Rådets Forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 af 20. december 1996 om statistik over erhvervsstrukturer
EF-Tidende nr. L 014 af 17/01/1997 s. 0001 - 0024
RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM) Nr. 58/97 af 20. december 1996 om statistik over erhvervsstrukturer RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, under henvisning til udkast til forordning forelagt af Kommissionen (1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og ud fra følgende betragtninger: (1) I Rådets resolution af 14. november 1989 om indenrigshandelen i forbindelse med det indre marked (4) blev Kommissionen bl.a. anmodet om at forbedre de statistiske data om handel ved at gøre dem kompatible med Fællesskabets definitioner og om i fornødent omfang at forøge mængden af disse data, der indsendes til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor; (2) Rådet vedtog ved beslutning 92/326/EØF (5) et toårigt program for udvikling af europæiske tjenesteydelsesstatistikker (1992-1993), herunder udarbejdelse af samordnede statistikker på nationalt og regionalt plan, navnlig med hensyn til handel og distribution; (3) Rådet vedtog ved direktiv 78/660/EØF (6) foranstaltninger til forbedring af koordineringen af nationale bestemmelser vedrørende indhold, fremlæggelse og offentliggørelse af årsregnskaber og årsberetninger og vedrørende værdiansættelsesmetoder for visse selskabsformer; (4) Fællesskabet har i mellemtiden gjort betydelige fremskridt i integrationsbestræbelserne; de nye politikker og retningslinjer inden for økonomi og konkurrence samt på det sociale område, miljøområdet og erhvervsområdet kræver initiativer og beslutninger, der bygger på pålidelige statistikker; oplysninger i medfør af eksisterende fællesskabsbestemmelser, eller som foreligger i de forskellige medlemsstater, er utilstrækkelige, mangelfulde eller ikke tilstrækkelig sammenlignelige til at kunne tjene som et pålideligt grundlag for Kommissionens arbejde; (5) Rådet vedtog ved afgørelse 93/379/EØF (7) et flerårigt fællesskabshandlingsprogram til styrkelse af de prioriterede områder og med henblik på at sikre kontinuiteten og konsolideringen af erhvervspolitikken for navnlig små og mellemstore virksomheder i Fællesskabet; statistikker er nødvendige for at kunne vurdere virkningen af de foranstaltninger, der træffes for at opfylde målsætningerne i afgørelsen, navnlig sammenlignelige statistiske data for virksomheder i alle sektorer, statistikker vedrørende nationale og internationale underentrepriseforbindelser mellem virksomhederne og bedre statistikker over små og mellemstore virksomheder; pligten til at indberette disse statistikker må ikke medføre urimelige omkostninger for de små og mellemstore virksomheder; (6) Rådet vedtog ved beslutning 93/464/EØF (8) et rammeprogram for prioriterede aktioner vedrørende statistiske oplysninger 1993-1997; (7) der er behov for statistikker over virksomhedernes politik, navnlig med hensyn til forskning, udvikling og innovation, miljøbeskyttelse, investeringer, økoindustrier, turisme og højteknologisk industri; Fællesskabets udvikling og det indre markeds funktion øger behovet for sammenlignelige data om lønstrukturen, prisen på arbejdskraft og virksomhedernes uddannelsesaktiviteter; (8) der er behov for komplette og pålidelige statistiske kilder med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne i Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom af 13. februar 1989 om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (9); (9) udarbejdelse af nationale og regionale regnskaber i henhold til Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS) kræver sammenlignelige, komplette og pålidelige statistiske kilder; (10) der er behov for regionale indikatorer og regnskaber; (11) for at Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til traktaten, særlig med henblik på det indre marked, må den råde over fuldstændige, aktuelle, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om firmaernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater i Fællesskabet; (12) der er behov for standardisering, hvis Fællesskabets behov for oplysninger vedrørende økonomisk konvergens skal opfyldes; (13) virksomhederne og deres faglige sammenslutninger har brug for sådanne oplysninger for at få kendskab til deres markeder og for at kunne sammenligne deres aktiviteter og resultater med konkurrenternes på både regionalt, nationalt og internationalt plan; (14) fastsættelse af fælles statistiske normer, som giver mulighed for udarbejdelse af harmoniserede data, kan kun ske effektivt på fællesskabsplan; disse normer vil i hver medlemsstat blive gennemført under kontrol af de organer og institutioner, der er ansvarlige for udarbejdelsen af de officielle statistikker; (15) den bedste metode til bestemmelse af firmaernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater i Fællesskabet er at udarbejde statistikker ud fra fælles metodologiske principper og fælles definitioner af variabler; kun på grundlag af en koordineret udarbejdelse af statistikker vil der kunne opnås harmoniserede resultater tilstrækkelig pålideligt, hurtigt, fleksibelt og detaljeret til at opfylde Kommissionens og firmaernes behov; (16) den faglige enhed defineres som en eller flere operationelle underopdelinger af firmaet; for at den faglige enhed kan iagttages, må firmaet have et informationssystem, der for hver faglig enhed kan angive eller beregne i det mindste produktionsværdien, forbruget af rå- og hjælpestoffer, lønomkostningerne, restindkomsterne samt antallet af ansatte og de faste bruttoinvesteringer; de faglige enheder, som er opført under en bestemt position i Den Systematiske Fortegnelse over Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (NACE REV 1), kan fremstille produkter uden for den pågældende homogene gruppe, hvortil deres aktivitet hører, som følge af de faglige enheders biaktiviteter, som ikke kan identificeres ud fra de tilgængelige regnskaber; det kan udledes, at firmaet er lig med den faglige enhed, når det er umuligt for en virksomhed at angive eller beregne oplysningerne vedrørende alle de ovenfor anførte variabler for en eller flere operationelle underopdelinger; (17) de statistiske data, som indsamles i et fællesskabssystem, skal være af tilfredsstillende kvalitet, og denne kvalitet samt de arbejdsbyrder, den indebærer, skal være sammenlignelige fra den ene medlemsstat til den anden; det er derfor nødvendigt i fællesskab at opstille kriterier, der gør det muligt at opfylde disse krav; (18) det er nødvendigt at forenkle de administrative procedurer for firmaerne, navnlig de små og mellemstore virksomheder, bl.a. ved at fremme nye teknikker til indsamling og bearbejdelse af data; de data, som er nødvendige for udarbejdelsen af statistikker over erhvervsstrukturer, bør derfor indsamles direkte fra firmaerne med anvendelse af metoder og teknikker, som sikrer, at dataene er udtømmende, pålidelige og ajourførte, og uden at det påfører de berørte firmaer, navnlig de små og mellemstore virksomheder, en arbejdsbyrde, som ikke står i et rimeligt forhold til de resultater, brugerne af de nævnte statistikker må kunne forvente; (19) med undertegnelsen af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) er der skabt et betydeligt behov for statistik med henblik på administration og udvikling af aftalen for så vidt angår størrelsen af markederne i deltagerlandene og deres markedsandele; (20) det er nødvendigt at fastsætte retsregler, som er fælles for alle virksomhedsaktiviteter og alle områder af virksomhedsstatistikker, og som også dækker aktiviteter og områder, for hvilke der endnu ikke er fuldt udviklede statistikker; (21) i direktiv 64/475/EØF (10) og 72/221/EØF (11), i henhold til hvilke der skal udarbejdes sammenhængende statistikker, har der ikke kunnet tages højde for økonomiske og tekniske ændringer, der er indtrådt siden deres vedtagelse, og disse direktiver bør derfor ikke længere anvendes; (22) der bør med henblik på yderligere præcisering af bestemmelserne om indsamling og statistisk bearbejdelse af data samt bearbejdelse og indberetning af resultaterne tillægges Kommissionen, der bistås af Udvalget for De Europæiske Fællesskabers Statistiske Program, som er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF, Euratom (12), kompetence til at vedtage gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Målet med denne forordning er at fastlægge en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af fællesskabsstatistikker om virksomhedernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater i Fællesskabet. Artikel 2 Udarbejdelsen af statistikker har navnlig som formål at analysere følgende: i) strukturen og udviklingen i virksomhedernes aktiviteter ii) de anvendte produktionsfaktorer og andre elementer, på grundlag af hvilke virksomhedernes aktiviteter, resultater og konkurrenceevne kan måles iii) udviklingen i virksomheder og markeder på regionalt, nationalt og fællesskabsplan samt på internationalt plan iv) virksomhedernes adfærd v) små og mellemstore virksomheder vi) specifikke variabler for firmaer i særlige aktivitetsgrupper. Artikel 3 1. Denne forordning finder anvendelse på alle økonomiske aktiviteter, der er opført i hovedafdeling C til K og M til O i Den Systematiske Fortegnelse over Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (NACE REV 1). 2. Statistiske enheder af de typer, som er opført i hovedafdeling I i bilaget til Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab (13), og som klassificeres under en af de aktiviteter, som er nævnt i stk. 1, er omfattet af denne forordning. Anvendelsen af specifikke enheder for udarbejdelse af statistikker er angivet i bilagene til denne forordning. Artikel 4 1. De statistikker, der udarbejdes for de i artikel 2 fastlagte områder, samles i moduler. Modulerne er beskrevet i bilagene. 2. Følgende oplysninger skal fremgå for hvert modul: i) de aktiviteter, for hvilke statistikkerne skal udarbejdes, og som er omfattet af det anvendelsesområde, der er nævnt i artikel 3, stk. 1 ii) de typer statistiske enheder, der skal anvendes ved udarbejdelsen af statistikkerne, og som er omfattet af listen over statistiske enheder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2 iii) listerne over variabler, for hvilke der skal udarbejdes statistikker for de i artikel 2 nævnte områder, og referenceperioderne for disse variabler iv) en liste over de statistikker, der skal udarbejdes vedrørende erhvervsdemografien v) den hyppighed, hvormed statistikkerne udarbejdes, som er enten årlig eller flerårig. Foregår udarbejdelsen på flerårig basis, skal den foretages mindst én gang hvert tiende år vi) en tidsplan, som viser de første referenceår for udarbejdelse af statistikkerne vii) de normer, som gælder for repræsentativitet og kvalitetsevaluering viii) den frist efter referenceperioden, inden for hvilken resultaterne skal indberettes ix) den maksimale overgangsperiode, der kan bevilges. Artikel 5 Følgende moduler indgår i denne forordning: - et generelt modul for årlige statistikker over erhvervsstrukturer (bilag 1) - et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer inden for industrien (bilag 2) - et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer inden for handel (bilag 3) - et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer inden for bygge- og anlægssektoren (bilag 4). Artikel 6 1. Medlemsstaterne tilvejebringer de nødvendige data til iagttagelse af de variabler, der er opført i de i artikel 5 omhandlede moduler. 2. Medlemsstaterne kan i henhold til princippet om administrativ forenkling tilvejebringe de nødvendige data ved at kombinere forskellige kilder som anført i det følgende: - obligatoriske spørgeskemaundersøgelser. De juridiske enheder, som de statistiske enheder, der af medlemsstaterne anmodes om at levere oplysninger, tilhører eller er sammensat af, har pligt til at give korrekte og fyldestgørende oplysninger inden for de foreskrevne frister - andre kilder, der er mindst lige så præcise og kvalitetsmæssigt forsvarlige - statistiske skøn, når visse af variablerne ikke er blevet iagttaget for alle enheder. 3. For at begrænse den byrde, der pålægges respondenterne, har de nationale myndigheder og Fællesskabets myndighed, med de begrænsninger og på de vilkår, som fastsættes af hver medlemsstat og af Kommissionen, inden for deres respektive kompetenceområde adgang til administrative datakilder, der vedrører deres egne offentlige myndigheders arbejdsområde, i det omfang disse data er nødvendige for at opfylde kravene om nøjagtighed som omhandlet i artikel 7. 4. Inden for deres respektive beføjelser forbedrer medlemsstaterne og Kommissionen betingelserne for øget anvendelse af elektronisk dataoverførsel og automatisk databehandling. Artikel 7 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de indberettede data er repræsentative for de statistiske enheders populations struktur som fastlagt i bilagene. 2. Kvalitetsevalueringen foretages ved at sammenligne nytten af at kunne råde over dataene med udgifterne ved indsamlingen og byrden for virksomhederne, herunder navnlig de små virksomheder. 3. På Kommissionens anmodning giver medlemsstaterne den alle de oplysninger, som er nødvendige for den i stk. 2 omhandlede evaluering. Artikel 8 1. På grundlag af de indsamlede og anslåede data udarbejder medlemsstaterne sammenlignelige resultater, der opdeles som fastsat for de enkelte moduler, som er omhandlet i artikel 5. 2. For at der kan opstilles statistikker på fællesskabsniveau, udarbejder medlemsstaterne deres nationale resultater i overensstemmelse med niveauerne i NACE REV 1 som anført i modulerne i bilagene eller fastlagt efter proceduren i artikel 13. Artikel 9 1. Medlemsstaterne indberetter de resultater, der er omhandlet i artikel 8, herunder fortrolige data, til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor i overensstemmelse med de gældende fællesskabsbestemmelser om indberetning af statistiske oplysninger, der er omfattet af regler for fortrolig behandling af oplysninger. Disse fællesskabsbestemmelser finder anvendelse på resultaterne, i det omfang de indeholder fortrolige data. 2. Resultaterne indberettes i et hensigtsmæssigt teknisk format og inden for en frist efter afslutningen af referenceperioden, som fastsættes for hvert af de i artikel 5 omhandlede moduler, og som ikke kan overstige 18 måneder. Derudover skal der indberettes nogle få foreløbige resultater, som er fremkommet ved skøn, inden for en frist, som for hvert modul fastsættes efter afslutningen af referenceperioden, og som ikke kan overstige ti måneder. Artikel 10 På Kommissionens anmodning giver medlemsstaterne Kommissionen alle relevante oplysninger om, hvordan denne forordning gennemføres i medlemsstaterne. Artikel 11 1. I overgangsperioderne kan der indrømmes undtagelser fra bestemmelserne i bilagene, såfremt det er nødvendigt at foretage større ændringer af de nationale statistiske systemer. 2. En medlemsstat kan få forlænget overgangsperioden for udarbejdelse af statistikker, når den ikke har mulighed for at overholde denne forordnings bestemmelser som følge af de undtagelser, der er indrømmet i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93 af 22. juli 1993 om oprettelse i statistiske øjemed af EF-samordnede registre over foretagender (14). 3. De forpligtelser, som følger af denne forordning gælder fuldt ud i medlemsstaterne senest ved udløbet af overgangsperioden. Artikel 12 Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 13 gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til tilpasningen til den økonomiske og tekniske udvikling med hensyn til indsamling og statistisk bearbejdelse af data samt bearbejdelse og indberetning af resultaterne, ud fra princippet om, at foranstaltningernes nytteværdi skal berettige de dermed forbundne omkostninger, ligesom det er en forudsætning, at iværksættelsen af foranstaltningerne ikke kræver væsentligt flere midler hverken fra medlemsstaterne eller fra firmaerne end fastsat i denne forordnings oprindelige bestemmelser; gennemførelsesbestemmelserne skal især vedrøre følgende: i) ajourføring af listerne over variabler, statistikkerne over erhvervsdemografi og foreløbige resultater, forudsat at en sådan ajourføring ikke, efter en kvantitativ vurdering, indebærer en forøgelse af antallet af observerede enheder eller medfører en byrde for enhederne, som ikke står i et rimeligt forhold til de forventede resultater (artikel 4 og 9) ii) hyppigheden af udarbejdelsen af statistikkerne (artikel 4) iii) definitioner af variabler og deres relevans for visse aktiviteter (artikel 4) iv) fastsættelse af referenceperioden (artikel 4) v) første referenceår for udarbejdelse af foreløbige resultater (artikel 9) vi) kriterier for kvalitetsevaluering (artikel 7) vii) opdeling af resultaterne, navnlig hvilke klassifikationer der skal anvendes, og kombinationerne af størrelseskategorier (artikel 8) viii) den hensigtsmæssige tekniske fremgangsmåde for indberetning af resultaterne (artikel 9) ix) ajourføring af tidsfristerne for indberetning af resultaterne (artikel 9) x) overgangsperioden og de undtagelser fra bestemmelserne i denne forordning, som er indrømmet i løbet af denne periode (artikel 11). Artikel 13 1. Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF, Euratom. 2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen. 3. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse. b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelser med kvalificeret flertal. Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen. Artikel 14 1. Kommissionen forelægger inden tre år efter denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert tredje år en beretning for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistikker, der er udarbejdet i henhold til denne forordning, navnlig om statistikkernes kvalitet og byrden for virksomhederne. 2. I de i stk. 1 nævnte beretninger skal Kommissionen fremsætte forslag til de ændringer, den finder påkrævet. Artikel 15 Direktiv 64/475/EØF og 72/221/EØF anvendes ikke længere, efter at alle data for referenceåret 1994 er indberettet. Artikel 16 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1996. På Rådets vegne S. BARRETT Formand (1) EFT nr. C 146 af 13. 6. 1995, s. 6. (2) EFT nr. C 96 af 1. 4. 1996, s. 236. (3) EFT nr. C 236 af 11. 9. 1995, s. 61. (4) EFT nr. C 297 af 25. 11. 1989, s. 2. (5) EFT nr. L 179 af 1. 7. 1992, s. 131. (6) EFT nr. L 222 af 14. 8. 1978, s. 11. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/8/EF (EFT nr. L 82 af 25. 3. 1994, s. 33). (7) EFT nr. L 161 af 2. 7. 1993, s. 68. (8) EFT nr. L 219 af 28. 8. 1993, s. 1. (9) EFT nr. L 49 af 21. 2. 1989, s. 26. (10) Rådets direktiv 64/475/EØF af 30. juli 1964 om gennemførelse af koordinerede årlige undersøgelser af investeringerne inden for industrien (EFT nr. L 131 af 13. 8. 1964, s. 2193/64, specialudgave 1964, s. 186). Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1985. (11) Rådets direktiv 72/221/EØF af 6. juni 1972 om gennemførelse af koordinerede årlige undersøgelser af aktiviteter i industrien (EFT nr. L 133 af 10. 6. 1972, s. 57, specialudgave 1972 (II), s. 503). Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1985. (12) EFT nr. L 181 af 28. 6. 1989, s. 47. (13) EFT nr. L 76 af 30. 3. 1993, s. 1. Forordningen er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (14) EFT nr. L 196 af 5. 8. 1993, s. 1. BILAG 1 GENERELT MODUL FOR ÅRLIGE STATISTIKKER OVER ERHVERVSSTRUKTURER Afsnit 1 Formål Formålet med dette bilag er at fastlægge en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af fællesskabsstatistikker over medlemsstaternes virksomheders struktur, aktivitet, konkurrenceevne og resultater. Afsnit 2 Undersøgelsesområder De statistikker, der skal udarbejdes, vedrører de områder, der er nævnt i artikel 2, nr. i), ii) og iii), i denne forordning, herunder navnlig undersøgelse af værditilvæksten og af dens hovedelementer. Afsnit 3 Anvendelsesområde 1. Statistikkerne udarbejdes for de aktiviteter, der er opført i afsnit 9. 2. Der gennemføres pilotundersøgelser for de aktiviteter, der er opført i afsnit 10. Afsnit 4 Variabler 1. Nedenstående lister over variabler og statistikker viser, hvor det er relevant, for hvilke typer statistiske enheder der skal udarbejdes statistikker. 2. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 13 i denne forordning benævnelserne for de variabler, for hvilke der skal udarbejdes statistikker for aktiviteterne i hovedafdeling J i NACE REV 1, og som svarer mest til dem, der er opført i punkt 3, 4 og 5. 3. Årlige demografiske statistikker: >TABELPOSITION> 4. Firmavariabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistikker: >TABELPOSITION> 5. Variabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige regionale statistikker: >TABELPOSITION> 6. Der gennemføres pilotundersøgelser for de variabler, der er opført i afsnit 10. Afsnit 5 Første referenceår Kalenderåret 1995 er det første referenceår, der skal udarbejdes statistikker for. Afsnit 6 Beretning om kvaliteten af statistikkerne For hver enkelt variabel i afsnit 4, punkt 4, skal medlemsstaterne opgive nøjagtigheden i form af et 95 % sikkerhedsinterval, og Kommissionen medtager denne oplysning i sin beretning, jf. artikel 14 i denne forordning, under hensyntagen til gennemførelsen i medlemsstaterne af denne artikel. Afsnit 7 Udarbejdelse af resultater 1. Resultaterne opdeles på de aktivitetsgrupper, som er nævnt i afsnit 9. 2. Visse resultater opdeles tillige efter størrelseskategorier for hver gruppe i hovedafdeling C til G i NACE REV 1 og på de aktivitetsgrupper, som er nævnt i afsnit 9, for de øvrige hovedafdelinger. 3. De regionale statistiske data opdeles både på to-ciffer-niveau i NACE REV 1 (hovedgrupper) og på niveau II i Nomenklaturen for Statistiske Regionale Enheder (NUTS). Afsnit 8 Indberetning af resultaterne 1. Resultaterne indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår. 2. Foreløbige nationale resultater eller skøn indberettes inden ti måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår for de erhvervsstatistikker, som er udarbejdet for følgende variabler: 12 11 0 (omsætning) 16 11 0 (antal beskæftigede). Disse foreløbige resultater opdeles på 3-ciffer-niveau i NACE REV 1 (grupper) undtagen for hovedafdeling H, I, J og K i NACE REV 1, for hvilke de opdeles efter aktivitetsgrupperne i afsnit 9. Afsnit 9 Aktivitetsgrupper Nedenstående aktivitetsgrupper refererer til NACE REV 1-nomenklaturen. HOVEDAFDELING C, D, E og F Råstofudvinding; fremstillingsvirksomhed; elektricitets-, gas- og vandforsyning; bygge- og anlægsarbejder. For at gøre det muligt at udarbejde statistikker på fællesskabsplan skal medlemsstaterne indberette de nationale resultater fordelt på undergrupperne i NACE REV 1. HOVEDAFDELING G Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og af varer til personlig brug og husholdningsbrug. For at gøre det muligt at udarbejde statistikker på fællesskabsplan skal medlemsstaterne indberette de nationale resultater fordelt på undergrupperne i NACE REV 1. >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> Afsnit 10 Beretninger og pilotundersøgelser 1. Medlemsstaterne aflægger beretning til Kommissionen om definition, struktur og tilgængelighed af information om statistiske enheder, som er klassificeret i gruppe 65.2, undergruppe 66.02, hovedgruppe 67 og hovedafdeling M til O i NACE REV 1. Kommissionen vedtager for disse aktiviteter efter proceduren i artikel 13 i denne forordning en række pilotundersøgelser, som gennemføres af medlemsstaterne senest for referenceåret 1998. Disse pilotundersøgelser gennemføres med henblik på at vurdere, om det er muligt at indsamle de nødvendige data for udarbejdelse af resultaterne for disse aktiviteter, ud fra en afvejning af fordelene ved at råde over disse data mod omkostningerne ved indsamlingen og den arbejdsbyrde, der pålægges virksomhederne. 2. For de aktiviteter, der er opført i afsnit 9, forelægger medlemsstaterne Kommissionen en beretning om tilgængeligheden af de data, som er nødvendige for at udarbejde resultaterne for følgende variabler: >TABELPOSITION> Kommissionen vedtager for disse variabler efter proceduren i artikel 13 i denne forordning en række pilotundersøgelser, som gennemføres af medlemsstaterne senest for referenceåret 1998. Disse pilotundersøgelser gennemføres med henblik på at vurdere, om det er muligt at indsamle de nødvendige data for udarbejdelse af resultater for disse variabler, ud fra en afvejning af fordelene ved at råde over disse data mod omkostningerne ved indsamlingen og den arbejdsbyrde, der pålægges virksomhederne. 3. For hovedafdeling G til K i NACE REV 1 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en beretning om tilgængeligheden af de data, som er nødvendige for at opdele resultaterne efter kriteriet om majoritetskontrol udøvet af et ikke-hjemmehørende foretagende i overensstemmelse med definitionerne i GATS. Kommissionen vedtager for denne opdeling efter proceduren i artikel 13 i denne forordning en række pilotundersøgelser, som gennemføres af medlemsstaterne senest for referenceåret 1998. Disse pilotundersøgelser gennemføres med henblik på at vurdere, om det er muligt at indsamle de nødvendige data for udarbejdelse af resultater i forbindelse med denne opdeling, ud fra en afvejning af fordelene ved at råde over disse data mod omkostningerne ved indsamlingen og den arbejdsbyrde, der pålægges virksomhederne. 4. Kommissionen underretter Rådet om mulighederne for at udarbejde statistikker for de aktiviteter, variabler og opdelinger, der er nævnt i punkt 1, 2 og 3, og forelægger samtidig en anbefaling med hensyn til, om nogle af eller alle disse aktiviteter, variabler og opdelinger skal tilføjes på listerne i afsnit 4, 7 og 9. Afsnit 11 Overgangsperiode For det generelle modul, der er defineret i dette bilag, må overgangsperioden ikke overstige fire år regnet fra det første referenceår for udarbejdelsen af statistikkerne, jf. afsnit 5. BILAG 2 DETALJERET MODUL FOR STATISTIKKER OVER ERHVERVSSTRUKTURER INDEN FOR INDUSTRIEN Afsnit 1 Formål Formålet med dette bilag er at fastlægge en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af fællesskabsstatistikker over industrisektorens struktur, aktivitet, konkurrenceevne og resultater. Afsnit 2 Undersøgelsesområder De statistikker, der skal udarbejdes, vedrører de områder, der er nævnt i artikel 2, nr. i), ii), iii), iv) og v), i denne forordning, og navnlig: - en central liste over statistikker til brug for en detaljeret analyse af industrierhvervenes struktur, aktiviteter, resultater og konkurrenceevne - en supplerende liste over statistikker til brug for undersøgelse af specifikke emner. Afsnit 3 Anvendelsesområde Der udarbejdes statistikker for alle aktiviteter under hovedafdeling C, D og E i NACE REV 1. Disse hovedafdelinger omfatter råstofudvinding (C), fremstillingsvirksomhed (D) samt elektricitets-, gas- og vandforsyning (E). Erhvervsstatistikkerne vedrører populationen af alle firmaer, hvis hovedaktivitet er klassificeret i hovedafdeling C, D og E. Afsnit 4 Variabler 1. Nedenstående lister over variabler og statistikker viser, hvor det er relevant, for hvilke typer statistiske enheder der skal udarbejdes statistikker, og om sådanne statistikker skal udarbejdes årligt eller med flere års intervaller. Statistikker og variabler, som er anført i kursiv, er tillige opført på listerne i det generelle modul. 2. Årlige demografiske statistikker: >TABELPOSITION> 3. Firmavariabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistikker: >TABELPOSITION> 4. Firmavariabler, for hvilke der skal udarbejdes flerårige statistikker: >TABELPOSITION> 5. Variabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige regionale statistikker: >TABELPOSITION> 6. Variabler vedrørende faglige enheder, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistikker: >TABELPOSITION> 7. Der gennemføres pilotundersøgelser for de variabler, der er opført i afsnit 9. Afsnit 5 Første referenceår 1. Kalenderåret 1995 er det første referenceår, der skal udarbejdes statistikker for. Det første referenceår for de statistikker, der skal udarbejdes med flere års mellemrum, er anført nedenfor for de koder, under hvilke de enkelte variabler er opført. >TABELPOSITION> 2. Flerårige statistikker skal udarbejdes mindst hvert femte år. Afsnit 6 Beretning om kvaliteten af statistikkerne For hver enkelt hovedvariabel skal medlemsstaterne opgive nøjagtigheden i form af et 95 % sikkerhedsinterval, og Kommissionen medtager denne oplysning i sin beretning, jf. artikel 14 i denne forordning, under hensyntagen til gennemførelsen i medlemsstaterne af denne artikel. Kommissionen fastlægger hovedvariablerne efter proceduren i artikel 13 i denne forordning. Afsnit 7 Udarbejdelse af resultater 1. Resultaterne opdeles på 4-ciffer-niveau NACE REV 1 (undergruppe). 2. Visse resultater opdeles tillige efter størrelseskategorier og på 3-ciffer-niveau i NACE REV 1 (grupper). 3. Visse resultater opdeles tillige efter offentlige og private virksomheder og på 3-ciffer-niveau i NACE REV 1 (grupper). 4. Statistikkerne vedrørende faglige enheder opdeles på 4-ciffer-niveau i NACE REV 1 (undergruppe). 5. De regionale statistikker opdeles både på 2-ciffer-niveau i NACE REV 1 (hovedgrupper) og på niveau II i Nomenklaturen for Statistiske Regionale Enheder (NUTS). 6. Resultaterne vedrørende variabel 21 11 0 vedrørende investeringer til miljøformål udarbejdes for følgende aktivitetsgrupper i NACE REV 1: Hovedafdeling C Afdeling DA Afdeling DB+DC Afdeling DD Afdeling DE Afdeling DF Afdeling DG+DH Afdeling DI Hovedgruppe 27 Hovedgruppe 28 Afdeling DK+DL+DM+DN Hovedgruppe 40 Hovedgruppe 41. Afsnit 8 Indberetning af resultaterne Resultaterne indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår. Foreløbige nationale resultater eller skøn indberettes inden ti måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår for de erhvervsstatistikker, der er nævnt i afsnit 4, punkt 3, og som er udarbejdet for følgende variabler: >TABELPOSITION> Disse foreløbige resultater opdeles på 3-ciffer-niveau i NACE REV 1 (grupper). Afsnit 9 Beretninger og pilotundersøgelser Medlemsstaterne aflægger beretning til Kommissionen om tilgængeligheden af de data, som er nødvendige for udarbejdelse af resultaterne for følgende variabler: >TABELPOSITION> Kommissionen vedtager for disse variabler efter proceduren i artikel 13 i denne forordning en række pilotundersøgelser, som gennemføres af medlemsstaterne senest for referenceåret 1998. Disse pilotundersøgelser gennemføres med henblik på at vurdere, om det er muligt at indsamle de nødvendige data for udarbejdelse af resultaterne for disse variabler, ud fra en afvejning af fordelene ved at råde over disse data mod omkostningerne ved indsamlingen og den arbejdsbyrde, der pålægges virksomhederne. Kommissionen underretter Rådet om mulighederne for at udarbejde statistikker for disse variabler og vedlægger en anbefaling med hensyn til, om nogle af eller alle disse variabler skal tilføjes på listerne i afsnit 4. Afsnit 10 Overgangsperiode For det detaljerede modul, der er defineret i dette bilag, må overgangsperioden ikke overstige fire år regnet fra det første referenceår for udarbejdelsen af statistikkerne, jf. afsnit 5. BILAG 3 DETALJERET MODUL FOR STATISTIKKER OVER ERHVERVSSTRUKTURER INDEN FOR HANDEL Afsnit 1 Formål Formålet med dette bilag er at fastlægge en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af fællesskabsstatistikker over handelssektorens struktur, aktivitet, konkurrenceevne og resultater. Afsnit 2 Undersøgelsesområder De statistikker, der skal udarbejdes, vedrører de områder, der er nævnt i artikel 2, nr. i), ii), iii), og vi), i denne forordning, og navnlig: - strukturen i handelsnettet og dens udvikling - handelsaktiviteten og salgsformer samt leverings- og salgsstrukturer. Afsnit 3 Anvendelsesområde 1. Der udarbejdes statistikker for alle aktiviteter under hovedafdeling G i NACE REV 1. Denne hovedafdeling omfatter handel, reparation af motorkøretøjer samt varer til personlig brug og husholdningsbrug. Erhvervsstatistikkerne vedrører populationen af alle firmaer, hvis hovedaktivitet er klassificeret i hovedafdeling G. 2. Hvis den samlede omsætning og antallet af beskæftigede i en hovedgruppe under hovedafdeling G i NACE REV 1 i en medlemsstat normalt udgør mindre end 1 % af det samlede tal for Fællesskabet, skal de oplysninger i dette bilag, som ikke er omhandlet i bilag 1, ikke nødvendigvis indsamles i henhold til denne forordning. 3. Hvis det er nødvendigt af hensyn til Fællesskabets politik, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 13 i denne forordning anmode om ad hoc-indsamling af de oplysninger, der er omhandlet i punkt 2. Afsnit 4 Variabler 1. Nedenstående lister over variabler og statistikker viser, hvor det er relevant, for hvilke typer statistiske enheder der skal udarbejdes statistikker, og om sådanne statistikker skal udarbejdes årligt eller med flere års intervaller. Statistikker og variabler, som er anført i kursiv, er tillige opført på listerne i det generelle modul. 2. Årlige demografiske statistikker: >TABELPOSITION> 3. Firmavariabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistikker: >TABELPOSITION> 4. Firmavariabler, for hvilke der skal udarbejdes flerårige statistikker: >TABELPOSITION> 5. Variabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige regionale statistikker: >TABELPOSITION> 6. Variabler, for hvilke der skal udarbejdes flerårige regionale statistikker: >TABELPOSITION> 7. Der gennemføres pilotundersøgelser for de variabler, som er opført i afsnit 9. Afsnit 5 Første referenceår 1. Kalenderåret 1995 er det første referenceår, der skal udarbejdes statistikker for. Det første referenceår for de statistikker, der skal udarbejdes med flere års mellemrum, er anført nedenfor for hver af de hovedgrupper i NACE REV 1, der skal indsamles data for, og for de flerårige regionale statistikker: >TABELPOSITION> 2. Den flerårige frekvens er fem år. Afsnit 6 Beretning om kvaliteten af statistikkerne For hver enkelt hovedvariabel skal medlemsstaterne opgive nøjagtighedsgraden i form af et 95 % sikkerhedsinterval, og Kommissionen medtager denne oplysning i sin beretning, jf. artikel 14 i denne forordning, under hensyntagen til gennemførelsen i medlemsstaterne af denne artikel. Kommissionen fastlægger hovedvariablen efter proceduren i artikel 13 i denne forordning. Afsnit 7 Udarbejdelse af resultater 1. For at der kan udarbejdes fællesskabsaggregater, fremlægger medlemsstaterne de nationale delresultater opdelt efter undergrupperne i NACE REV 1. 2. Visse resultater opdeles tillige efter størrelseskategorier for hver NACE REV 1-gruppe. 3. De regionale statistikker opdeles både på 3-ciffer-niveau i NACE REV 1 (grupper) og på niveau II i Nomenklaturen for Statistiske Regionale Enheder (NUTS). 4. Dækningen af de regionale statistikker, der skal udarbejdes på flerårig basis, svarer til populationen af alle lokale enheder, hvis hovedaktivitet er klassificeret i hovedafdeling G. Imidlertid kan dækningen indskrænkes til de lokale enheder, der tilhører firmaer, som er klassificeret i hovedafdeling G i NACE REV 1, hvis denne population udgør mere end 95 % af den samlede dækning. Denne kvotient udregnes ved anvendelse af beskæftigelsesoplysninger fra erhvervsregisteret. Afsnit 8 Indberetning af resultaterne 1. Resultaterne indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår. 2. Foreløbige nationale resultater eller skøn indberettes inden ti måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår for de erhvervsstatistikker, som er udarbejdet for følgende variabler: 12 11 0 (omsætning) 16 11 0 (antal beskæftigede). Disse foreløbige resultater opdeles på 3-ciffer-niveau i NACE REV 1 (grupper). Afsnit 9 Beretninger og pilotundersøgelser Medlemsstaterne aflægger beretning til Kommissionen om tilgængeligheden af de data, som er nødvendige for udarbejdelse af resultaterne for følgende variabler: >TABELPOSITION> Kommissionen vedtager for disse variabler efter proceduren i artikel 13 i denne forordning en række pilotundersøgelser, som gennemføres af medlemsstaterne senest for referenceåret 1998. Disse pilotundersøgelser gennemføres med henblik på at vurdere, om det er muligt at indsamle de nødvendige data for udarbejdelse af resultaterne for disse variabler, ud fra en afvejning af fordelene ved at råde over disse data mod omkostningerne ved indsamlingen og den arbejdsbyrde, der pålægges virksomhederne. Kommissionen underretter Rådet om mulighederne for at udarbejde statistikker for disse variabler og vedlægger en anbefaling med hensyn til, om nogle af eller alle disse variabler skal tilføjes på listerne i afsnit 4. Afsnit 10 Overgangsperiode For det detaljerede modul, der er defineret i dette bilag, må overgangsperioden ikke overstige fire år regnet fra det første referenceår for udarbejdelsen af statistikkerne, jf. afsnit 5. BILAG 4 ET DETALJERET MODUL FOR STATISTIKKER OVER ERHVERVSTRUKTURER INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN Afsnit 1 Formål Formålet med dette bilag er at fastlægge en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af fællesskabsstatistikker over bygge- og anlægssektorens struktur, aktivitet, konkurrenceevne og resultater. Afsnit 2 Undersøgelsesområder De statistikker, der skal udarbejdes, vedrører de områder, der er nævnt i artikel 2, nr. i), ii), iii), iv) og v), i denne forordning, og navnlig: - en central liste over statistikker til brug for en detaljeret analyse af bygge- og anlægserhvervenes struktur, aktiviteter, resultater og konkurrenceevne - en supplerende liste over statistikker til brug for undersøgelse af specifikke emner. Afsnit 3 Anvendelsesområde 1. Der udarbejdes statistikker for alle aktiviteter under hovedafdeling F i NACE REV 1. Erhvervsstatistikkerne vedrører populationen af alle firmaer, hvis hovedaktivitet er klassificeret i hovedafdeling F. 2. Hvis den samlede omsætning og antallet af beskæftigede i en hovedgruppe under hovedafdeling F i NACE REV 1 i en medlemsstat normalt udgør mindre end 1 % af det samlede tal for Fællesskabet, skal de oplysninger i dette bilag, som ikke er omhandlet i bilag 1, ikke nødvendigvis indsamles i henhold til denne forordning. 3. Hvis det er nødvendigt af hensyn til Fællesskabets politik, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 13 i denne forordning anmode om ad hoc-indsamling af de oplysninger, der er omhandlet i punkt 2. Afsnit 4 Variabler 1. Nedenstående lister over variabler og statistikker viser, hvor det er relevant, for hvilke typer statistiske enheder, der skal udarbejdes statistikker, og om sådanne statistikker skal udarbejdes årligt eller med flere års intervaller. Statistikker og variabler, som er anført i kursiv, er tillige opført på listerne i det generelle modul. 2. Årlige demografiske statistikker: >TABELPOSITION> 3. Firmavariabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistiske data: >TABELPOSITION> 4. Firmavariabler, for hvilke der skal udarbejdes flerårige statistikker: >TABELPOSITION> 5. Variabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige regionale statistikker: >TABELPOSITION> 6. Variabler vedrørende økonomiske enheder, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistikker: >TABELPOSITION> 7. Der gennemføres pilotundersøgelser for de variabler, der er opført i afsnit 9. Afsnit 5 Første referenceår 1. Kalenderåret 1995 er det første referenceår, der skal udarbejdes statistikker for. Det første referenceår for de statistikker, der skal udarbejdes med flere års mellemrum, er anført nedenfor for de koder, under hvilke de enkelte variabler er opført. >TABELPOSITION> 2. Flerårige statistikker skal udarbejdes mindst hvert femte år. Afsnit 6 Beretning om kvaliteten af statistikkerne For hvert af hovedvariablerne skal medlemsstaterne opgive nøjagtighedsgraden i form af et 95 % sikkerhedsinterval, og Kommissionen medtager denne oplysning i sin beretning, jf. artikel 14 i denne forordning, under hensyntagen til gennemførelsen i medlemsstaterne af denne artikel. Kommissionen fastlægger hovedvariablerne efter proceduren i artikel 13 i denne forordning. Afsnit 7 Udarbejdelse af resultater 1. Resultaterne af statistikkerne opdeles, bortset fra variabel 22 11 0, 22 12 0, 15 42 0, 15 44 1 og 15 44 2, på 4-ciffer-niveau i NACE REV 1 (undergruppe). Resultaterne af variabel 15 42 0, 15 44 1 og 15 44 2 opdeles på 3-ciffer-niveau i NACE REV 1 (grupper). Resultaterne af variabel 22 11 0 og 22 12 0 opdeles på 2-ciffer-niveau i NACE REV 1 (hovedgrupper). 2. Visse resultater opdeles tillige efter størrelseskategorier og på 3-ciffer-niveau i NACE REV 1 (grupper). 3. Visse resultater opdeles tillige efter offentlige og private virksomheder og på 3-ciffer-niveau i NACE REV 1 (grupper). 4. Statistikkerne vedrørende faglige enheder opdeles på 4-ciffer-niveau i NACE REV 1 (undergruppe). 5. De regionale statistikker opdeles både på 2-ciffer-niveau i NACE REV 1 (hovedgrupper) og på niveau II i Nomenklaturen for Statistiske Regionale Enheder (NUTS). Afsnit 8 Indberetning af resultaterne Resultaterne indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår. Foreløbige nationale resultater eller skøn indberettes inden ti måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår for de erhvervsstatistikker, som er udarbejdet for følgende variabler: >TABELPOSITION> Disse foreløbige resultater opdeles på 3-ciffer-niveau i NAVE REV 1 (grupper). Afsnit 9 Beretninger og pilotundersøgelser Medlemsstaterne aflægger beretning til Kommissionen om tilgængeligheden af de data, som er nødvendige for udarbejdelse af resultaterne for følgende variabler: >TABELPOSITION> Kommissionen vedtager for disse variabler efter proceduren i artikel 13 i denne forordning en række pilotundersøgelser, som gennemføres af medlemsstaterne senest for referenceåret 1998. Disse pilotundersøgelser gennemføres med henblik på at vurdere, om det er muligt at indsamle de nødvendige data for udarbejdelse af resultaterne for disse variabler, ud fra en afvejning af fordelene ved at råde over disse data mod omkostningerne ved indsamlingen og den arbejdsbyrde, der pålægges virksomhederne. Kommissionen underretter Rådet om mulighederne for at udarbejde statistikker for disse variabler og forelægger samtidig en anbefaling med hensyn til, om nogle af eller alle disse variabler skal tilføjes på listen i afsnit 4. Afsnit 10 Overgangsperiode For det detaljerede modul, der er defineret i dette bilag, må overgangsperioden ikke overstige fire år regnet fra det første referenceår for udarbejdelsen af statistikkerne, jf. afsnit 5.