørte medlemsstat høres forud for meddelelse af tilladelse til et skadesforsikringsselskab, der er:

2   Den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, der er ansvarlig for tilsynet med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, høres forud for meddelelse af tilladelse til et skadesforsikringsselskab, der er:

2)

I artikel 13, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringskontrakt indgået af forsikringsselskabet med et genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed (24), eller et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til nærværende direktiv eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed (25), af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.

3)

Artikel 15, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.   Hjemlandet skal kræve, at alle forsikringsselskaber dækker de forsikringsmæssige hensættelser og udjævningshensættelser, der er nævnt i artikel 15a i dette direktiv, gennem kongruens, jf. artikel 6 i direktiv 88/357/EØF. Med hensyn til risici, der befinder sig inden for Fællesskabet, skal disse aktiver placeres inden for Fællesskabet. Medlemsstater kan ikke kræve, at forsikringsselskaber placerer deres aktiver i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog tillade en lempelse af bestemmelserne om placering af aktiver.

3.   Medlemsstaterne må ikke med henblik på afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller indføre en ordning med bruttoreserver, som indebærer, at genforsikreren skal stille aktiver som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med nærværende direktiv eller direktiv 2002/83/EF.

Tillader hjemlandet, at forsikringsmæssige hensættelser dækkes af erstatningskrav over for en genforsikrer, som hverken er et genforsikringsselskab, som er meddelt tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, som er meddelt tilladelse i overensstemmelse med nærværende direktiv eller direktiv 2002/83/EF, skal det fastsætte betingelserne for tilladelsen af sådanne erstatningskrav.«

4)

Artikel 16, stk. 2, ændres som følger:

5)

Artikel 16a ændres som følger:

6)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17b

1.   Medlemsstaterne skal kræve, at forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, og som driver genforsikringsaktiviteter, opretter en minimumsgarantifond for alle selskabets aktiviteter i overensstemmelse med artikel 40 i direktiv 2005/68/EF, når en af følgende betingelser er opfyldt:

2.   Medlemsstaterne kan for de forsikringsselskaber, der henvises til i stk. 1 i denne artikel, og som har hjemsted på deres område, vælge at gøre bestemmelserne i artikel 34 i direktiv 2005/68/EF om deres overtagelse af genforsikringer gældende, når en af betingelserne i nævnte stk. 1 er opfyldt.

I så fald skal den pågældende medlemsstat kræve, at alle aktiver, der benyttes af forsikringsselskabet til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, der svarer til dets overtagelser af genforsikring, øremærkes og administreres adskilt fra forsikringsselskabets direkte forsikringsaktiviteter uden mulighed for overførsel. I dette tilfælde, og kun hvad angår deres overtagelser af genforsikring, vil forsikringsselskaber ikke være underlagt artikel 20, 21 og 22 i direktiv 92/49/EØF (26) og bilag I til direktiv 88/357/EØF.

Medlemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder kontrollerer adskillelsen i andet afsnit.

3.   Såfremt Kommissionen i henhold til artikel 56, litra c), i direktiv 2005/68/EF beslutter at hæve de beløb, der anvendes til at beregne den krævede solvensmargen i henhold til artikel 37, stk. 3 og 4, i dette direktiv, skal medlemsstaterne, som der henvises til i stk. 1 i nærværende artikel, gøre bestemmelserne i nævnte direktivs artikel 35-39 om deres overtagelse af genforsikringsaktiviteter gældende for disse forsikringsselskaber.

7)

Artikel 20a, stk. 4, affattes således:

»4.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at mindske reduktionen på basis af genforsikring til solvensmargenen som fastsat i henhold til artikel 16a, hvor:

1.

Artikel 15, stk. 1a, affattes således:

»1a.   Hvis erhververen af de i stk. 1 i denne artikel omhandlede kapitalandele er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller et moderselskab for et sådant selskab eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et sådant selskab, og hvis det selskab, som erhververen agter at deltage i, som følge af denne erhvervelse bliver et datterselskab af erhververen eller bliver omfattet af dennes kontrol, skal der foretages en vurdering af erhvervelsen i form af den i artikel 12a i direktiv 73/239/EØF nævnte forudgående høring.«

2)

Artikel 16, stk. 4, 5 og 6, affattes således:

»4.   De kompetente myndigheder, der i henhold til stk. 1 eller 2 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv:

5.   Stk. 1 og 4 er ikke til hinder for udveksling af oplysninger inden for samme medlemsstat, hvis der findes to eller flere kompetente myndigheder i samme medlemsstat, eller medlemsstaterne imellem, mellem de kompetente myndigheder og:

med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, eller med henblik på at give de organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantiordninger, de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde. Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

6.   Uanset stk. 1-4 kan medlemsstaterne tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og

Medlemsstater, der udnytter muligheden i første afsnit, kræver mindst, at følgende betingelser er opfyldt:

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, organer eller personer der kan modtage oplysninger i henhold til dette stykke.«

3)

Artikel 21, stk. 1, ændres som følger:

4)

Indledningen i artikel 22, stk. 1, affattes således:

1)

Direktivets titel affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikrings‐ og genforsikringsselskaber i en forsikrings‐ eller genforsikringsgruppe«.

2)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 2, 3 og 4 affattes således:

»Artikel 2

Anvendelse af supplerende tilsyn med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber

1.   Ud over bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed (30) og direktiv 2005/68/EF, som fastsætter reglerne for tilsynet med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, fastsætter medlemsstaterne, at der skal føres supplerende tilsyn med ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, som er et deltagende selskab i mindst ét forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab, som foreskrevet i artikel 5, 6, 8 og 9 i nærværende direktiv.

2.   Ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab eller tredjelandsgenforsikringsselskab, skal underkastes supplerende tilsyn som foreskrevet i artikel 5, stk. 2, samt i artikel 6, 8 og 10.

3.   Ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab, skal underkastes supplerende tilsyn som foreskrevet i artikel 5, stk. 2, samt i artikel 6 og 8.

Artikel 3

Omfanget af det supplerende tilsyn

1.   Udøvelse af supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 2 indebærer på ingen måde, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikringsselskab, tredjelandsgenforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede forsikringsholdingselskab.

2.   Det supplerende tilsyn omfatter følgende selskaber omhandlet i artikel 5, 6, 8, 9 og 10:

3.   Medlemsstaterne kan beslutte, at det i artikel 2 omhandlede supplerende tilsyn ikke skal omfatte selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for fremskaffelse af de nødvendige oplysninger, jf. dog bilag I, punkt 2.5, og bilag II, punkt 4.

Desuden kan de kompetente myndigheder, der skal føre supplerende tilsyn, i hvert enkelt tilfælde beslutte, at et selskab ikke skal være omfattet af det i artikel 2 omhandlede supplerende tilsyn i følgende tilfælde:

Artikel 4

Kompetente myndigheder, som skal føre supplerende tilsyn

1.   Supplerende tilsyn føres af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har givet forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet den i artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, artikel 4 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 3 i direktiv 2005/68/EF omhandlede administrative tilladelse.

2.   Hvis forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i to eller flere medlemsstater, har det samme forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab, tredjelandsgenforsikringsselskab eller blandede forsikringsholdingselskab som moderselskab, kan de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater aftale, hvem af dem der skal udøve det supplerende tilsyn.

3.   Hvis der i en medlemsstat er mere end én myndighed, der er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse myndigheder.

4)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at kræve, at ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, som er underkastet supplerende tilsyn, har passende interne kontrolprocedurer for fremlæggelse af de data og oplysninger, der er relevante for at føre supplerende tilsyn.«

5)

Artikel 6, 7 og 8 affattes således:

»Artikel 6

Adgang til oplysninger

1.   Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder, der skal føre supplerende tilsyn, skal have adgang til alle oplysninger, som er relevante for at føre tilsyn med et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn. De kompetente myndigheder må kun henvende sig direkte til de berørte selskaber, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, for at få de nødvendige oplysninger, hvis forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet er blevet anmodet om disse oplysninger og ikke har udleveret dem.

2.   Medlemsstaterne sørger inden for deres område for, at deres kompetente myndigheder selv eller ved personer, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, hos:

3.   Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af denne artikel i bestemte tilfælde at kontrollere vigtige oplysninger om et selskab, der er beliggende i en anden medlemsstat, og som er et tilknyttet forsikringsselskab under, et tilknyttet genforsikringsselskab under, et datterselskab af, et moderselskab for eller et datterselskab af et moderselskab for det forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn, anmoder de de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om, at denne kontrol foretages. De myndigheder, som modtager anmodningen, skal inden for rammerne af deres beføjelser efterkomme denne, enten ved selv at foretage kontrollen eller ved at tillade, at de myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretager kontrollen, eller ved at lade en revisor eller en anden sagkyndig foretage den.

Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i kontrollen, hvis den ikke selv foretager kontrollen.

Artikel 7

Samarbejde mellem de kompetente myndigheder

1.   Når forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der direkte eller indirekte er tilknyttet hinanden eller har et fælles deltagende selskab, er etableret i forskellige medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i disse medlemsstater på anmodning udveksle alle de oplysninger, der er relevante for at muliggøre eller for at gøre det lettere at føre tilsyn i henhold til dette direktiv, og skal på eget initiativ meddele eventuelle oplysninger, der forekommer dem at være af betydning for de øvrige kompetente myndigheder.

2.   Såfremt et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (31), eller et investeringsselskab som defineret i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (32), eller både et kreditinstitut og et investeringsselskab direkte eller indirekte er tilknyttet hinanden eller har et fælles deltagende selskab, skal de kompetente myndigheder og de myndigheder, der varetager det offentlige tilsyn med disse andre selskaber arbejde snævert sammen. Uden at dette berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler de alle oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med nærværende direktiv.

3.   Oplysninger, der indhentes i henhold til dette direktiv, navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er undergivet tavshedspligt, jf. artikel 16 i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) (33), artikel 16 i direktiv 2002/83/EF og artikel 24-30 i direktiv 2005/68/EF.

Artikel 8

Transaktioner inden for en gruppe

1.   Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at føre generelt tilsyn med transaktioner mellem:

Disse transaktioner omfatter navnlig:

2.   Medlemsstaterne skal kræve, at forsikringsselskaberne og genforsikringsselskaberne har passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolprocedurer, herunder sunde rapporterings- og regnskabsprocedurer, som sætter dem i stand til på passende vis at identificere, måle, overvåge og kontrollere de i stk. 1 omhandlede transaktioner. Medlemsstaterne skal med henblik herpå kræve, at forsikringsselskaberne og genforsikringsselskaberne mindst en gang om året indberetter væsentlige transaktioner til de kompetente myndigheder. Disse procedurer underkastes de kompetente myndigheders kontrol.

Hvis det på grundlag af disse oplysninger viser sig, at et forsikringsselskabs eller genforsikringsselskabs solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det, træffer den kompetente myndighed passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet.

6)

Artikel 9, stk. 3, affattes således:

»3.   Hvis den i stk. 1 omhandlede beregning viser, at den korrigerede solvens er negativ, træffer de kompetente myndigheder passende foranstaltninger over for det pågældende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab.«

7)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 10a foretages følgende ændringer:

9)

Bilag I og II til direktiv 98/78/EF erstattes af teksten i bilag II til nærværende direktiv.

1)

I artikel 1, stk. 1, indsættes følgende nye litra s):

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

Forudgående høring af de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater

1.   Der skal finde forudgående høring sted af de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om meddelelse af tilladelse til et livsforsikringsselskab, der:

2.   Der skal finde forudgående høring sted af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der fører tilsyn med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, om meddelelse af tilladelse til et livsforsikringsselskab, der:

3.   Der skal især finde høring sted af de i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder ved vurderingen af aktionærernes egnethed samt af omdømmet og erfaringerne hos direktørerne for et andet foretagende i samme koncern. Myndighederne udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om direktørers omdømme og erfaringer, som har betydning for de øvrige involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om driftsbetingelserne er opfyldt.«

3)

I artikel 10, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringskontrakt indgået af forsikringsselskabet med et genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til direktiv 73/239/EØF eller nærværende direktiv, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.«

4)

I artikel 15 indsættes følgende stykke:

»1a.   Hvis erhververen af de i stk. 1 omhandlede kapitalandele er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller et moderselskab for et sådant selskab eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et sådant selskab, og hvis det selskab, som erhververen overvejer at deltage i, som følge af denne erhvervelse bliver et datterselskab af erhververen eller bliver omfattet af dennes kontrol, skal der foretages en vurdering af erhvervelsen i form af den i artikel 9a nævnte forudgående høring.«

5)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 20, stk. 4, affattes således:

»4.   Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller indføre en ordning med bruttoreserver, som indebærer, at genforsikreren, som har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, skal stille aktiver som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller nærværende direktiv.

Tillader hjemlandet, at forsikringsmæssige hensættelser dækkes af erstatningskrav over for en genforsikrer, som hverken er et genforsikringsselskab, som har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, som har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller nærværende direktiv, skal det fastsætte betingelserne for at acceptere sådanne erstatningskrav.«

7)

Artikel 23 ændres som følger:

8)

I artikel 27, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Den faktiske solvensmargen skal også reduceres med følgende elementer:

Såfremt der midlertidigt besiddes kapitalandele i et andet kreditinstitut, investeringsselskab, finansieringsinstitut, forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab med henblik på at yde finansiel bistand til omorganisering og redning af det pågældende selskab, kan den kompetente myndighed frafalde bestemmelserne om fratrækning, der er omhandlet i litra a) og b) i tredje afsnit.

Som et alternativ til fratrækning af elementerne i litra a) og b) i tredje afsnit, som et forsikringsselskab måtte besidde i kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter, kan medlemsstaterne tillade deres forsikringsselskaber med de fornødne tilpasninger at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (39). Metode 1 (regnskabskonsolideringsmetoden) skal kun anvendes, hvis den kompetente myndighed har tiltro til omfanget af den integrerede forvaltning og interne kontrol vedrørende de enheder, som skal inkluderes i konsolideringen. Den metode, der vælges, skal anvendes ensartet over tid.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at med henblik på beregningen af solvensmargenen efter dette direktiv skal forsikringsselskaber, der er underlagt supplerende tilsyn i henhold til direktiv 98/78/EF eller supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF, ikke nødvendigvis fratrække elementerne i litra a) og b) i tredje afsnit i nærværende artikel, som besiddes i kreditinstitutter, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, som er omfattet af det supplerende tilsyn. Med henblik på fratrækning af kapitalandele i henhold til dette afsnit skal der ved deltagelse forstås en deltagelse i den betydning, der er fastsat i artikel 1, litra f), i direktiv 98/78/EF.

9)

Artikel 28, stk. 2, ændres som følger:

10)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 28a

Solvensmargen for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed

1.   Medlemsstaterne skal på forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, anvende bestemmelserne i artikel 35-39 i direktiv 2005/68/EF på deres overtagelser af genforsikring, når en af følgende betingelser er opfyldt:

2.   Medlemsstaterne kan for de forsikringsselskaber, der henvises til i stk. 1 i denne artikel, og som har hjemsted på deres område, vælge at gøre bestemmelserne i artikel 34 i direktiv 2005/68/EF om deres overtagelse af genforsikringer gældende, når en af betingelserne i nævnte stk. 1 er opfyldt.

I så fald skal den pågældende medlemsstat kræve, at alle aktiver, der benyttes af forsikringsselskabet til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, der svarer til dets overtagelser af genforsikring, skal øremærkes og administreres adskilt fra forsikringsselskabets direkte forsikringsaktiviteter uden mulighed for overførsel. I dette tilfælde, og kun hvad angår deres overtagelser af genforsikring, vil forsikringsselskaber ikke være underlagt artikel 22-26.

Medlemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder kontrollerer den i andet afsnit fastsatte adskillelse.«

11)

Artikel 37, stk. 4, affattes således:

»4.   Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at mindske reduktionen på basis af genforsikring til solvensmargenen som fastsat i henhold til artikel 28, hvor: