31990L0435

Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

EF-Tidende nr. L 225 af 20/08/1990 s. 0006 - 0009
den finske specialudgave: kapitel 9 bind 2 s. 0025
den svenske specialudgave: kapitel 9 bind 2 s. 0025


RAADETS DIREKTIV af 23. juli 1990 om en faelles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (90/435/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater kan vaere noedvendige for at tilvejebringe hjemmemarkedslignende forhold i Faellesskabet og dermed sikre, at det faelles marked indfoeres og kommer til at fungere bedst muligt; saadanne sammenslutninger boer ikke haemmes af saerlige restriktioner, forskelsbehandlinger eller fordrejninger som foelge af medlemsstaternes beskatningeregler; det er derfor vigtigt at indfoere konkurrenceneutrale beskatningsregler for disse sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater, saa virksomhederne faar mulighed for at tilpasse sig det faelles markeds krav, oege deres produktivitet og styrke deres konkurrencemaessige position paa internationalt plan;

saadanne sammenslutninger kan foere til, at der oprettes koncerner bestaaende af moder -og datterselskaber;

de nuvaerende beskatningsregler for forbindelserne mellem moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat og er generelt mindre fordelagtige end de regler, der gaelder for forbindelserne mellem moder- og datterselskaber fra samme medlemsstat; samarbejdet mellem selskaber fra forskellige medlemsstater er saaledes undergivet ringere vilkaar end samarbejdet mellem selskaber fra samme medlemsstat; denne forskelsbehandling boer fjernes, ved at der indfoeres en faelles ordning, hvorved det bliver lettere at sammenslutte selskaber paa faellesskabsplan;

hvis et moderselskab som selskabsdeltager fra sit datterselskab modtager udbytte, kan den stat, hvor moderselskabet er hjemmehoerende:

- enten undlade at beskatte dette udbytte

- eller beskatte det, men give selskabet tilladelse til fra skattebeloebet at traekke den del af datterselskabets skat, der vedroerer dette udbytte;

for at sikre skattemaessig neutralitet boer det udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat undertagen i saerlige tilfaelde; der boer dog paa grund af deres saerlige selskabsskatteregler gives Forbundsrepublikken Tyskland og Den Hellenske Republik samt af budgetmaessige aarsager gives Den Portugisiske Republik tilladelse til fortsat i en periode at opkraeve kildeskat -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1 1. Hver medlemsstat anvender dette direktiv:

- paa overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater

- paa overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af.

2. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er noedvendige for at hindre svig og misbrug. Artikel 2 Ved udtrykket »selskab i en medlemsstat« forstaas i dette direktiv ethvert selskab:

a) der er organiseret i en af de former, der er anfoert i bilaget til dette direktiv

b)

som ifoelge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at vaere skattemaessigt hjemmehoerende i denne stat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at vaere hjemmehoerende uden for Faellesskabet

c)

som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af foelgende former for skat:

- impôt des sociétés i Belgien

- selskabsskat i Danmark

- Koerperschaftsteuer i Tyskland

- foros eisodimatos nomikon prosopon kerdoskopikoy charaktira i Graekenland

- impuesto sobre sociedades i Spanien

- impôt sur les sociétés i Frankrig

- corporation tax i Irland

- imposta sul reddito delle persone giuridiche i Italien

- impôt sur le revenu des collectivités i Luxembourg

- vennootschapsbelasting i Nederlandene

- imposto sobre o rendimento das pessoas colectivas i Portugal

- corporation tax i Det Forenede Kongerige,

eller enhver anden form for skat, der traeder i stedet for en af disse former for skat. Artikel 3 1. I dette direktiv:

a) betegnes som moderselskab mindst ethvert selskab i en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 2, og hvis andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat, der opfylder de samme betingelser, er paa mindst 25 %

b) forstaas ved datterselskab et selskab, i hvis kapital et andet selskab har den i litra a) omhandlede andel.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne:

- ved bilateral aftale erstatte kapitalandelskriteriet med stemmerettighedskriteriet

- undlade at anvende dette direktiv paa selskaber i denne medlemsstat, der ikke i en sammenhaengende periode paa mindst to aar har besiddet en kapitalandel, der giver ret til betegnelsen moderselskab, eller paa selskaber, i hvilke et selskab i en anden medlemsstat ikke i en sammenhaengende periode paa mindst to aar har besiddet saadan kapitalandel. Artikel 4 1. Hvis et moderselskab som selskabsdeltager fra sit datterselskab modtager udbytte, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, kan den stat, hvor moderselskabet er hjemmehoerende,

- enten undlade at beskatte dette overskud

- eller beskatte det, men give selskabet tilladelse til fra skattebeloebet at traekke den del af datterselskabets skat, der vedroerer dette overskud, og i givet fald det kildeskattebeloeb, der i medfoer af undtagelsesbestemmelserne i artikel 5 er opkraevet af den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehoerende, dog hoejst den tilsvarende nationale skat.

2. Enhver medlemsstat bevarer imidlertid muligheden for at fastsaette, at udgifter i forbindelse med kapitalandelen og kapitaltab, der er et resultat af udlodningen af datterselskabets udbytte, ikke kan fradrages i moderselskabets skattepligtige overskud. Hvis forvaltningsudgifterne i forbindelse med kapitalandelen i dette tilfaelde fastsaettes til et fast beloeb, kan dette faste beloeb ikke overstige 5 % af det udbytte, som datterselskabet udlodder.

3. Stk. 1 anvendes indtil datoen for den faktiske ivaerksaettelse af en faelles selskabsbeskatning.

Raadet vil, naar tiden er inde, vedtage de bestemmelser, der skal gaelde fra denne dato. Artikel 5 1. Det udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat, i det mindste naar moderselskabet har en kapitalandel i datterselskabet paa mindst 25 %.

2. Uanset stk. 1 kan Den Hellenske Republik, saa laenge det fritager udloddet overskud for selskabsskat, opkraeve kildeskat af overskud, der udloddes til moderselskaber, som er hjemmehoerende i andre medlemsstater. Denne kildeskat maa imidlertid ikke overstige den procentsats, der er fastsat i bilaterale overenskomster om dobbeltbeskatning.

3. Uanset stk. 1 kan Forbundsrepublikken Tyskland - saa laenge der af udloddet overskud opkraeves selskabsskat, som er mindst 11 procentpoints lavere end den procentsats, hvormed ikke-udloddet overskud beskattes - som udligningsskat opkraeve 5 % kildeskat af det overskud, der udloddes af datterselskaberne i denne stat, dog ikke laengere end til 1. juli 1996.

4. Uanset stk. 1 kan Den Portugisiske Republik opkraeve kildeskat af udbytte, som et datterselskab i Portugal udlodder til et moderselskab i en anden medlemsstat, indtil en dato, som ikke kan ligge senere end udgangen af det ottende aar, der foelger efter den dato, fra hvilken dette direktiv finder anvendelse.

Med forbehold af eksisterende bilaterale overenskomster mellem Portugal og en anden medlemsstat kan satsen for denne skat ikke overstige 15 % i de foerste fem aar af dette tidsrum og 10 % i de sidste tre aar.

Inden udgangen af det ottende aar traeffer Raadet med enstemmighed paa forslag af Kommissionen afgoerelse om en eventuel forlaengelse af gyldigheden af dette stykke. Artikel 6 Den medlemsstat, hvor moderselskabet er hjemmehoerende, kan ikke opkraeve kildeskat af det udbytte, som dette selskab modtager fra datterselskabet.

Artikel 7

For at undgaa tvivl fastslaas det:

- at udtrykket »kildeskat«, saaledes som det anvendes i dette direktiv, ikke omfatter den forskudsbetaling eller forudbetaling af selskabsskat, der foretages til den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehoerende, i forbindelse med udlodning af udbytte til moderselskabet

- at direktivet ikke beroerer anvendelsen af interne bestemmelser eller bestemmelser i henhold til overenskomster, der har til formaal at ophaeve eller lempe oekonomisk dobbeltbeskatning af udbytter, isaer bestemmelser om betaling af skattegodtgoerelse til udbyttemodtagerne. Artikel 8 1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette

direktiv senest den 1. januar 1992. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne soerger for at meddele Kommissionen teksten til de vigtigste nationale forskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 9 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. juli 1990.

For Raadet

G. CARLI

Formand

(1) EFT nr. C 39 af 22. 3. 1969, s. 7, og aendringer modtaget den 5. juli 1985.(2)

EFT nr. C 51 af 29. 4. 1970, s. 6.(3)

EFT nr. C 100 af 1. 8. 1969, s. 7.

BILAG Liste over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a)

a) De selskaber, der i belgisk ret benaevnes »société anonyme«/»naamloze vennootschap«, »société en commandite par actions«/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »société privée à responsabilité limitée«/»besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid« samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser

b)

de selskaber, der i dansk ret benaevnes »aktieselskab«, »anpartsselskab«

c)

de selskaber, der i tysk ret benaevnes »Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf Aktien«, »Gesellschaft mit beschraenkter Haftung«, »bergrechtliche Gewerkschaft«

d)

de selskaber, der i graesk ret benaevnes »anonymi etairia«

e)

de selskaber, der i spansk ret benaevnes »sociedad anónima«, »sociedad comanditaria por acciones«, »sociedad de responsabilidad limitada« samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser

f)

de selskaber, der i fransk ret benaevnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »société à responsabilité limitée« samt offentlige industri- og handelsvirksomheder og -foretagender

g)

de selskaber, der i irsk ret benaevnes »public companies limited by shares or by guarantee«, »private companies limited by shares or by guarantee«, virksomheder, der er registreret i henhold til «the Industrial and Provident Societies Acts« eller »building societies«, der er registreret i henhold til »the Building Societies Acts«

h)

de selskaber, der i italiensk ret benaevnes »società per azioni«, »società in accomandita per azioni«, »società a responsabilità limitata« samt offentlige og private industri- og handelsvirksomheder

i)

de selskaber, der i luxembourgsk ret benaevnes »société anonyme», »société en commandite par actions«, »société à responsabilité limitée«

j)

de selskaber, der i nederlandsk ret benaevnes »naamloze vennootschap«, »besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«

k)

de handelsselskaber eller almindelige, borgerlige selskaber i form af handelsselskaber samt andre juridiske personer, der driver handels- eller industrivirksomhed, og som er registreret i henhold til Portugals lovgivning

l)

de selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning.