Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget
EF-Tidende nr. L 375 af 31/12/1991 s. 0001 - 0008
den finske specialudgave: kapitel 15 bind 10 s. 0192
den svenske specialudgave: kapitel 15 bind 10 s. 0192
RAADETS DIREKTIV af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening foraarsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (91/676/EOEF) RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 S, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og ud fra foelgende betragtninger: Nitratindholdet i vand i visse omraader af medlemsstaterne oeges og er allerede hoejt i forhold til de normer, der er fastsat i Raadets direktiv 75/440/EOEF af 16. juni 1975 om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne (4), som aendret ved direktiv 79/869/EOEF (5), og Raadets direktiv 80/778/EOEF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand (6), som aendret ved tiltraedelsesakten af 1985; i det fjerde handlingsprogram for De Europaeiske Faellesskaber paa miljoeomraadet (7) er det anfoert, at Kommissionen har til hensigt at fremsaette et forslag til direktiv om kontrol og begraensning af vandforurening foraarsaget af spredning eller udledning af flydende husdyrgoedning og overdreven brug af kunstgoedning; i forbindelse med reformen af den faelles landbrugspolitik, som er omhandlet i Kommissionens Groenbog om Perspektiver for Den Faelles Landbrugspolitik, blev det fastslaaet, at landbruget i Faellesskabet har behov for at anvende kvaelstofholdig kunst- og husdyrgoedning, men at overdreven brug af goedning udgoer en fare for miljoeet, at der er behov for faelles foranstaltninger til kontrol med de problemer, der kommer fra intensivt husdyrbrug, og at der i landbrugspolitikken boer tages stoerre hensyn til miljoepolitikken; i Raadets resolution af 28. juni 1988 om beskyttelse af Nordsoeen og af andre farvande i Faellesskabet (8) opfordres Kommissionen til at foreslaa foranstaltninger paa faellesskabsniveau; hovedaarsagen til forurening fra diffuse kilder af Faellesskabets vandomraader er nitrater, der stammer fra landbruget; for at beskytte menneskets helbred, de levende ressourcer og vandoekosystemerne samt for at sikre anden rimelig anvendelse af vand boer vandforurening foraarsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget, derfor begraenses, og yderligere forurening af denne art boer undgaas; det er med henblik herpaa vigtigt, at der traeffes foranstaltninger vedroerende oplagring og anvendelse paa landbrugsjord af alle kvaelstofforbindelser samt vedroerende visse dyrkningsmetoder; da vandforurening foraarsaget af nitrater i en medlemsstat kan have indvirkning paa vand i andre medlemsstater, er der behov for foranstaltninger paa faellesskabsplan i overensstemmelse med artikel 130 R; ved at tilskynde til godt landmandskab kan medlemsstaterne soerge for, at der for alt vand skabes et generelt niveau for beskyttelse mod forurening i fremtiden; visse zoner, der har afloeb til vandomraader, som er saarbare over for forurening foraarsaget af kvaelstofforbindelser, kraever saerlig beskyttelse; der er behov for, at medlemsstaterne indentificerer saarbare zoner og udarbejder og ivaerksaetter handlingsprogrammer for at nedbringe vandforurening foraarsaget af kvaelstofforbindelser i saarbare zoner; saadanne handlingsprogrammer boer omfatte foranstaltninger til at begraense anvendelsen af enhver form for kvaelstofholdig kunstgoedning paa landbrugsjord og boer isaer indeholde specifikke begraensninger for anvendelse af husdyrgoedning; det er noedvendigt at overvaage vandomraader og anvende referencemetoder for maaling af kvaelstofforbindelser for at sikre, at maalingerne er effektive; det erkendes, at hydrogeologien i visse medlemsstater er saaledes, at det maaske vil vare mange aar, inden beskyttelsesforanstaltninger foerer til forbedringer af vandkvaliteten; der boer nedsaettes en komité til at bistaa Kommissionen i spoergsmaal, der vedroerer gennemfoerelsen af dette direktiv og dets tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling; medlemsstaterne boer udarbejde rapporter om dette direktivs gennemfoerelse og forelaegge dem for Kommissionen; Kommissionen boer regelmaessigt udarbejde rapporter om medlemsstaternes gennemfoerelse af dette direktiv - VEDTAGET FOELGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Dette direktiv har til formaal: - at nedbringe vandforurening foraarsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget, og - at forebygge yderligere forurening af denne art. Artikel 2 I dette direktiv forstaas ved: a) »grundvand«: alle former for vand, som befinder sig under jordens eller undergrunden b) »ferskvand«: naturligt forekommende vand med lav saltkoncentration, som ofte er acceptabelt som egnet til indvinding og behandling med henblik paa fremstilling af drikkevand c) »kvaelstofforbindelse«: enthvert kvaelstofholdigt stof, bortset fra gasformigt molekylaert kvaelstof d) »husdyr«: alle dyr, der holdes med henblik paa udnyttelse eller oekonomisk fortjeneste e) »goedning«: ethvert stof, der indeholder en eller flere kvaelstofforbindelser, og som tilfoeres jorden for at oege planternes vaekst; det kan omfatte husdyrgoedning, reststoffer fra akvakulturbrug og slam fra rensningsanlaeg f) »kunstgoedning«: ethvert goedningsstof, der er fremstillet ved en industriel proces g) »husdyrgoedning«: ekskrementer fra husdyr, eller en blanding af stroeelse og ekskrementer fra husdyr, ogsaa i behandlet form h) »tilfoersel til jorden«: tilfoersel af stoffer til jorden, enten ved spredning paa jorden overflade, nedfaeldning i jorden, nedgravning under jorden overflade eller blanding med jordens overflade i) »eutrofiering«: vands berigelse med kvaelstofforbindelser, der medfoerer oeget algevaekst og udvikling af hoejere former for planteliv, som igen resulterer i en uoensket forstyrrelse af balancen mellem organismerne i vandet og af vandets kvalitet j) »forurening«: direkte eller indirekte udledning i vandmiljoeet af kvaelstofforbindelser, der stammer fra landbruget, med det resultat, at menneskers sundhed bringes i fare, levende ressourcer og vandoekosystemer skades, rekreative vaerdier forringes eller anden retmaessig anvendelse af vandet hindres k) »saarbar zone«: et jordomraade, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2. Artikel 3 1. Vand, der er beroert af forurening, og vand, der kan blive beroert af forurening, hvis der ikke traeffes foranstaltninger i henhold til artikel 5, skal kortlaegges af medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterierne i bilag I. 2. Medlemsstaterne udpeger inden to aar efter meddelelsen af dette direktiv som saarbare zoner alle kendte jordomraader paa deres omraade, som bidrager til forureningen, og hvorfra der er afstroemning til vand, der er kortlagt i overensstemmelse med stk. 1. De underretter Kommissionen om denne oprindelige udpegelse inden seks maaneder. 3. Naar vand, der af en medlemsstat er kortlagt i overensstemmelse med stk. 1, bliver beroert af forurening fra vand fra en anden medlemsstat, hvis vand beroeres, eller indirekte afstroemning til dette, kan den medlemsstat, hvis vand beroeres, underrette den anden medlemsstat og Kommissionen om de relevante forhold. Den beroerte medlemsstater skal, hvor det er hensigtsmaessigt sammen med Kommissionen, ivaerksaette den noedvendige samordning med henblik paa at finde frem til de paagaeldende forureningskilder og ivaerksaette de foranstaltninger, der skal traeffes for at beskytte de beroerte vandomraader, med henblik paa at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes. 4. Medlemsstaterne skal efter behov og mindst hvert fjerde aar tage listen over udpegede saarbare zoner op til fornyet overvejelse og om noedvendigt aendre eller supplere den for at tage hensyn til forandringer og faktorer, der ikke kunne forudses ved den tidligere udpegelse. De meddeler Kommissionen enhver aendring af eller tilfoejelse til udpegelserne inden seks maaneder. 5. Medlemsstaterne er fritaget for pligten til at kortlaegge specifikke saarbare zoner, hvis de udarbejder og anvender de i artikel 5 omhandlede handlingsprogrammer i overensstemmelse med dette direktiv paa hele deres nationale omraade. Artikel 4 1. Med henblik paa for alt vand at skabe et generelt niveau for beskyttelse mod forurening skal medlemsstaterne inden to aar efter meddelelsen af dette direktiv: a) udarbejde en kodeks eller kodekser for godt landmandskab, som foelges af landbrugerne paa et frivilligt grundlag, og som mindst skal indeholde bestemmelser om de i afsnit A i bilag II naevnte punkter b) hvor det er noedvendigt, indfoere et program, der indeholder bestemmelser om uddannelse og information af landbrugerne, for at fremme anvendelsen af kodeksen eller kodekserne for godt landmandskab. 2. Medlemsstaterne forelaegger Kommissionen de naermere enkeltheder i deres kodekser for godt landmandskab, og Kommissionen medtager oplysningerne om disse kodekser i den i artikel 11 omhandlede rapport. Paa baggrund af de modtagne oplysninger kan Kommissionen, hvis den finder det noedvendigt, forelaegge Raadet passende forslag. Artikel 5 1. Med henblik paa gennemfoerelse af de i artikel 1 omhandlede maalsaetninger udarbejder medlemsstaterne inden to aar efter den oprindelige udpegelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, eller inden et aar efter enhver senere udpegelse som omhandlet i artikel 3, stk. 4, handlingsprogrammer for de udpegede saarbare zoner. 2. Et handlingsprogram kan vedroere alle saarbare zoner paa en medlemsstats omraade, eller der kan, hvis medlemsstaten finder det hensigtsmaessigt, udarbejdes forskellige programmer for forskellige saarbare zoner eller dele af zoner. 3. I handlingsprogrammerne skal der tages hensyn til: a) de foreliggende videnskabelige og tekniske data, hovedsagelig om kvaelstoftilfoersler fra henholdsvis landbrugsvirksomhed og andre kilder b) miljoebetingelserne i de relevante omraader i den paagaeldende medlemsstat. 4. Handlingsprogrammerne skal gennemfoeres inden fire aar efter deres udarbejdelse og skal bestaa af foelgende bindende foranstaltninger: a) foranstaltningerne i bilag III b) de foranstaltninger, som medlemsstaterne har foreskrevet i den eller de kodekser for godt landmandskab, der er overfloediggjort af foranstaltningerne i bilag III. 5. Medlemsstaterne traeffer inden for rammerne af handlingsprogrammerne desuden de supplerende foranstaltninger eller skaerpede foranstaltninger, som de anser for noedvendige, hvis det allerede fra starten eller paa baggrund af de erfaringer, der indhoestes i forbindelse med handlingsprogrammernes gennemfoerelse, viser sig, at foranstaltningerne i stk. 4 ikke er tilstraekkelige til at naa de maal, der er fastsat i artikel 1. Ved udvaelgelsen af disse foranstaltninger tager medlemsstaterne hensyn til, om de er effektive og rentable i forhold til andre mulige forebyggende foranstaltninger. 6. Medlemsstaterne udarbejder og gennemfoerer passende overvaagningsprogrammer med henblik paa at vurdere effektiviteten af de handlingsprogrammer, der er udarbejdet i medfoer af denne artikel. De medlemsstater, som lader artikel 5 gaelde for hele deres nationale omraade, skal overvaage nitratindholdet i vand (overfladevand og grundvand) paa udvalgte maalesteder, som goer det muligt at fastslaa omfanget af nitratforureningen i vandet hidroerende fra landbrugsvirksomhed. 7. Medlemsstaterne skal mindst hvert fjerde aar foretage en ny gennemgang af og om fornoedent revidere deres handlingsprogrammer, herunder eventuelle supplerende foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 5. De underretter Kommissionen om aendringer i handlingsprogrammerne. Artikel 6 1. Med henblik paa udpegelse af saarbare zoner og aendringer i listen over disse zoner skal medlemsstaterne: a) inden to aar efter meddelelsen af dette direktiv over en periode paa et aar overvaage nitratkoncentrationen i ferskvand: i) paa proeveudtagningssteder for overfladevand som omhandlet i artikel 5, stk. 4, i direktiv 75/440/EOEF og/eller paa andre proeveudtagningssteder, som er repraesentative for medlemsstaternes overfladevand, mindst én gang om maaneden og hyppigere i perioder med stor vandfoering ii) paa proeveudtagningssteder, som er repraesentative for medlemsstaternes grundvandsfoerende lag, med regelmaessige mellemrum og under hensyntagen til bestemmelserne i direktiv 80/778/EOEF b) gentage det i litra a) skitserede overvaagningsprogram mindst hvert fjerde aar, dog ikke paa de proeveudtagningssteder, hvor nitratkoncentrationen i alle tidligere proever har vaeret under 25 mg/l, og hvor der ikke er konstateret nye faktorer, som kan formodes at oege nitratindholdet; i saadanne tilfaelde er det kun noedvendigt at gentage overvaagningsprogrammet hvert ottende aar c) paa ny undersoege eutrofieringsgraden af fersk overfladevand, flodmundinger og kystvand hvert fjerde aar. 2. De referencemaalemetoder, der er naevnt i bilag IV, skal anvendes. Artikel 7 Retningslinjerne for den i artikel 5 og 6 omhandlede overvaagning kan udarbejdes efter fremgangsmaaden i artikel 9. Artikel 8 Bilagene til dette direktiv kan tilpasses til den videnskabelige og tekniske udvikling efter fremgangsmaaden i artikel 9. Artikel 9 1. Kommissionen bistaas af en komité, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand. 2. Kommissionens repraesentant forelaegger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Den udtaler sig med kvalificeret flertal som fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemninger i komitéen tildeles de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen. 3. a) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med komitéens udtalelse. b) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med komitéens udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal. c) Har Raadet efter udloebet af en frist paa tre maaneder fra forslagets forelaeggelse for Raadet ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen, medmindre Raadet med simpelt flertal har udtalt sig mod de naevnte foranstaltninger. Artikel 10 1. Medlemsstaterne forelaegger for den fireaarsperiode, der foelger efter meddelelsen af dette direktiv, og for hver efterfoelgende fireaarsperiode Kommissionen en rapport med de oplysninger, der er omhandlet i bilag V. 2. Rapporter i henhold til denne artikel skal forelaegges for Kommissionen inden seks maaneder efter udloebet af den periode, de vedroerer. Artikel 11 Paa grundlag af de oplysninger, som Kommissionen modtager i medfoer af artikel 10, offentliggoer den sammenfattende rapporter inden seks maaneder efter modtagelsen af rapporterne fra medlemsstaterne og meddeler dem til Europa-Parlamentet og Raadet. Paa baggrund af gennemfoerelsen af dette direktiv og isaer bestemmelserne i bilag III forelaegger Kommissionen inden den 1. januar 1998 Raadet en rapport, i givet fald ledsaget af forslag om aendring af dette direktiv. Artikel 12 1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden to aar fra dets meddelelse (1). De underretter straks Kommissionen derom. 2. Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne. 3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nationale forskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 13 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfaerdiget i Bruxelles, den 12. december 1991. Paa Raadets vegneJ. G. M. ALDERSFormand (1)EFT nr. C 54 af 3. 3. 1989, s. 4, og EFT nr. C 51 af 2. 3. 1990, s. 12. (2)EFT nr. C 158 af 26. 6. 1989, s. 487. (3)EFT nr. C 159 af 26. 6. 1989, s. 1. (4)EFT nr. L 194 af 25. 7. 1975, s. 26. (5)EFT nr. L 271 af 29. 10. 1979, s. 44. (6)EFT nr. L 229 af 30. 8. 1980, s. 11. (7)EFT nr. C 328 af 7. 12. 1987, s. 1. (8)EFT nr. C 209 af 9. 8. 1988, s. 3. (1)Dette direktiv er meddelt medlemsstaterne den 19. december 1991. BILAG I KRITERIER FOR KORTLAEGNING AF DE I ARTIKEL 3, STK. 1, OMHANDLEDE OMRAADER A. Ved kortlaegning af vand som omhandlet i artikel 3, stk. 1, laegges bl. a. foelgende kriterier til grund: 1) hvorvidt det ferske overfladevand, isaer overfladevand, der bruges eller er beregnet til at blive brugt til indvinding af drikkevand, indeholder en hoejere nitratkoncentration end den, der er fastsat i direktiv 75/440/EOEF, eller kan komme til at indeholde en saadan hoejere nitratkoncentration, hvis der ikke traeffes foranstaltninger i henhold til artikel 5 2) hvorvidt grundvandet indeholder mere end 50 mg nitrat pr. liter, eller kan komme til at indeholde mere end 50 mg nitrat pr. liter, hvis der ikke traeffes foranstaltninger i henhold til artikel 5 3) hvorvidt naturlige ferskvandssoeer, andre ferskvandsomraader, flodmundinger, kystvand og havvand er eutrofieret eller i naer fremtid kan blive eutrofieret, hvis der ikke traeffes foranstaltninger i henhold til artikel 5. B. Ved anvendelsen af ovennaevnte kriterier skal medlemsstaterne ogsaa tage hensyn til: 1) de saerlige fysiske og miljoemaessige kendetegn ved de paagaeldende vand- og landomraader 2) den nyeste viden om kvaelstofforbindelsers adfaerd i miljoeet (vand og jord) 3) den nyeste viden om virkningerne af de foranstaltninger, der traeffes i henhold til artikel 5. BILAG II KODEKS(ER) FOR GODT LANDMANDSKAB A. En kodeks eller kodekser for godt landmandskab, der har til formaal at nedbringe nitratforureningen, og som tager hensyn til vilkaarene i Faellesskabets forskellige omraader, boer indeholde bestemmelser om foelgende punkter, for saa vidt de er relevante: 1) perioder, hvor tilfoersel af goedning til jorden er uhensigtsmaessig 2) tilfoersel af goedning paa stejle skraaninger 3) tilfoersel af goedning til vandmaettede, oversvoemmede, frosne eller snedaekkede jorder 4) betingelserne for tilfoersel af goedning til jorden naer vandloeb 5) kapaciteten af opbevaringsanlaeg for husdyrgoedning og opfoerelse af saadanne anlaeg, herunder foranstaltninger til at undgaa vandforurening som foelge af at vaesker, der indeholder husdyrgoedning og safter fra oplagret plantemateriale, saasom ensilage, siver eller loeber ned i grund- eller overfladevandet 6) fremgangsmaader for tilfoersel af baade kunstgoedning og husdyrgoedning, herunder hyppighed, og ensartethed i forbindelse med spredning, saaledes at udvaskningen af naeringssalte i vandet holdes paa et acceptabelt niveau. B. Medlemsstaterne kan ogsaa lade deres kodeks(er) for godt landmandskab indeholde bestemmelser om foelgende punkter: 7) planlaegning af jordens anvendelse, herunder anvendelse af vekseldrift og fastlaeggelse af, hvilken del af arealet der skal anvendes til henholdsvis permanente afgroeder og enaarige afgroeder 8) opretholdelse i (nedboers-) perioder af et mindstemaal af plantedaekke, som vil optage det kvaelstof fra jordbunden, der ellers kunne foraarsage nitratforurening af vand 9) udarbejdelse af goedskningsplaner for hver enkelt bedrift og loebende optegnelser om anvendelse af goedning 10) forhindring af vandforurening i forbindelse med kunstvandingssystemer som foelge af afstroemning eller nedsivning, hvor vandet ikke kan naas af afgroedernes rodnet; BILAG III FORANSTALTNINGER, DER SKAL MEDTAGES I DE I ARTIKEL 5, STK. 4, LITRA a), OMHANDLEDE HANDLINGSPROGRAMMER 1. Foranstaltningerne skal omfatte regler vedroerende: 1) perioder, hvor tilfoersel af visse typer goedning til jorden er forbudt 2) kapaciteten i anlaeg til opbevaring af husdyrgoedning; denne kapacitet skal vaere stoerre end den, der er paakraevet til opbevaring i den laengste periode, hvor tilfoersel til jorden i den saarbare zone er forbudt, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgoeres, at enhver overskydende maengde husdyrgoedning ud over den faktiske opbevaringskapacitet vil kunne bortskaffes paa en maade, der ikke er til skade for miljoeet 3) en begraensning af tilfoersel af goedning til jorden, der er i overensstemmelse med godt landmandskab, og som tager hensyn til de saerlige forhold i de paagaeldende saarbare zoner, isaer: a) jordbundsforholdene, jordtypen og arealets haeldning b) klimatiske forhold, nedboer og kunstvanding c) jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift og skal bygge paa ligevaegt mellem: i) afgroedens forventede kvaelstofbehov, og ii) kvaelstoftilfoerslen til afgroeden fra jorden og fra goedskning svarende til: - maengden af kvaelstof i jorden paa det tidspunkt, hvor afgroedens behov herfor stiger vaesentligt (restrende maengder sidst paa vinteren) - kvaelstoftilfoerslen via nettomineralisering af jordens reserver af organisk kvaelstof - tilfoersel af kvaelstofforbindelser fra husdyrgoedning - tilfoersel af kvaelstofforbindelser fra kunstgoedning og anden goedning. 2. Disse foranstaltninger skal sikre, at den maengde husdyrgoedning, som tilfoeres jorden hvert aar, herunder fra dyrene selv, ikke overstiger en vis maengde pr. hektar for hver bedrift eller hvert husdyrbrug. Den fastsatte maengde pr. hektar skal vaere den maengde husdyrgoedning, som indeholder 170 kg N. Dog kan medlemsstaterne: a) under det foerste fireaarige handlingsprogram tillade en maengde husdyrgoedning, som indeholder op til 210 kg N b) under og efter det foerste fireaarige handlingsprogram fastsaette andre maengder end dem, der er fastsat ovenfor. Disse maengder skal fastsaettes saaledes, at de ikke hindrer opfyldelsen af de formaal, der er angivet i artikel 1, og der skal ligge objektive kriterier til grund for dem, f. eks: - lang vaekstsaeson - afgroeder, der optager meget kvaelstof - hoejt nedboersoverskud i den saarbare zone - jordbund med usaedvanlig hoej denitrifikationsevne. Hvis en medlemsstat tillader andre maengder i henhold til dette litra b), underretter den Kommissionen, som undersoeger medlemsstatens begrundelse herfor efter fremgangsmaaden i artikel 9. 3. Medlemsstaterne kan beregne de i punkt 2 naevnte maengder paa grundlag af antallet af dyr. 4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvorledes de anvender bestemmelserne i punkt 2. Paa baggrund af de modtagne oplysninger kan Kommissionen, saafremt den finder det noedvendigt, forelaegge Raadet passende forslag i overensstemmelse med artikel 11. BILAG IV REFERENCEMAALEMETODER Kunstgoedning Maalemetoden for kvaelstofforbindelser er den, der er beskrevet i Kommissionens direktiv 77/535/EOEF af 22. juni 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om stikproeve- og analysemetoder for goedning (1), senest aendret ved direktiv 89/519/EOEF (2). Ferskvand, kystvand og havvand Nitratkoncentrationen maales i overensstemmelse med artikel 4a, stk. 3, i Raadets beslutning 77/795/EOEF af 12. december 1977 om indfoerelse af en faelles procedure for udveksling af oplysninger vedroerende kvaliteten af fersk overfladevand i Faellesskabet (3), aendret ved beslutning 86/574/EOEF (4). (1)EFT nr. L 213 af 22. 8. 1977, s. 1. (2)EFT nr. L 265 af 12. 9. 1989, s. 30. (3)EFT nr. L 334 af 24. 12. 1977, s. 29. (4)EFT nr. L 335 af 28. 11. 1986, s. 44. BILAG V OPLYSNINGER, DER SKAL FINDES I DE I ARTIKEL 10 OMHANDLEDE RAPPORTER 1. En redegoerelse for de forebyggende foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 4. 2. Et kort, der viser foelgende: a) vand, der er kortlagt i henhold til artikel 3, stk. 1, og bilag I, idet det for hvert vandomraade oplyses, hvilke af kriterierne i bilag I der er anvendt med henblik paa kortlaegningen b) hvor de udpegede saarbare zoner ligger, idet der skelnes mellem eksisterende zoner og zoner, som er udpeget siden sidste rapport. 3. En sammenfatning af resultaterne af den i artikel 6 omhandlede overvaagning, herunder en redegoerelse for de betragtninger, som foerte til udpegelsen af hver enkelt saarbar zone eller til en aendring af eller tilfoejelse til listen over udpegede saarbare zoner. 4. En sammenfatning af de handlingsprogrammer, der er udarbejdet i henhold til artikel 5, herunder navnlig: a) de foranstaltninger, der kraeves i henhold til artikel 5, stk. 4, litra a) og b) b) de oplysninger, der kraeves i henhold til bilag III, punkt 4 c) supplerende eller skaerpede foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 5, stk. 5 d) en sammenfatning af resultaterne af de overvaagningsprogrammer, som gennemfoeres i henhold til artikel 5, stk. 6 e) medlemsstaternes vurderinger af, inden for hvilken frist det vand, der er kortlagt i henhold til artikel 3, stk. 1, sandsynligvis vil kunne forventes at opfylde maalsaetningerne i handlingsprogrammet, sammen med en angivelse af den usikkerhedsgrad, der er indbygget i disse vurderinger.