31990L0618

Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 om ændring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkøretøjer, af direktiv 73/239/EØF og direktiv 88/357/EØF, som begge angår samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring

EF-Tidende nr. L 330 af 29/11/1990 s. 0044 - 0049
den finske specialudgave: kapitel 6 bind 3 s. 0062
den svenske specialudgave: kapitel 6 bind 3 s. 0062


*****

RAADETS DIREKTIV

af 8 . november 1990

om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv 88/357/EOEF, som begge angaar samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring

( 90/618/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR _

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk . 2, og artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

i samarbejde med Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra foelgende betragtninger :

Med henblik paa at udvikle det indre forsikringsmarked har Raadet den 24 . juli 1973 vedtaget direktiv 73/239/EOEF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udoevelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring ( 4 ) ( ogsaa benaevnt "foerste direktiv ") og den 22 . juni 1988 direktiv 88/357/EOEF om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsaettelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemfoerelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om aendring af direktiv 73/239/EOEF ( 5 ) ( ogsaa benaevnt "andet direktiv ");

direktiv 88/357/EOEF har gjort det lettere for forsikringsvirksomheder med hjemsted i Faellesskabet at praestere tjenesteydelser i medlemsstaterne, og hermed gjort det muligt for forsikringstagerne at rette henvendelse, ikke blot til forsikringsselskaber, der er etableret i deres land, men ogsaa til forsikringsselskaber med hjemsted i Faellesskabet og etableret i andre medlemsstater;

anvendelsesomraadet for bestemmelserne i direktiv 88/357/EOEF specielt vedroerende fri udveksling af tjenesteydelser omfatter ikke visse risici, for hvilke de saerlige regler, der er vedtaget af medlemsstaternes myndigheder, gjorde det uhensigtsmaessigt paa davaerende tidspunkt at anvende disse bestemmelser paa grund af deres art og samfundsmaessige foelger; disse undtagelser skulle tages op til revision, naar naevnte direktiv har vaeret gennemfoert i en vis periode;

en af undtagelserne vedroerte ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, bortset fra fragtfoererens ansvar;

i forbindelse med vedtagelsen af ovennaevnte direktiv gav Kommissionen tilsagn om snarest muligt at forelaegge Raadet et forslag om fri udveksling af tjenesteydelser inden for ansvarsforsikring for motorkoeretoejer ( bortset fra fragtfoererens ansvar );

med forbehold af samme direktivs bestemmelser vedroerende lovpligtige forsikringer boer der gives mulighed for behandling af store risici, som omhandlet i artikel 5 i

naevnte direktiv, inden for forsikringsklassen vedroerende ansvarsforsikring for motorkoeretoejer;

behandling af store risici boer ogsaa vaere mulig i forbindelse med forsikring af skader paa og tab af motordrevne og ikke-motordrevne landkoeretoejer;

i direktiv 88/357/EOEF bestemmes det, at de risici, der vil kunne daekkes gennem coassurance inden for Faellesskabet i henhold til Raadets direktiv 78/473/EOEF af 30 . maj 1978 om samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedroerende coassurancevirksomhed inden for Faellesskabet ( 1 ), skal vaere store risici i henhold til direktiv 88/357/EOEF; indsaettelsen ved naervaerende direktiv af de forsikringsklasser, der omfatter motorkoeretoejsforsikringer, i definitionen af store risici i direktiv 88/357/EOEF medfoerer, at disse klasser indfoejes i listen over klasser, der kan daekkes gennem coassurance inden for Faellesskabet;

Raadets direktiv 72/166/EOEF af 24 . april 1972 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse ( 2 ), senest aendret ved direktiv 90/232/EOEF ( 3 ), bygger paa systemet med det groenne kort og overenskomsterne mellem de nationale bureauer for forsikring af motorkoeretoejer med henblik paa afskaffelse af kontrollen med det groenne kort;

det er imidlertid oenskeligt, at medlemsstaterne faar en overgangsordning med henblik paa gradvis anvendelse af dette direktivs saerlige bestemmelser om behandling af store risici inden for de naevnte forsikringsklasser, herunder tilfaelde, hvor risici er daekket ved coassurance;

for at sikre, at systemet med det groenne kort samt aftalerne mellem de nationale bureauer for forsikring af motorkoeretoejer fortsat fungerer tilfredsstillende, boer det paalaegges de forsikringsvirksomheder, der tegner ansvarsforsikring for motorkoeretoejer i en medlemsstat efter reglerne om udveksling af tjenesteydelser, at blive medlem af forsikringsbureauet i den paagaeldende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf;

i Raadets direktiv 84/5/EOEF af 30 . december 1983 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer ( 4 ), senest aendret ved direktiv 90/232/EOEF, bestemmes det, at medlemsstaterne skal oprette eller godkende et organ ( garantifond ), som skal yde erstatning for skader, der forvoldes af uforsikrede eller ukendte koeretoejer;

det boer ligeledes bestemmes, at forsikringsvirksomheder, der tegner ansvarsforsikring for motorkoeretoejer i en medlemsstat efter reglerne om udveksling af tjenesteydelser, skal tilslutte sig og medvirke ved finansieringen af den garantifond, der er oprettet i den paagaeldende medlemsstat;

de regler, der i visse medlemsstater gaelder for daekning af foroegede risici, finder anvendelse paa alle virksomheder, der daekker risici gennem en virksomhed, der er etableret der; disse regler skal sikre, at den lovpligtige karakter af ansvarsforsikring for motorkoeretoejer opvejes af den mulighed, som bilisterne har for at tegne denne type forsikring; medlemsstaterne boer have tilladelse til at anvende disse regler paa virksomheder, der tilbyder tjenesteydelser paa deres omraade, i det omfang de kan begrundes med hensynet til almeninteressen og ikke gaar ud over, hvad der er noedvendigt for at naa det fastsatte maal;

inden for ansvarsforsikring for motorkoeretoejer vedroerer beskyttelsen af interesser i forbindelse med skadelidte personer, der kunne goere krav gaeldende, i virkeligheden alle, og det er derfor oenskeligt at sikre, at disse personer ikke lider tab eller stilles ringere, naar forsikringsvirksomheden har tegnet ansvarsforsikring for motorkoeretoejer efter reglerne om udveksling af tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted; hvis de paagaeldende personers interesser ikke er tilstraekkeligt sikret i henhold til de regler, der gaelder for tjenesteyderen i den medlemsstat, hvor

er etableret, boer det med henblik herpaa bestemmes, at den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, skal paalaegge forsikringsvirksomheden at udpege en repraesentant, der er bosat eller etableret paa dens omraade, som skal indsamle alle noedvendige oplysninger i forbindelse med krav, og som skal vaere bemyndiget til at repraesentere virksomheden over for skadelidte personer, der kunne goere krav gaeldende, herunder med hensyn til betaling af saadanne krav, og til at repraesentere den eller, om noedvendigt, lade den repraesentere over for den paagaeldende medlemsstats domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav;

denne repraesentant kan ogsaa paalaegges at repraesentere forsikringsvirksomheden over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringspolice, der daekker ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, samt om gyldigheden af denne police;

der boer fastsaettes en smidig procedure, der goer det muligt at vurdere gensidighed over for tredjelande paa et faellesskabsgrundlag; formaalet med en saadan procedure er ikke at lukke Faellesskabets finansielle markeder, men, da Faellesskabet oensker at holde disse markeder aabne for resten af verden, at oege liberaliseringen af de globale finansielle markeder i tredjelande; med henblik herpaa

fastlaegges der i dette direktiv procedurer for forhandling med tredjelande og, som en sidste udvej, mulighed for at traeffe foranstaltninger, der bestaar i at suspendere nye ansoegninger om tilladelse eller begraense antallet af nye tilladelser _

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved :

a ) koeretoej : et koeretoej som defineret i artikel 1, stk . 1, i direktiv 72/166/EOEF

b ) bureau : et nationalt forsikringsbureau i henhold til artikel 1, stk . 3, i direktiv 72/166/EOEF

c ) garantifond : det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk . 4, i direktiv 84/5/EOEF

d ) modervirksomhed : en modervirksomhed i henhold til artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EOEF ( 1 )

e ) dattervirksomhed : en dattervirksomhed i henhold til artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EOEF; enhver dattervirksomhed af en dattervirksomhed anses ogsaa for en dattervirksomhed af den modervirksomhed, der staar i spidsen for disse virksomheder .

Artikel 2

I artikel 5, litra d ), nr . iii ), foerste afsnit, i direktiv 73/239/EOEF aendres udtrykket "risici under forsikringsklasse 8, 9, 13 og 16 i punkt A i bilaget" til :

"risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i punkt A i bilaget ".

Artikel 3

1 . Overskriften til afsnit III i direktiv 73/239/EOEF affattes saaledes :

"AFSNIT III A

Regler for agenturer eller filialer, der er beliggende inden for Faellesskabet, og som hoerer under virksomheder, der har deres hjemsted uden for Faellesskabet ".

2 . Efter artikel 29 i direktiv 73/239/EOEF indsaettes foelgende overskrift :

"AFSNIT III B

Regler for dattervirksomheder af en modervirksomhed, der henhoerer under et tredjelands lovgivning, og for en saadan modervirksomheds erhvervelse af kapitalinteresser ".

Artikel 4

I afsnit III B i direktiv 73/239/EOEF indsaettes artikel 29a og 29b affattet saaledes :

"Artikel 29a

Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om :

a ) enhver meddelelse af tilladelse til en direkte eller indirekte dattervirksomhed, hvis modervirksomhed eller modervirksomheder henhoerer under et tredjelands lovgivning . Kommissionen giver det forsikringsudvalg, der skal nedsaettes af Raadet paa forslag af Kommissionen, underretning herom

b ) en saadan modervirksomheds erhvervelse af kapitalinteresser i en forsikringsvirksomhed i Faellesskabet, som bevirker, at denne bliver en dattervirksomhed af foerstnaevnte virksomhed . Kommissionen giver det forsikringsudvalg, der skal nedsaettes af Raadet paa forslag af Kommissionen, underretning herom .

Naar der er meddelt tilladelse til en direkte eller indirekte dattervirksomhed under en eller flere modervirksomheder, som henhoerer under et tredjelands lovgivning, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, som de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen .

Artikel 29b

1 . Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som deres forsikringsvirksomheder har moedt i forbindelse med etablering eller udoevelse af forsikringsvirksomhed i et tredjeland .

2 . Kommissionen udarbejder, foerste gang senest seks maaneder inden direktivets ivaerksaettelse og derefter med regelmaessige mellemrum, en rapport, hvori den gennemgaar den behandling i henhold til stk . 3 og 4, der i tredjelande gives EF-forsikringsvirksomheder med hensyn til disses etablering og udoevelse af forsikringsvirksomhed samt erhvervelse af kapitalinteresser i forsikringsvirksomheder i tredjelande . Kommissionen fremsender disse rapporter til Raadet, i givet fald ledsaget af passende forslag .

3 . Hvis Kommissionen enten paa grundlag af de i stk . 2 omhandlede rapporter eller paa grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indroemmer EF-forsikringsvirksomheder en faktisk adgang til markedet svarende til den, Faellesskabet indroemmer forsikringsvirksomheder fra dette

tredjeland, kan Kommissionen forelaegge Raadet forslag til et

forhandlingsmandat for denne med henblik paa at opnaa tilsvarende konkurrencevilkaar for EF-forsikringsvirksomheder . Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal .

4 . Hvis Kommissionen enten paa grundlag af de i stk . 2 omhandlede rapporter eller paa grundlag af andre oplysninger konstaterer, at EF-forsikringsvirksomheder i et tredjeland ikke bliver behandlet paa lige fod med de indenlandske forsikringsvirksomheder og derfor ikke faar samme konkurrencevilkaar som disse, og at betingelserne for faktisk adgang til markedet ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik paa at rette op paa situationen .

Under de i foerste afsnit naevnte omstaendigheder kan det ligeledes paa et hvilket som helst tidspunkt samtidig med, at der indledes forhandlinger, efter proceduren som fastlagt i retsakten om nedsaettelse af det i artikel 29a omhandlede forsikringsudvalg bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal begraense eller suspendere deres afgoerelser :

_ om ansoegninger om tilladelse, som er indgivet paa tidspunktet for afgoerelsen eller senere, og

_ om erhververe af kapitalinteresser for saa vidt angaar direkte eller indirekte modervirksomheder, som henhoerer under det paagaeldende tredjelands lovgivning .

Varigheden af disse foranstaltninger maa ikke overstige tre maaneder .

Inden udloebet af denne frist paa tre maaneder og paa baggrund af forhandlingsresultaterne kan Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen traeffe afgoerelse om, hvorvidt de trufne foranstaltninger skal opretholdes .

En saadan begraensning eller suspension kan ikke finde anvendelse, naar forsikringsvirksomheder eller dattervirksomheder af disse, som behoerigt er meddelt tilladelse i Faellesskabet, opretter dattervirksomheder, eller naar saadanne forsikringsvirksomheder eller dattervirksomheder erhverver kapitalinteresser i en forsikringsvirksomhed i Faellesskabet .

5 . Hvis Kommissionen konstaterer et af de i stk . 3 og 4 naevnte forhold, skal medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen underrette den om :

a ) enhver ansoegning om meddelelse af tilladelse til en direkte eller indirekte dattervirksomhed, hvis modervirksomhed eller modervirksomheder henhoerer under det paagaeldende tredjelands lovgivning

b ) enhver plan om en saadan virksomheds erhvervelse af kapitalinteresser i en EF-forsikringsvirksomhed, som bevirker, at denne bliver en dattervirksomhed af foerstnaevnte virksomhed .

Denne oplysningspligt ophoerer, saa snart der er indgaaet en aftale med det i stk . 3 eller 4 omhandlede tredjeland, eller naar de i stk . 4, andet og tredje afsnit, naevnte foranstaltninger ikke laengere finder anvendelse .

6 . Foranstaltninger, der traeffes i medfoer af denne artikel, skal vaere i overensstemmelse med Faellesskabets forpligtelser i henhold til internationale _ saavel bilaterale som multilaterale _ aftaler om adgang til at optage og udoeve forsikringsvirksomhed ."

Artikel 5

Artikel 12, stk . 2, andet afsnit, andet og tredje led, i direktiv 88/357/EOEF udgaar .

Artikel 6

I afsnit III i direktiv 88/357/EOEF indsaettes foelgende som artikel 12a :

"Artikel 12a

1 . Denne artikel finder anvendelse, naar en virksomhed fra et etableret forretningssted i en medlemsstat daekker en risiko, som henhoerer under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EOEF, bortset fra fragtfoererens ansvar, og som bestaar i en anden medlemsstat .

2 . Den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, paalaegger virksomheden at blive medlem af forsikringsbureauet og garantifonden i den paagaeldende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf .

Virksomheden kan dog ikke forpligtes til at betale eller bidrage til bureauet og fonden i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, med andet end et beloeb, der beregnes paa samme grundlag som for

virksomheder, der fra et etableret forretningssted i den paagaeldende medlemsstat daekker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtfoererens ansvar, i forhold til virksomhedens praemieindtaegter inden for denne forsikringsklasse i den paagaeldende medlemsstat eller til det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der daekkes i naevnte medlemsstat .

3 . Naervaerende direktiv er ikke til hinder for, at en forsikringsvirksomhed, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde bestemmelserne om daekning af foroegede risici i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen praesteres, i det omfang de finder anvendelse paa etablerede virksomheder .

4 . Den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, paalaegger virksomheden at sikre, at personer, der goer krav gaeldende som foelge af begivenheder paa dens omraade, ikke stilles ringere, fordi virksomheden daekker en risiko, bortset fra fragtfoererens ansvar, under forsikringsklasse 10 i henhold til reglerne om udveksling af tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den paagaeldende medlemsstat .

Med henblik herpaa skal den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, paalaegge virksomheden at udpege en repraesentant, der er bosat eller etableret paa

dens omraade, som skal indsamle alle noedvendige oplysninger i forbindelse med krav, og som skal have tilstraekkelige befoejelser til at repraesentere virksomheden over for skadelidte personer, der kunne goere krav gaeldende, herunder med hensyn til betaling af saadanne krav, og til at repraesentere den eller, om noedvendigt, lade den repraesentere over for den paagaeldende medlemsstats domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav .

Ligeledes kan det paalaegges repraesentanten at repraesentere virksomheden over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringspolice, der daekker ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, samt om gyldigheden af denne police .

Den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, kan ikke paalaegge den udpegede person at udfoere andre aktiviteter for den virksomhed, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i andet og tredje afsnit . Den udpegede person maa ikke udoeve nogen form for direkte forsikringsvirksomhed for naevnte virksomhed .

Udpegelsen af en repraesentant kan ikke i sig selv betragtes som oprettelse af en afdeling eller et agentur i henhold til artikel 6, stk . 2, litra b ), i direktiv 73/239/EOEF, og repraesentanten betragtes ikke som et etableret forretningssted i henhold til artikel 2, litra c ), i naervaerende direktiv ."

Artikel 7

I artikel 15, stk . 1, og artikel 16, stk . 1, i direktiv 88/357/EOEF indsaettes foelgende afsnit :

"Hver medlemsstat, paa hvis omraade en virksomhed i henhold til reglerne om udveksling af tjenesteydelser agter at daekke risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtfoererens ansvar, kan kraeve, at virksomheden :

_ meddeler navn og adresse paa den skadesrepraesentant, der er omhandlet i artikel 12a, stk . 4

_ udfaerdiger en erklaering om, at virksomheden er blevet medlem af det nationale forsikringsbureau og den nationale garantifond i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser ."

Artikel 8

I artikel 21, stk . 2, i direktiv 88/357/EOEF indsaettes foelgende afsnit :

"Hver medlemsstat kan kraeve, at navn og adresse paa forsikringsvirksomhedens repraesentant ligeledes fremgaar af ovennaevnte dokumenter ."

Artikel 9

Artikel 22, stk . 1, i direktiv 88/357/EOEF affattes saaledes :

"1 . Ethvert etableret forretningssted skal for saa vidt angaar forsikringsaktiviteter, der udoeves i henhold til reglerne om udveksling af tjenesteydelser, meddele sin tilsynsmyndighed omfanget af opkraevede praemier, inden fradrag af reassurancepraemier, for hver medlemsstat og for hver gruppe af klasser . Grupperne af klasser defineres saaledes :

_ ulykker og sygdom ( 1 og 2 )

_ forsikring af motorkoeretoejer ( 3, 7 og 10; tallende vedroerende klasse 10, fragtfoererens ansvar ikke medregnet, specificeres )

_ brand og andre skader paa ejendom ( 8 og 9 )

_ luftfarts -, soe - og transportforsikring ( 4, 5, 6, 7, 11 og 12 )

_ almindelig ansvarsforsikring ( 13 )

_ kredit og kaution ( 14 og 15 )

_ oevrige klasser ( 16, 17 og 18 ).

Tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne videregiver disse oplysninger til tilsynsmyndighederne i de medlemsstater, hvor der praesteres tjenesteydelser ."

Artikel 10

Artikel 27, stk . 1, sidste afsnit, i direktiv 88/357/EOEF affattes saaledes :

"Den undtagelse, der indroemmes fra 1 . januar 1995, gaelder kun for aftaler, der omfatter risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16, og som udelukkende bestaar i én af de fire medlemsstater, der er omfattet af disse bestemmelser ."

Artikel 11

Uanset artikel 23, stk . 2, i direktiv 88/357/EOEF kan den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, for saa vidt angaar store risici i henhold til artikel 5, litra d ), i direktiv 73/239/EOEF og henhoerende under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtfoererens ansvar, bestemme :

_ at stoerrelsen af de tekniske reserver vedroerende

paagaeldende aftaler skal fastsaettes under tilsyn af myndighederne i den paagaeldende medlemsstat i henhold til de i denne stat gaeldende regler eller, hvis saadanne regler ikke findes, i overensstemmelse med fast praksis, indtil den dato, inden for hvilken medlemsstaterne skal efterkomme direktivet om samordning af forsikringsvirksomheders aarsregnskaber

_ at daekningen af disse reserver med aekvivalente aktiver af tilsvarende stoerrelse skal vaere undergivet tilsyn af myndighederne i den paagaeldende medlemsstat i henhold til gaeldende regler og praksis, indtil meddelelsen af tredje direktiv vedroerende forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring

_ at lokaliseringen af de i andet led omhandlede aktiver skal vaere undergivet tilsyn af myndighederne i den paagaeldende medlemsstat i henhold til gaeldende regler og praksis, indtil den dato, inden for hvilken medlemsstaterne skal efterkomme tredje direktiv vedroerende forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring .

Artikel 12

Medlemsstaterne aendrer deres nationale bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden for en frist paa 18 maaneder fra dets meddelelse ( 1 ). De underretter straks Kommissionen herom .

De bestemmelser, der aendres ved gennemfoerelsen af foerste afsnit, skal finde anvendelse inden for en frist paa 24 maaneder fra meddelelsen af dette direktiv .

Artikel 13

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles, den 8 . november 1990 .

Paa Raadets vegne

P . ROMITA

Formand

( 1 ) EFT nr . C 65 af 15 . 3 . 1989, s . 6, og

EFT nr . C 180 af 20 . 7 . 1990, s . 6 .

( 2 ) EFT nr . C 68 af 19 . 3 . 1990, s . 85 .

Afgoerelse af 10 . oktober 1990 ( endnu ikke offentliggjort i EFT ).

( 3 ) EFT nr . C 194 af 31 . 7 . 1989, s . 3 .

( 4 ) EFT nr . L 228 af 16 . 8 . 1973, s . 3 .

( 5 ) EFT nr . L 172 af 4 . 7 . 1988, s . 1 .

( 1 ) EFT nr . L 151 af 7 . 6 . 1978, s . 25 .

( 2 ) EFT nr . L 103 af 2 . 5 . 1972, s . 1 .

( 3 ) EFT nr . L 129 af 19 . 5 . 1990, s . 33 .

( 4 ) EFT nr . L 8 af 11 . 1 . 1984, s . 17 .

( 1 ) EFT nr . L 193 af 18 . 7 . 1983, s . 1 .

( 1 ) Dette direktiv er meddelt den 20 . november 1990 .