31991L0383

Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold

EF-Tidende nr. L 206 af 29/07/1991 s. 0019 - 0021
den finske specialudgave: kapitel 5 bind 5 s. 0063
den svenske specialudgave: kapitel 5 bind 5 s. 0063


RAADETS DIREKTIV af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden paa arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegraenset ansaettelsesforhold eller et vikaransaettelsesforhold (91/383/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faelleskab, saerlig artikel 118 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Efter artikel 118 A i Traktaten skal Raadet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter med henblik paa at forbedre navnlig arbejdsmiljoeet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;

ifoelge naevnte artikel skal det i direktiverne undgaas, at der paalaegges administrative, finansielle og retlige byrder af en saadan art, at de haemmer oprettelse og udvikling af smaa og mellemstore virksomheder;

anvendelsen af arbejdsformer saasom tidsbegraenset arbejde og vikararbejde er tiltaget betydeligt;

det fremgaar af foretagne undersoegelser, at arbejdstagere, der har et tidsbegraenset ansaettelsesforhold eller et vikaransaettelsesforhold, i visse sektorer almindeligvis er udsat for en stoerre risiko for arbejdsulykker og erhvervssygdomme end de oevrige arbejdstagere;

denne oegede risiko, som findes i visse sektorer, er til dels forbundet med visse saerlige former for intregration i virksomheden; risikoen kan nedsaettes ved passende underretning og oplaering straks ved ansaettelsesforholdets start;

direktiverne vedroerende sikkerhed og sundhed paa arbejdsstedet, navnlig Raadets direktiv 89/391/EOEF af 12. juni 1989 om ivaerksaettelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(4), indeholder bestemmelser, som har til formaal at forbedre sikkerheden og sundheden for arbejdstagerne i almindelighed;

den saerlige situation, som arbejdstagere med et tidsbegraenset ansaettelsesforhold eller et vikaransaettelsesforhold befinder sig i, samt de saerlige risici, de udsaettes for i visse sektorer, goer det noedvendigt at fastsaette saerlige supplerende bestemmelser, navnlig for saa vidt angaar underretning og oplaering af samt laegetilsyn med de paagaeldende arbejdstagere;

dette direktiv udgoer et konkret bidrag til virkeliggoerelsen af det indre markeds sociale dimension -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I ANVENDELSESOMRAADE OG FORMAAL

Artikel 1

Anvendelsesomraade

Dette direktiv finder anvendelse paa:

1)ansaettelsesforhold, der er reguleret af en tidsbegraenset arbejdskontrakt, indgaaet direkte mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor kontraktens udloeb er bestemt af objektive faktorer saasom: en noejagtigt angivet ophoersdato, fuldfoerelse af en bestemt opgave eller en bestemt begivenheds indtraeden

2)vikaransaettelsesforhold mellem et vikarbureau, som er arbejdsgiveren, og arbejdstageren, som stilles til raadighed for at arbejde for og under kontrol af en brugervirksomhed og/eller -institution.

Artikel 2 Formaal

1. Formaalet med dette direktiv er at sikre, at arbejdstagere, der har et ansaettelsesforhold som omhandlet i artikel 1, for saa vidt angaar sikkerhed og sundhed paa arbejdsstedet er sikret samme beskyttelsesniveau som det, der gaelder for de oevrige arbejdstagere i den paagaeldende brugervirksomhed og/eller -institution.

2. Et ansaettelsesforhold som omhandlet i artikel 1 kan ikke begrunde forskelsbehandling med hensyn til arbejdsforhold, for saa vidt som det drejer sig om beskyttelse af sikkerheden og sundheden paa arbejdsstedet, saerlig adgangen til personlige vaernemidler.

3. Saavel direktiv 89/391/EOEF som de saerdirektiver, der udstedes i medfoer af artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EOEF, gaelder fuldt ud for arbejdstagere med de i artikel 1 naevnte ansaettelsesforhold, dog med forbehold af mere bindende og/eller mere specifikke bestemmelser i naervaerende direktiv.

KAPITEL II ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 3

Underretning af arbejdstagerne

Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/391/EOEF traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger for:

1)at arbejdstagere, der har et ansaettelsesforhold som omhandlet i artikel 1, forud for arbejdets begyndelse af brugervirksomheden og/eller -institutionen underrettes om de risici, de udsaettes for

2)at det i denne underretning:

-navnlig oplyses, om det er noedvendigt med saerlige faglige kvalifikationer eller faerdigheder eller med specielt laegetilsyn som defineret i den nationale lovgivning, og at det

-praeciseres, om arbejdet eventuelt indebaerer stoerre risici af saerlig karakter som defineret i den nationale lovgivning.

Artikel 4

Oplaering af arbejdstagerne

Med forbehold af artikel 12 i direktiv 89/391/EOEF traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger for, at arbejdstagerne i de artikel 3 omhandlede tilfaelde faar en tilstraekkelig og passende oplaering svarende til arbejdets saerlige kendetegn under hensyntagen til deres kvalifikationer og erfaring.

Artikel 5

Arbejdsopgaver og laegetilsyn

1. Medlemsstaterne kan forbyde, at arbejdstagere, der har et ansaettelsesforhold som omhandlet i artikel 1, saettes til at udfoere visse former for arbejde, der er saerlig farlige for disse arbejdstageres sikkerhed og sundhed som defineret i den nationale lovgivning, og navnlig visse former for arbejde, som kraever specielt laegetilsyn som defineret i den nationale lovgivning.

2. Naar medlemsstaterne ikke benytter sig af den i stk. 1 naevnte mulighed, traeffer de med forbehold af artikel 14 i direktiv 89/391/EOEF de noedvendige foranstaltninger for, at arbejdstagere, der har et ansaettelsesforhold som omhandlet i artikel 1, og som saettes til at udfoere arbejde, der kraever specielt laegetilsyn som defineret i den nationale lovgivning, underkastes et passende specielt laegetilsyn.

3. Medlemsstaterne kan vedtage, at det specielle laegetilsyn, der er omhandlet stk. 2, fortsaetter efter, at den paagaeldende arbejdstagers ansaettelsesforhold er ophoert.

Artikel 6

Beskyttelses- og forebyggelsestjenester

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for, at de arbejdstagere, serviceorganer eller personer, der i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 89/391/EOEF er udpeget til at varetage aktiviteterne til beskyttelse og til forebyggelse af erhvervsbetingede risici, i noedvendigt omfang faar meddelelse om anvendelse af arbejdstagere, der har et ansaettelsesforhold som omhandlet i artikel 1, saaledes at de udpegede arbejdstagere, serviceorganer eller personer paa passende maade kan varetage deres beskyttelses- og forebyggelsesaktiviteter for alle arbejdstagerne i virksomheden og/eller institutionen.

KAPITEL III SAERLIGE BESTEMMELSER

Artikel 7

Vikaransaettelsesforhold: oplysninger

Med forbehold af artikel 3 traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger for:

1)at brugervirksomheden og/eller -institutionen inden tilraadighedsstillelsen af en arbejdstager, der har et ansaettelsesforhold som omhandlet i artikel 1, nr. 2),

bl. a. giver vikarbureauet oplysninger om det kraevede faglige niveau og om det paagaeldende arbejdes saerlige kendetegn

2)at vikarbureauet goer de beroerte arbejdstagere bekendt med alle disse enkeltheder.

Medlemsstaterne kan bestemme, at de oplysninger, som brugervirksomheden og/eller institutionen skal give vikarbureauet i henhold til stk. 1, nr. 1), skal anfoeres i en kontrakt om tilraadighedsstillelse.

Artikel 8

Vikaransaettelsesforhold: ansvar

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for:

1)at brugervirksomheden og/eller -institutionen, saa laenge det paagaeldende arbejde varer, er ansvarlig(e) for arbejdsforholdene, uden at dette indskraenker vikarbureauets ansvar som fastsat i den nationale lovgivning

2)at der ved gennemfoerelsen af nr. 1) ved ┬╗arbejdsforhold┬ź udelukkende forstaas forhold, som har forbindelse med sikkerheden, hygiejnen og sundheden paa arbejdsstedet.

KAPITEL IV FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 9

Gunstigere bestemmelser

Dette direktiv griber ikke ind i nuvaerende eller fremtidige nationale bestemmelser og faellesskabsbestemmelser, som er gunstigere med hensyn til beskyttelse af sikkerheden og sundheden paa arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et ansaettelsesforhold som omhandlet i artikel 1.

Artikel 10

Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1992. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

3. Medlemsstaterne forelaegger hvert femte aar Kommissionen en rapport om den praktiske gennemfoerelse af bestemmelserne i dette direktiv med anfoerelse af de af arbejdsmarkedets parter fremfoerte synspunkter.

Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg samt Det Raadgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse paa Arbejdspladsen underretning herom.

4. Kommissionen forelaegger regelmaessigt Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemfoerelsen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1, 2 og 3.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 25. juni 1991.

Paa Raadets vegne J.-C. JUNCKER Formand

(1)EFT nr. C 224 af 8. 9. 1990, s. 4.

(2)Udtalelse afgivet den 20. november 1990 (endnu ikke offentliggjort i Tidende) og EFT nr. C 158 af 17. 6. 1991.

(3)EFT nr. C 332 af 31. 12. 1990, s. 167.

(4)EFT nr. L 183 af 29. 6. 1989, s. 1.