31998L0031

Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

EF-Tidende nr. L 204 af 21/07/1998 s. 0013 - 0025


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/31/EF af 22. juni 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, første og tredje punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Monetære Institut (3),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De risici, der er forbundet med handel med råvarer og råvarebaserede afledte instrumenter, er på nuværende tidspunkt omfattet af Rådets direktiv 89/647/EØF af 18. december 1989 om solvensnøgletal for kreditinstitutter (5); de markedsrisici, der er forbundet med disse positioner, er imidlertid ikke dækket præcist af direktiv 89/647/EØF; det er nødvendigt at udvide begrebet handelsbeholdning til at omfatte positioner i råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter, som holdes i handelsøjemed, og som hovedsageligt er forbundet med markedsrisici; institutterne skal overholde nærværende direktivs bestemmelser med hensyn til dækningen af råvarerisici for alle transaktioner; Fællesskabet ser med voksende bekymring på grove tilfælde af svig, begået af visse handlende i råvarefutures, hvilket truer futurehandelens image og integritet; det er ønskeligt, at Kommissionen tager op til overvejelse at fastsætte passende rammebestemmelser for tilsyn for at forhindre denne svigagtige praksis i fremtiden;

(2) ved Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (6) er der fastsat en standardmetode til beregning af kapitalkrav til markedsrisici, som investeringsselskaber og kreditinstitutter påtager sig; nogle institutter har udviklet egne risikostyringssystemer (interne modeller), der skal måle de markedsrisici, som investeringsselskaber og kreditinstitutter løber, mere præcist end standardmetoden; brugen af mere præcise metoder til måling af risici bør fremmes;

(3) brugen af sådanne interne modeller til beregning af kapitalkrav kræver stringente interne kontrolordninger og bør anerkendes og underlægges tilsyn af de kompetente myndigheder; det skal ved hjælp af »back-testing« kontrolleres, om resultaterne af beregningerne på grundlag af den interne model fortsat er troværdige;

(4) det er hensigtsmæssigt, at de kompetente myndigheder kan tillade, at den krævede margen for børshandlede futures og optioner og, i en overgangsperiode, for afledte instrumenter af samme art, der handles »over-the-counter« (OTC), kan anvendes i stedet for det kapitalkrav, der beregnes for sådanne instrumenter i henhold til nærværende direktiv, forudsat at dette ikke fører til et kapitalkrav, der er lavere end det kapitalkrav, der er beregnet i overensstemmelse med de andre metoder, der er fastsat i nærværende direktiv; såfremt dette princip anvendes, kræves det ikke, at ækvivalensen mellem den krævede margen og kapitalkravene, der er beregnet i overensstemmelse med de andre metoder, der er beskrevet i nærværende direktiv, konstant skal kontrolleres af de institutter, der anvender dette princip;

(5) de bestemmelser, der er vedtaget i en bredere international sammenhæng, kan reducere kapitalkravene for kreditinstitutter fra tredjelande med henblik på at fremme brugen af mere avancerede risikostyringsmetoder på grundlag af interne modeller; disse kreditinstitutter konkurrerer med investeringsselskaber og kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i medlemsstaterne; det er udelukkende ved ændring af direktiv 93/6/EØF, at investeringsselskaber og kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i medlemsstaterne kan få et tilsvarende incitament til at udvikle og bruge interne modeller;

(6) med henblik på beregning af kapitalkrav til markedsrisici bør positioner i guld og guldderivater behandles på samme måde som valutapositioner;

(7) emission af ansvarlig kapital skal ikke automatisk udelukke en emittents aktier fra at indgå i en aktiebeholdning, der opfylder betingelserne for en vægtning af den specifikke risiko på 2 % i henhold til bilag I, punkt 33, til direktiv 93/6/EØF;

(8) dette direktiv ligger på linje med det arbejde, som et internationalt banktilsynsforum har udført med hensyn til den tilsynsmæssige behandling af markedsrisici og af positioner i råvarer og råvarebaserede afledte instrumenter;

(9) for at sikre en smidig anvendelse af dette direktiv er det nødvendigt at indføre en overgangsordning på frivillig basis vedrørende egenkapitalen gældende for investeringsselskaber og kreditinstitutter, der handler med råvarer i betydeligt omfang, som har en diversificeret råvareportefølje, men som endnu ikke er i stand til at anvende modeller til beregning af kapitalkravet for råvarerisikoen;

(10) vedtagelsen af dette direktiv er det mest velegnede middel til at nå de ønskede mål, og det går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 93/6/EØF ændres således:

1) Artikel 2 ændres således:

a) Nr. 6), litra a), og nr. 6), litra b), indledningen og nr. i) og ii), affattes således:

»a) de positioner i finansielle instrumenter, råvarer og råvarebaserede afledte instrumenter, som et institut indehaver for egen regning med henblik på videresalg, og/eller som instituttet tager for på kort sigt at få fordel af faktiske og/eller forventede forskelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- og renteændringer, og positioner i finansielle instrumenter, råvarer og råvarebaserede afledte instrumenter, der skyldes matched principal broking, eller positioner, der tages for at afdække andre dele af handelsbeholdningen

b) engagementer, der skyldes uafviklede transaktioner, free deliveries og afledte instrumenter, der handles »over-the-counter« (OTC), som omhandlet i bilag II, punkt 1, 2, 3, og 5, engagementer, der skyldes genkøbsaftaler og udlån af værdipapirer og råvarer, der er baseret på værdipapirer eller råvarer, som indgår i handelsbeholdningen i henhold til litra a), som omhandlet i bilag II, punkt 4, og under forudsætning af, at de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil, engagementer, der skyldes omvendte genkøbsaftaler og indlån af værdipapirer og råvarer, beskrevet i samme punkt, der opfylder enten betingelserne i nr. i), ii), iii) og v) eller betingelserne i nr. iv) og v):

i) engagementerne værdiansættes dagligt til markedsværdi efter fremgangsmåderne i bilag II

ii) sikkerheden justeres for at tage hensyn til væsentlige ændringer i værdien af de værdipapirer eller råvarer, der indgår i den pågældende aftale eller transaktion, i overensstemmelse med en regel, der kan accepteres af de kompetente myndigheder«.

b) Nr. 15) og 16) affattes således:

»15) »warrant«, et værdipapir, som giver ihændehaveren ret til at købe et underliggende aktiv til en fastsat kurs i warrantens løbetid eller ved dens udløb. Den kan afvikles ved levering af den underliggende værdi selv eller ved kontant afregning

16) »lagerfinansiering«, positioner, hvor et fysisk lager er solgt på termin, og hvor kapitalomkostningerne er låst fast indtil terminsdagen«.

c) Nr. 17), første afsnit, affattes således:

»17) »genkøbsaftale« og »omvendt genkøbsaftale«, en aftale, hvorved et institut eller dets medkontrahent overdrager værdipapirer, råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer eller råvarer, når den pågældende garanti gives af en anerkendt børs, der er i besiddelse af rettighederne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut mulighed for at overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end én medkontrahent ad gangen, og samtidig forpligter sig til at købe dem (eller andre værdipapirer eller råvarer af samme type) tilbage til en nærmere angiven pris og på et senere tidspunkt, der er nærmere angivet, eller som skal angives nærmere, af overdrageren; dette vil være en »genkøbsaftale« for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en »omvendt genkøbsaftale« for det institut, der køber dem.«

d) Nr. 18) affattes således:

»18) »udlån af værdipapirer eller råvarer« og »indlån af værdipapirer eller råvarer«, en transaktion, hvorved et institut eller dets medkontrahent overdrager værdipapirer eller råvarer mod passende sikkerhed og under betingelse af, at låntageren vil tilbagelevere værdipapirer eller råvarer af samme type på et senere tidspunkt, eller når overdrageren anmoder herom; dette vil være »udlån af værdipapirer eller råvarer« for et institut, der overdrager værdipapirer eller råvarer, og »indlån af værdipapirer eller råvarer« for et institut, til hvilket de overdrages.

Indlån af værdipapirer eller råvarer anses for at være en transaktion mellem markedsdeltagere, når medkontrahenten er underkastet samordning med hensyn til tilsyn på EF-plan eller er et kreditinstitut i zone A i henhold til direktiv 89/647/EØF eller et anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland, eller transaktionen er foretaget med et anerkendt clearinginstitut eller en anerkendt børs.«

2) Artikel 4, stk. 1, første afsnit, nr. i) og ii), affattes således:

»i) kapitalkravene beregnet efter bilag I, II og VI og i givet fald bilag VIII for deres handelsbeholdningsaktiviteter

ii) kapitalkravene beregnet efter bilag III og VII og i givet fald bilag VIII for deres samlede aktiviteter«.

3) Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2. Uanset stk. 1 overvåger og kontrollerer de institutter, der beregner kapitalkravene for deres handelsbeholdningsaktiviteter ifølge bilag I og II og i givet fald bilag VIII, deres store engagementer i overensstemmelse med direktiv 92/121/EØF med de ændringer, der er fastlagt i bilag VI til nærværende direktiv.«

4) Artikel 7, stk. 10, og artikel 7, stk. 11, indledningen, affattes således:

»10. Udøves den i stk. 7 og 9 omhandlede ret til at indrømme fritagelse ikke, kan de kompetente myndigheder, med henblik på beregning af kapitalkravene i bilag I og VIII og engagementerne over for kunder i bilag VI på et konsolideret grundlag, tillade, at positioner i ét instituts handelsbeholdning modregnes i positioner i et andet instituts handelsbeholdning i henhold til bestemmelserne i bilag I, VI og VIII.

Herudover kan de tillade, at valutapositioner i ét institut modregnes i valutapositioner i et andet institut i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag III og/eller VIII. De kan desuden tillade, at råvarepositioner i ét institut modregnes i råvarepositioner i et andet institut i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VII og/eller VIII.

11. De kompetente myndigheder kan også tillade modregning af handelsbeholdning og henholdsvis valuta- og råvarepositioner i foretagender, der er hjemmehørende i tredjelande, hvis de nedenfor anførte betingelser er opfyldt samtidig:«

5) Artikel 8, stk. 5, affattes således:

»5. De kompetente myndigheder skal kræve, at institutterne straks indberetter tilfælde, hvor deres medkontrahenter i genkøbs- og omvendte genkøbsaftaler eller i transaktioner angående udlån og indlån af værdipapirer og råvarer misligholder deres forpligtelser. Kommissionen giver Rådet meddelelse om de pågældende tilfælde og konsekvenserne heraf for behandlingen af sådanne aftaler og transaktioner i dette direktiv senest tre år efter den i artikel 12 omhandlede dato. I meddelelsen skal det også beskrives, hvorledes de pågældende institutter opfylder de betingelser i nr. i) v) i artikel 2, nr. 6, litra b), der gælder for dem, herunder især betingelsen i nr. v). Endvidere skal det nøjagtigt angives, hvilke ændringer der har fundet sted med hensyn til det relative omfang af institutternes sædvanlige udlån og deres udlån gennem omvendte genkøbsaftaler og transaktioner bestående af indlån af værdipapirer eller indlån af råvarer. Finder Kommissionen på grundlag af meddelelsen samt andre oplysninger, at det er nødvendigt med yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at undgå misbrug, fremsætter den passende forslag.«

6) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11a

Indtil den 31. december 2006 kan medlemsstaterne tillade deres institutter at anvende de udsvings- (»spread«), overførsels- (»carry«) og outright-minimumssatser, der er anført i nedenstående tabel, i stedet for de satser, der er fastsat i bilag VII, punkt 13, 14, 17 og 18, forudsat at institutterne efter de kompetente myndigheders opfattelse:

i) i betydeligt omfang handler med råvarer

ii) har en diversificeret råvareportefølje

iii) endnu ikke er i stand til at anvende interne modeller til beregning af deres kapitalkrav for råvarerisiko, jf. bilag VIII.

>TABELPOSITION>

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvorledes de anvender denne artikel.«

7) Bilag I, II, III og V ændres, og bilag VII og VIII tilføjes som anført i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 24 måneder efter dets ikrafttræden. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de væsentlige bestemmelser i national ret, som de vedtager på det område, der omfattes af nærværende direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 22. juni 1998.

På Europa-Parlamentets vegne

J. M. GIL-ROBLES

Formand

På Rådets vegne

J. CUNNINGHAM

Formand

(1) EFT C 240 af 6.8.1997, s. 24, og EFT C 118 af 17.4.1998, s. 16.

(2) EFT C 19 af 21.1.1998, s. 9.

(3) Udtalelse afgivet den 7. oktober 1997.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 18. december 1997 (EFT C 14 af 19.1.1998), Rådets fælles holdning af 9. marts 1998 (EFT C 135 af 30.4.1998, s. 7) og Europa-Parlamentets afgørelse af 30. april 1994 (EFT C 152 af 18.5.1998). Rådets afgørelse af 19. maj 1998.

(5) EFT L 386 af 30.12.1989, s. 14. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/32/EF (se side 26 i denne Tidende).

(6) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Direktivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF (se side 29 i denne Tidende).

BILAG

1) Bilag I ændres således:

a) Punkt 4, sidste punktum, erstattes af følgende:

»De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en børshandlet future svarer til den margen, der kræves af børsen, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med den pågældende future, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for en future, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag VIII. Indtil den 31. december 2006 kan de kompetente myndigheder også tillade, at kapitalkravet for en OTC-kontrakt baseret på afledte instrumenter af den type, der er henvist til i dette punkt, og som cleares på et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med den kontrakt, der er baseret på afledte instrumenter, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for den pågældende kontrakt, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag VIII.«

b) Punkt 5, tredje afsnit, affattes således:

»De kompetente myndigheder kræver, at der er sikkerhed for de øvrige risici i forbindelse med optioner, ud over deltarisikoen. De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en udstedt børshandlet option sættes som lig med den af børsen krævede margen, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med optionen forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag VIII. Indtil den 31. december 2006 kan de kompetente myndigheder også tillade, at kapitalkravet for en OTC-option, som cleares på et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med optionen forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en OTC-option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag VIII. Derudover kan de tillade, at kapitalkravet for en erhvervet børshandlet option eller OTC-option er det samme som for det underliggende instrument, dog med den begrænsning, at det deraf følgende kapitalkrav ikke må overstige optionens markedsværdi. Kapitalkravet for en udstedt OTC-option fastsættes i forhold til det underliggende instrument.«

c) Punkt 6 affattes således:

»6. Warrants vedrørende gældsinstrumenter eller aktier behandles på samme måde som beskrevet for optioner i punkt 5.«

d) Punkt 33, nr. i), affattes således:

»i) aktierne må ikke være udstedt af emittenter, som kun har udstedt handlede gældsinstrumenter, som i øjeblikket falder ind under 8 %-kravet i tabel 1 i punkt 14 eller et lavere krav, blot fordi de er garanteret eller sikret«.

2) Bilag II ændres således:

a) Punkt 1 affattes således:

»1. For transaktioner, hvor gældsinstrumenter, aktier og råvarer (eksklusive genkøbs- og omvendte genkøbsaftaler samt ud- og indlån af værdipapirer eller råvarer) stadig er uafviklede efter det fastsatte leveringstidspunkt, skal instituttet beregne prisdifferencen. Den beregnes som forskellen mellem den aftalte afviklingspris for det pågældende gældsinstrument, den pågældende aktie eller råvare og den aktuelle markedsværdi, hvor forskellen vil kunne påføre instituttet tab. Forskellen multipliceres med den relevante faktor i kolonne A i tabellen i punkt 2, hvorved kapitalkravet fremkommer.«

b) Punkt 3.1 og 3.2 affattes således:

»3.1. Et institut skal være i besiddelse af kapital til dækning af medkontrahentrisiko, såfremt:

i) det har betalt for værdipapirer eller råvarer inden modtagelsen, eller hvis det har leveret værdipapirer eller råvarer, før det har modtaget betaling for dem, og

ii) der for så vidt angår grænseoverskridende transaktioner er gået en dag eller mere, siden instituttet foretog betalingen eller leveringen.

3.2. Kapitalkravet vil være 8 % af værdien af de ikke-leverede værdipapirer eller råvarer eller af instituttets kontante tilgodehavende ganget med den risikovægtning, der gælder for den pågældende medkontrahent.«

c) Overskriften til og første afsnit af punkt 4.1 affattes således:

»Genkøbs- og omvendte genkøbsaftaler samt ud- og indlån af værdipapirer eller råvarer

4.1. For genkøbsaftaler og udlån af værdipapirer eller råvarer, baseret på værdipapirer eller råvarer, der indgår i handelsbeholdningen, beregner instituttet forskellen mellem værdipapirernes eller råvarernes markedsværdi og det beløb, instituttet har lånt, eller markedsværdien af sikkerheden, hvis denne forskel er positiv. For omvendte genkøbsaftaler og indlån af værdipapirer eller råvarer beregner instituttet forskellen mellem det beløb, instituttet har udlånt, eller markedsværdien af sikkerheden og markedsværdien af de værdipapirer eller råvarer, det har modtaget, hvis denne forskel er positiv.«

3) Bilag III ændres således:

a) Punkt 1 affattes således:

»1. Hvis summen af instituttets samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition, beregnet som angivet nedenfor, overstiger 2 % af den samlede egenkapital, skal det multiplicere summen af instituttets nettovalutaposition og nettoguldposition med 8 % for at beregne sit kapitalkrav til dækning af valutarisiko.

Indtil den 31. december 2004 kan de kompetente myndigheder tillade institutterne at beregne deres kapitalkrav ved at multiplicere det beløb, hvormed summen af den samlede nettovalutaposition og nettoguldpositionen overstiger 2 % af den samlede egenkapital, med 8 %.«

b) Punkt 3.1 og 3.2 affattes således:

»3.1. Først beregnes instituttets åbne nettoposition i hver enkelt valuta (inklusive indberetningsvalutaen) og i guld. Denne position består af summen af følgende (positive eller negative) elementer:

- nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter, inklusive påløbne, men endnu ikke forfaldne renter, i den pågældende valuta eller, for gulds vedkommende, nettospotpositionen i guld)

- nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus alle beløb, der skal udbetales i henhold til valuta- og guldfutures og den for valuta- og guldswaps underliggende hovedstol, der ikke indgår i spotpositionen)

- uigenkaldelige garantier (og lignende instrumenter), der med sikkerhed vil blive effektive og kan forventes at være uerholdelige

- fremtidige nettoindtægter/-udgifter, der endnu ikke er modtaget/afholdt, men som allerede er fuldt afdækket; (efter de indberettende institutters skøn og med de kompetente myndigheders forudgående godkendelse kan fremtidige nettoindtægter/-udgifter, der endnu ikke er bogført, men som allerede er fuldt afdækket gennem valutaterminsforretninger, medtages her. Et sådant skøn skal anvendes konsekvent)

- nettodelta- (eller deltabaseret) ækvivalent af den samlede mængde af valuta- og guldoptioner

- markedsværdien af andre optioner (dvs. ikke-valuta- og ikke-guldoptioner)

- de positioner, som et institut bevidst har taget for at afdække sin egenkapitalprocent mod den negative virkning af valutakursændringer, kan udelades fra beregningen af de åbne nettovalutapositioner. Sådanne positioner bør være af ikke-handelsmæssig eller strukturel karakter, og udeladelse heraf samt enhver ændring i betingelserne for udeladelsen skal godkendes af de kompetente myndigheder. Samme fremgangsmåde på samme betingelser som ovenfor kan anvendes på positioner, som et institut besidder vedrørende poster, der allerede er fratrukket ved beregningen af egenkapitalen.

3.2. De kompetente myndigheder skal kunne tillade institutter at anvende nettonutidsværdien, når de beregner den åbne nettoposition i hver enkelt valuta og i guld.«

c) Punkt 4, første punktum, affattes således:

»4. Dernæst omregnes korte og lange nettopositioner i hver enkelt valuta, bortset fra indberetningsvalutaen, og korte eller lange nettopositioner i guld til indberetningsvalutaen til markedsspotkurs.«

d) Punkt 7 affattes således:

»7. For det andet kan de kompetente myndigheder indtil den 31. december 2004 tillade institutterne at anvende en alternativ metode til de i punkt 1-6 omhandlede til opfyldelse af dette bilags bestemmelser. Det kapitalkrav, som denne metode indebærer, skal være tilstrækkeligt til, at det overstiger 2 % af den åbne nettoposition som beregnet i punkt 4, og at det på grundlag af en analyse af valutakursbevægelserne i alle de rullende perioder på ti hverdage over de seneste tre år overstiger det sandsynlige tab i 99 % eller mere af tiden.

Den alternative metode, der beskrives i første afsnit, må kun anvendes under følgende omstændigheder:

i) beregningsformlen og korrelationskoefficienterne fastsættes af de kompetente myndigheder på grundlag af deres analyse af valutakursbevægelserne

ii) de kompetente myndigheder reviderer korrelationskoefficienterne regelmæssigt på baggrund af udviklingen på valutamarkederne.«

4) Bilag V ændres således:

a) Punkt 2, første punktum, affattes således:

»Uanset punkt 1 kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter, der skal opfylde kapitalkravene i bilag I, II, III, IV, VI, VII og VIII, anvender en alternativ definition ved opfyldelsen af disse krav alene.«

b) Punkt 4 affattes således:

»4. Den ansvarlige indskudskapital, jf. punkt 2, litra c), må ikke overstige 150 % af den oprindelige egenkapital, som skal opfylde kapitalkravene i bilag I, II, III, IV, VI, VII og VIII, og kan kun nærme sig dette maksimum under særlige omstændigheder, som kan accepteres af de relevante myndigheder.«

c) Punkt 6 og 7 affattes således:

»6. De kompetente myndigheder kan tillade, at investeringsselskaber overskrider det i punkt 4 nævnte loft for ansvarlig indskudskapital, hvis de ud fra et forsigtighedssynspunkt finder det forsvarligt, og forudsat at summen af denne ansvarlige indskudskapital og de i punkt 5 nævnte komponenter ikke overstiger 200 % af den oprindelige egenkapital, der skal opfylde kapitalkravene i bilag I, II, III, IV, VI, VII og VIII, eller 250 % af samme beløb, hvis investeringsselskabet fratrækker de i punkt 2, litra d), nævnte aktiver ved beregningen af sin egenkapital.

7. De kompetente myndigheder kan tillade, at et kreditinstitut overskrider det i punkt 4 nævnte loft for den ansvarlige indskudskapital, hvis de ud fra et forsigtighedssynspunkt finder det forsvarligt, og forudsat at summen af denne ansvarlige indskudskapital og de i punkt 5 nævnte komponenter ikke overstiger 250 % af den oprindelige egenkapital, der skal opfylde kapitalkravene i bilag I, II, III, VI, VII og VIII.«

5) Følgende bilag tilføjes:

»BILAG VII

RÅVARERISIKO

1. Alle positioner i råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter anføres i standardmåleenheden. Spotprisen for de enkelte råvarer udtrykkes i indberetningsvalutaen.

2. Positioner i guld eller guldderivater betragtes som værende underlagt valutarisiko og behandles i henhold til bilag III eller i givet fald bilag VIII med hensyn til beregningen af markedsrisikoen.

3. Med hensyn til dette bilag kan positioner, hvis eneste formål er lagerfinansiering, udelades ved råvarerisikoberegningen.

4. Rente- og valutarisici, der ikke er omfattet af andre bestemmelser i dette bilag, indgår i beregningen af den generelle risiko for handlede gældsinstrumenter og beregningen af valutarisikoen.

5. Når den korte position forfalder før den lange, sikrer instituttet sig mod den risiko for likviditetsmangel, der kan forekomme på nogle markeder.

6. Med henblik på anvendelsen af punkt 19 er overskuddet af instituttets lange (korte) positioner i forhold til dets korte (lange) positioner i samme råvarer og identiske råvarefutures, optioner og warrants dets nettoposition i hver af de enkelte råvarer. De kompetente myndigheder tillader, at positioner i afledte instrumenter behandles som angivet i punkt 8, 9 og 10 som positioner i den underliggende råvare.

7. De kompetente myndigheder kan betragte følgende positioner som positioner i samme råvare:

- positioner i forskellige underkategorier af råvarer i tilfælde, hvor underkategorierne kan erstatte hinanden indbyrdes, og

- positioner i lignende råvarer, hvis de er næsten indbyrdes substituerbare, og hvis der helt klart kan konstateres en korrelation på mindst 0,9 mellem prisbevægelserne over en minimumsperiode på et år.

Særlige instrumenter

8. Råvarefutures og terminsforpligtelser til køb eller salg af individuelle råvarer inkorporeres i vurderingssystemet som nominelle beløb på grundlag af standardmåleenheden og tildeles en løbetid på grundlag af udløbsdatoen. De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en børshandlet futurekontrakt sættes som lig med den af børsen krævede margen, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med futurekontrakten forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en future, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag VIII. Indtil den 31. december 2006 kan de kompetente myndigheder også tillade, at kapitalkravet for en OTC-kontrakt vedrørende råvarebaserede afledte instrumenter af den type, der er henvist til i dette punkt, og som cleares på et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med den pågældende kontrakt, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for den pågældende kontrakt, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag VIII.

9. Råvareswaps, hvor en fast pris udgør det ene element i transaktioner og den aktuelle markedspris det andet, indgår i løbetidstabellen som en serie positioner, der svarer til kontraktens anslåede beløb, hvor en enkelt position svarer til hver betaling på swap'en og indpasses i løbetidsbåndet i tabellen i punkt 13 i overensstemmelse hermed. Positioner er lange, hvis instituttet betaler en fast pris og får en variabel pris, og korte, hvis instituttet får en fast pris og betaler en variabel pris.

Råvareswaps, hvis transaktionselementer er forskellige råvarer, indplaceres i de relevante kategorier i løbetidsmetoden.

10. Optioner baseret på råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter behandles med henblik på dette bilag, som om de var positioner af samme værdi som det underliggende instrument, som optionen vedrører, multipliceret med optionens delta. De kan modregnes med en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende råvare eller råvarebaserede afledte instrument. Det anvendte delta er det, der gælder for den pågældende børs, det, der er beregnet af de kompetente myndigheder, eller, hvor sådanne ikke findes, eller for OTC-optioner, det, der beregnes af instituttet selv, såfremt de kompetente myndigheder finder den model, der anvendes af instituttet, rimelig.

De kompetente myndigheder kan imidlertid også foreskrive, at institutter beregner deres deltaer efter en metode, der angives af de kompetente myndigheder.

De kompetente myndigheder kræver, at der er sikkerhed for de øvrige risici i forbindelse med råvareoptioner, ud over deltarisikoen. De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en udstedt børshandlet råvareoption sættes lig med den af børsen krævede margen, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med optionen forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag VIII. Indtil den 31. december 2006 kan de kompetente myndigheder også tillade, at kapitalkravet for en OTC-råvareoption, som cleares af et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med optionen, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for en OTC-option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag VIII. Derudover kan de tillade, at kapitalkravet for en erhvervet, børshandlet råvareoption eller OTC-råvareoption er det samme som for den underliggende råvare, dog med den begrænsning, at det deraf følgende kapitalkrav ikke må overstige optionens markedsværdi. Kapitalkravet for en udstedt OTC-option fastsættes i forhold til den underliggende råvare.

11. Warrants vedrørende råvarer behandles på samme måde som råvareoptioner i punkt 10.

12. Overdrageren af råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve råvarer under en genkøbsaftale og udlåneren af råvarer i en råvareudlånsaftale skal medtage råvarerne i beregningen af sit kapitalkrav i medfør af dette bilag.

a) Løbetidsmetoden

13. Instituttet anvender en separat løbetidsmetode i overensstemmelse med tabellen nedenfor for hver af de enkelte råvarer. Alle positioner i denne råvare og alle positioner, der betragtes som positioner i samme råvare i henhold til punkt 7, opføres i de relevante løbetidsbånd. Fysiske lagre opføres i første løbetidsbånd.

>TABELPOSITION>

14. De kompetente myndigheder kan tillade, at positioner, som er, eller som i henhold til punkt 7 betragtes som, positioner i samme råvare, bliver modregnet og opført i de relevante løbetidsbånd på et nettogrundlag for

- positioner i kontrakter, der udløber på den samme dato, og

- positioner i kontrakter, der udløber inden for ti dage efter hinanden, hvis kontrakterne handles på markeder med daglige leveringstidspunkter.

15. Derefter adderer instituttet de vægtede lange positioner og de vægtede korte positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af førstnævnte (sidstnævnte), der matches af sidstnævnte (førstnævnte) i et givet løbetidsbånd, er de matchede positioner i det pågældende løbetidsbånd, medens den resterende lange eller korte position er den umatchede position i samme løbetidsbånd.

16. Den del af den umatchede lange (korte) position i et givet løbetidsbånd, der matches af en umatchet kort (lang) position i et løbetidsbånd længere ude, er den matchede position mellem de to løbetidsbånd. Den del af den umatchede lange eller korte position, der ikke kan matches på denne måde, er den umatchede position.

17. Instituttets kapitalkrav for hver enkelt råvare beregnes på grundlag af den relevante løbetidsmetode som summen af følgende:

i) summen af de matchede lange og korte positioner, ganget med den relevante spreadsats som anført i søjle 2 i tabellen i punkt 13 for hvert løbetidsbånd og med råvarens spotpris

ii) den matchede position mellem to løbetidsbånd for hvert løbetidsbånd, hvortil en umatchet position overføres, ganget med 0,6 % carrysats og med råvarens spotpris

iii) de resterende umatchede positioner, ganget med 15 % (outrightsats) og med råvarens spotpris.

18. Instituttets samlede kapitalkrav for råvarerisikoen beregnes som summen af kapitalkravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med punkt 17.

b) Forenklet metode

19. Instituttets kapitalkrav for hver enkelt råvare beregnes som summen af følgende:

i) 15 % af nettopositionen, lang eller kort, ganget med råvarens spotpris, og

ii) 3 % af bruttopositionen, lang plus kort, ganget med råvarens spotpris.

20. Instituttets samlede kapitalkrav for råvarerisikoen beregnes som summen af kapitalkravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med punkt 19.

BILAG VIII

INTERNE MODELLER

1. De kompetente myndigheder kan på de betingelser, der er fastsat i dette bilag, give institutter bemyndigelse til at beregne deres kapitalkrav for positionsrisiko, valutarisiko og/eller råvarerisiko efter deres egne interne risikostyringsmodeller i stedet for eller i kombination med de metoder, der er beskrevet i bilag I, III og VII. I hvert enkelt tilfælde kræves de kompetente myndigheders udtrykkelige anerkendelse af brugen af disse modeller i kapitaldækningsøjemed.

2. Anerkendelsen skal kun gives, hvis de kompetente myndigheder er overbevist om, at instituttets risikostyringssystem er velfungerende og gennemføres på betryggende vis, og at særlig følgende kvalitative normer overholdes:

i) Den interne risikoberegningsmodel skal være tæt integreret i instituttets daglige risikostyringsproces og danner grundlag for rapportering af risikoeksponering til instituttets overordnede ledelse.

ii) Instituttet skal have en risikokontrolafdeling, der er uafhængig af handelsafdelingen, og som rapporterer direkte til den overordnede ledelse. Afdelingen har til opgave at udforme og implementere instituttets risikostyringssystem. Den udarbejder og analyserer daglige rapporter om risikoberegningsmodellens resultater og om de foranstaltninger, der skal træffes i relation til handelsrammer.

iii) Instituttets bestyrelse og overordnede ledelse skal være aktive i risikokontrolprocessen, og risikokontrolafdelingens daglige rapporter behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne reducere positioner, som individuelle handlere har taget, såvel som at kunne reducere instituttets samlede risikoeksponering.

iv) Instituttet skal råde over et tilstrækkeligt stort antal medarbejdere, der er kvalificerede til at benytte sofistikerede modeller inden for områderne handel, risikokontrol, revision og administration af handler/positioner.

v) Instituttet skal have fastlagt procedurer til overvågning og sikring af, at en række skriftligt fastlagte interne retningslinjer og kontrolforanstaltninger vedrørende den samlede/generelle anvendelse af risikoberegningsmodellen efterleves.

vi) Instituttets modeller har med deres resultater vist, at de kan beregne risici med rimelig nøjagtighed.

vii) Instituttet skal hyppigt gennemføre en omfattende krisesimulation (stress testing), og resultaterne af simuleringerne skal analyseres af den overordnede ledelse og afspejles i de retningslinjer og rammer, som ledelsen fastsætter.

viii) Instituttet skal foretage en uafhængig undersøgelse af risikovurderingssystemet som et led i dets regelmæssige interne revisionsproces. Denne undersøgelse skal omfatte både handelsafdelingens og den uafhængige risikokontrolafdelings aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en undersøgelse af risikostyringsprocessen som helhed. Undersøgelsen skal se nærmere på:

- hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og -processen samt organisationen af risikokontrolafdelingen er fyldestgørende

- hvorledes markedsrisikovurderingerne integreres i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesinformationssystemet fungerer fyldestgørende

- den proces, instituttet anvender ved godkendelse af risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anvendes af personalet i handelsafdelinger og administrationsafdelinger

- de markedsrisici, der tages højde for i risikoberegningsmodellen, og valideringen af eventuelle større ændringer i risikoberegningsprocessen

- hvorvidt oplysningerne vedrørende positioner er nøjagtige og fuldstændige, hvorvidt volatilitets- og korrelationsskønnene er nøjagtige og hensigtsmæssige, og hvorvidt vurderingen og beregningen af risikofølsomheden er nøjagtige

- den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges til de interne modeller, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er uafhængige, og

- den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af »back-testing«, som foretages med henblik på at vurdere modellens nøjagtighed.

3. Instituttet skal kontrollere nøjagtigheden og resultaterne af sin model ved at gennemføre et »back-testing«-program. »Back-testing« udføres således, at den daglige potentielle risiko for tab (»value-at-risk«), der beregnes ved hjælp af instituttets model for porteføljens daglige slutpositioner, sammenholdes med den daglige ændring i porteføljeværdien ved slutningen af den efterfølgende hverdag. De kompetente myndigheder skal undersøge, om instituttet kan udføre »back-testing« på grundlag af faktiske og hypotetiske ændringer i porteføljeværdien. »Back-testing« på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi og under antagelse af uændrede positioner med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag. De kompetente myndigheder skal kræve, at institutterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at forbedre deres »back-testing«-program, hvis det anses for mangelfuldt.

4. Ved beregning af kapitalkravene for den specifikke risiko ved handlede gælds- og aktiepositioner, kan de kompetente myndigheder anerkende, at et institut bruger sin interne model, hvis denne model ikke blot opfylder betingelserne i den resterende del af dette bilag, men også:

- forklarer porteføljens historiske prisudsving

- tager højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og ændringer i porteføljesammensætningen

- er robust over for ændringer i forudsætninger

- valideres gennem »back-testing«, som tager sigte på at vurdere, om der præcist tages højde for den specifikke risiko. Hvis de kompetente myndigheder tillader, at der gennemføres en sådan »back-testing« på grundlag af relevante underporteføljer, skal disse vælges på konsekvent vis.

5. Institutter, som anvender interne modeller, der ikke er anerkendt i overensstemmelse med punkt 4, pålægges et særskilt kapitalkrav, der skal dække den specifikke risiko beregnet i overensstemmelse med bilag I.

6. Ved anvendelse af punkt 10, nr. ii), multipliceres resultatet af instituttets egen beregning med en faktor på mindst 3.

7. Multiplikationsfaktoren forhøjes med en »plusfaktor« på mellem 0 og 1 i overensstemmelse med tabellen nedenfor, alt afhængigt af antallet af overskridelser for de seneste 250 arbejdsdage, der er konstateret ved instituttets »back-testing«. De kompetente myndigheder kræver, at institutterne beregner overskridelser ensartet ved »back-testing« på grundlag af enten faktiske eller hypotetiske ændringer i porteføljeværdien. En overskridelse er en daglig ændring i porteføljeværdien, der overstiger den hermed forbundne daglige potentielle risiko, der er beregnet ved hjælp af instituttets model. Med henblik på at fastsætte »plusfaktoren« fastslås antallet af overskridelser mindst hvert kvartal.

>TABELPOSITION>

De kompetente myndigheder kan i individuelle tilfælde og på grund af særlige omstændigheder renoncere på kravet om at forhøje multiplikationsfaktoren med en »plusfaktor« i overensstemmelse med tabellen ovenfor, hvis instituttet over for de kompetente myndigheder har bevist, at en sådan forhøjelse er ubegrundet, og at modellen principielt er korrekt.

Hvis mange overskridelser indikerer, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, trækker de kompetente myndigheder anerkendelsen tilbage, eller de træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at modellen omgående forbedres.

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder løbende at kontrollere, at »plusfaktoren« er passende, underretter institutterne snarest, og senest inden for en frist på fem arbejdsdage, de kompetente myndigheder om overskridelser, der er konstateret ved deres »back-testing«-program, eller som i overensstemmelse med tabellen ovenfor vil indebære en forhøjelse af »plusfaktoren«.

8. Hvis de kompetente myndigheder anerkender instituttets model i overensstemmelse med punkt 4 med henblik på at beregne kapitalkravene for den specifikke risiko, skal instituttet yderligere forøge sit kapitalkrav beregnet i henhold til punkt 6, 7 og 10 med det element, der udgøres af enten

i) den specifikke risikodel af vurderingen af den potentielle risiko for tab (»value-at-risk«), som bør isoleres i henhold til tilsynsreglerne, eller, efter instituttets valg

ii) vurderingerne af »value-at-risk« for underporteføljer af gælds- og aktiepositioner, som indebærer en specifik risiko.

Institutter, der vælger mulighed ii), skal på forhånd gøre rede for sammensætningen af deres underportefølje og må ikke ændre den uden de kompetente myndigheders samtykke.

9. De kompetente myndigheder kan undlade at stille kravet i punkt 8 om en yderligere forøgelse, hvis instituttet godtgør, at dets model i tråd med de aftalte internationale normer præcist tager højde for risikoen for uforudsete begivenheder og misligholdelse (»event and default risk«), når det gælder dets handlede gælds- og aktieinstrumenter.

10. Hvert institut skal opfylde et kapitalkrav, der svarer til den højeste af følgende værdier:

i) den foregående dags »value-at-risk« opgjort efter de parametre, der er beskrevet i dette bilag, og

ii) et gennemsnit af de daglige vurderinger af »value-at-risk« for hver af de foregående 60 arbejdsdage ganget med de faktorer, der er omtalt i punkt 6, og korrigeret med den i punkt 7 anførte faktor.

11. Beregningen af »value-at-risk« skal foretages efter følgende mindstenormer:

i) mindst daglig beregning af den potentielle risiko

ii) et 99-percentil ensidigt konfidensinterval

iii) en 10-dagsækvivalent ihændehaverperiode

iv) en effektiv observationsperiode på mindst et år, dog bortset fra tilfælde, hvor en kortere observationsperiode er berettiget som følge af en betydelig forøgelse af kursvolatiliteten

v) kvartalsvis ajourføring af datasæt.

12. De kompetente myndigheder kræver, at modellen tager nøjagtigt højde for alle væsentlige prisrisici ved optioner eller optionslignende positioner, og at alle andre risici, som modellen ikke tager højde for, er tilstrækkeligt dækket af egenkapital.

13. De kompetente myndigheder kræver, at risikoberegningsmodellen tager højde for et tilstrækkeligt stort antal risikofaktorer afhængigt af instituttets aktivitetsgrad på de respektive markeder. Som minimum skal følgende bestemmelser overholdes:

i) For renterisici skal risikoberegningsmodellen medregne en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, instituttet har rentefølsomme balance- og ikke-balanceførte positioner i. Instituttet skal gengive afkastkurverne ved anvendelse af de generelt accepterede fremgangsmåder. For betydelige renterisici i de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven opdeles i mindst seks løbetidssegmenter for at gengive udsvingene i satsernes volatilitet langs rentekurven. Risikoberegningsmodellen skal desuden registrere bevægelser, der ikke er fuldstændigt korreleret mellem forskellige afkastkurver.

ii) For valutarisici skal risikoberegningsmodellen medregne risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte fremmede valutaer, instituttets positioner er angivet i.

iii) For aktierisici skal risikoberegningsmodellen mindst anvende en særskilt risikofaktor for hvert af de aktiemarkeder, hvor instituttet har større positioner.

iv) For råvarerisici skal risikoberegningsmodellen mindst anvende en særskilt risikofaktor for hver af de råvarer, hvori instituttet har større positioner. Risikoberegningsmodellen skal også tage højde for risikoen ved ikke-fuldstændigt forbundne bevægelser mellem sammenlignelige, men ikke identiske råvarer og risikoen for ændringer i terminspriserne som følge af, at løbetiderne ikke passer til hinanden. Det skal også tage højde for markedskarakteristika, herunder især leveringstidspunkter og handlernes mulighed for at lukke positioner.

14. De kompetente myndigheder kan give institutterne tilladelse til at anvende empiriske korrelationer inden for risikokategorierne og på tværs af risikokategorierne, hvis de er overbeviste om, at instituttets model til vurdering af korrelationer er velfungerende og gennemføres på betryggende vis.«