31987L0101

Rådets direktiv 87/101/EØF af 22. december 1986 om ændring af direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald

EF-Tidende nr. L 042 af 12/02/1987 s. 0043 - 0047
den finske specialudgave: kapitel 15 bind 7 s. 0197
den svenske specialudgave: kapitel 15 bind 7 s. 0197


*****

RAADETS DIREKTIV

af 22. december 1986

om aendring af direktiv 75/439/EOEF om bortskaffelse af olieaffald

(87/101/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 og 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I henhold til direktiv 75/439/EOEF (4) traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger til indsamling og uskadelig bortskaffelse af olieaffald, idet denne bortskaffelse saa vidt muligt skal ske ved genanvendelse (regenerering og/eller forbraending med andre formaal end tilintetgoerelse);

regenerering er generelt den mest rationelle nyttiggoerelse af olieaffald i betragtning af de energibesparelser, der kan opnaas herved; behandling af olieaffald ved regenerering skal derfor prioriteres, naar dette er muligt ud fra tekniske, oekonomiske og organisatoriske hensyn;

medlemsstaterne kan i henhold til gaeldende faellesskabsforskrifter paa visse betingelser forbyde forbraending af olieaffald paa deres omraade; dette direktiv har ikke til formaal at aendre denne situation;

afbraending af olieaffald frembringer roeggasser, der indeholder stoffer, som er skadelige for miljoeet, naar emissionen heraf overstiger visse koncentrationer; det er derfor noedvendigt, at der fastsaettes vilkaar for en saadan afbraending;

det er oenskeligt at goere indsamlingen af olieaffald mere effektiv og udbygge kontrolforanstaltningerne paa dette omraade;

da PCB/PCT er saerlig farligt, er det noedvendigt at styrke Faellesskabets bestemmelser om forbraending eller regenerering af olieaffald, der er forurenet med disse stoffer;

medlemsstaterne boer have mulighed for under overholdelse af kravene i traktaten at traeffe strengere foranstaltninger med henblik paa miljoebeskyttelse -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 75/439/EOEF aendres saaledes:

1. Artikel 1 til 6 erstattes af foelgende:

»Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

- olieaffald:

enhver form for industriolie eller smoereolie, af mineralsk oprindelse, der er blevet uegnet til det formaal, som den oprindeligt var bestemt til, navnlig olie, fra forbraendingsmotorer og transmissionssystemer samt mineralolie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger;

- bortskaffelse:

behandling eller destruktion af olieaffald samt opbevaring og deponering heraf paa eller i jorden;

- behandling:

enhver proces, der skal goere det muligt at genanvende olieaffald, herunder navnlig regenerering og forbraending;

- regenerering:

enhver proces, hvorved der kan fremstilles basisolier ved raffinering af olieaffald, bl.a. ved udskillelse af de forurenende stoffer, oxidationsprodukter og tilsaetningsstoffer, som dette olieaffald indeholder;

- forbraending:

anvendelse af olieaffald som braendsel med passende genvinding af den frembragte varme;

- indsamling:

samtlige processer, hvorved olieaffald overfoeres fra indehaverne til de virksomheder, som bortskaffer saadant olieaffald.

Artikel 2

Med forbehold af direktiv 78/319/EOEF (1) traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger for at sikre indsamling og bortskaffelse af olieaffald, uden at dette paafoerer mennesker og miljoeet skader, der kan undgaas.

(1) EFT nr. L 84 af 31. 3. 1978, s. 43.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne traeffer, naar dette er muligt ud fra tekniske, oekonomiske og organisatoriske hensyn, de noedvendige foranstaltninger for at prioritere behandling af olieaffald ved regenerering.

2. Naar der ikke foretages regenerering ud fra de i stk. 1 naevnte hensyn, traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger til, at forbraending af olieaffald sker efter naermere, miljoemaessigt forsvarlige regler i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, forudsat at en saadan forbraending er mulig ud fra et teknisk, oekonomisk og organisatorisk synspunkt.

3. Naar der hverken foretages regenerering eller forbraending af olieaffald ud fra de i stk. 1 og 2 naevnte hensyn, traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger til at sikre dets destruktion uden skadelige virkninger eller kontrolleret opbevaring eller deponering.

Artikel 4

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at forbyde:

a) udledning af olieaffald i fersk overfladevand, grundvand, territorialfarvand og roerledninger;

b) deponering og/eller udledning af olieaffald med skadevirkninger for jorden samt ukontrolleret udledning af reststoffer fra behandling af olieaffald;

c) behandling af olieaffald, der fremkalder luftforurening, som overstiger det ved gaeldende bestemmelser fastsatte niveau.

Artikel 5

1. Naar det er noedvendigt for at naa de maal, der er opstillet i dette direktiv, ivaerksaetter medlemsstaterne offentlige oplysningskampagner med henblik paa at skabe et bredere grundlag for hensigtsmaessig opbevaring og en saa omfattende indsamling af olieaffald som muligt, jf. dog artikel 2.

2. Naar de i artikel 2, 3 og 4 fastsatte maal ikke kan naas paa anden vis, traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at en eller flere virksomheder indsamler og/eller i givet fald bortskaffer det olieaffald, de faar tilbudt af indehaverne, i det omraade, som anvises dem af de kompetente myndigheder.

3. For at opfylde de i artikel 2 og 4 fastsatte maal kan medlemsstaterne traeffe beslutning om, hvilken af de behandlinger, der er omhandlet i artikel 3, olieaffaldet skal underkastes. Med henblik herpaa kan de ivaerksaette passende kontrolforanstaltninger.

4. For at sikre at de i henhold til artikel 4 trufne forholdsregler overholdes, skal alle virksomheder, som indsamler olieaffald, foretage registrering hos og vaere underkastet passende kontrol af de kompetente nationale myndigheder, herunder eventuelt en ordning med udstedelse af tilladelse.

Artikel 6

1. For at overholde de i henhold til artikel 4 trufne forholdsregler skal alle virksomheder, som bortskaffer olieaffald, opnaa tilladelse. Denne tilladelse gives om fornoedent, efter at der er foretaget en undersoegelse af anlaeggene.

2. Med forbehold af krav, der foelger af nationale bestemmelser og faellesskabsbestemmelser, der har et andet end dette direktivs sigte, kan tilladelsen kun gives til virksomheder, der regenererer olieaffald eller anvender olieaffald som braendsel, naar den kompetente myndighed har sikret sig, at der er truffet passende foranstaltninger for at beskytte sundhed og miljoe, herunder anvendelse af den bedste til raadighed staaende teknologi, forudsat at dette ikke medfoerer alt for store omkostninger.

Artikel 7

Ved regenerering af olieaffald skal medlemsstaterne traeffe de fornoedne foranstaltninger til at sikre, a) at brugen af de anlaeg, hvor regenereringen foregaar, ikke foraarsager skader paa miljoeet, som kunne undgaas.

Med henblik herpaa skal medlemsstaterne drage omsorg for, at farer, som kan foraarsages af maengden af restprodukter fra regenereret affald og af disse produkters giftige og farlige egenskaber, reduceres til et minimum, og at restprodukterne bortskaffes i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 78/319/EOEF;

b) at basisolie hidroerende fra regenerering ikke udgoer giftigt og farligt affald som defineret i artikel 1, litra b), i direktiv 78/319/EOEF og ikke indeholder polychlordiphenyler og polychlortriphenyler i koncentrationer, der overskrider de graensevaerdier, der er fastsat i artikel 10.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de paagaeldende foranstaltninger. Paa grundlag af oplysningerne forelaegger Kommissionen senest fem aar efter meddelelsen af dette direktiv Raadet en rapport, eventuelt ledsaget af passende forslag.

Artikel 8

1. Med forbehold af direktiv 84/360/EOEF (1) og af artikel 3, stk. 1, i naervaerende direktiv traeffer medlemsstaterne, naar der anvendes olieaffald som braendsel, de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at driften af anlaegget ikke medfoerer signifikant luftforurening, navnlig ved emission af de i bilaget opregnede stoffer. Med henblik herpaa

a) sikrer medlemsstaterne sig, at emissionsgraensevaerdierne i bilaget overholdes ved forbraending af olie i anlaeg med en varmeeffekt paa 3 MW eller derover, der maales paa grundlag af den nedre braendvaerdi.

Medlemsstaterne kan til enhver tid fastsaette strengere graensevaerdier end dem, der er fastsat i bilaget. De kan ligeledes fastsaette graensevaerdier for stoffer og parametre, der ikke er omhandlet i bilaget.

b) traeffer medlemsstaterne de foranstaltninger, de anser for noedvendige, for at sikre, at der foretages passende kontrol med forbraendingen af olieaffald i anlaeg med en varmeffekt paa-mindre end 3 MW, der maales paa grundlag af den nedre braendvaerdi.

De underretter Kommissionen om disse foranstaltninger. Paa grundlag af oplysningerne forelaegger Kommissionen senest fem aar efter meddelelsen af dette direktiv Raadet en rapport, eventuelt ledsaget af passende forslag.

2. Medlemsstaterne sikrer sig endvidere,

a) at restprodukterne fra forbraendingen af olieaffald bortskaffes i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 78/319/EOEF;

b) at olieaffald, der anvendes som braendsel, ikke udgoer giftigt og farligt affald som defineret i artikel 1, litra b), i direktiv 78/319/EOEF og ikke indeholder PCB/PCT i koncentrationer, der overskrider 50 ppm.

3. Overholdelsen af de i bilaget anfoerte graensevaerdier kan alternativt sikres gennem en passende ordning, der omfatter kontrol med koncentrationerne af forurenede stoffer i olieaffald eller blandinger af olieaffald og andet braendsel, der skal anvendes til forbraending, under hensyn til anlaeggets tekniske beskaffenhed.

I forbindelse med anlaeg, hvor emissionerne af de i bilaget anfoerte stoffer desuden kan hidroere fra opvarmningen af produkter, sikrer medlemsstaterne ved en anerkendt kontrolordning, at den andel af disse stoffer, der skyldes forbraending af affaldsolie, ikke overstiger de graensevaerdier, der er fastsat i bilaget.

(1) EFT nr. L 188 af 16. 7. 1984, s. 20.«)

2. Artikel 7 bliver artikel 9.

3. Artikel 8 og 9 udgaar.

4. Der indsaettes foelgende nye artikel 10:

»Artikel 10

1. Under opbevaringen og indsamlingen maa indehaverne og indsamlerne ikke blande olieaffaldet med PCB/PCT som defineret i direktiv 76/403/EOEF (1) eller med giftige og farlige stoffer som defineret i direktiv 78/319/EOEF.

2. Undtagen i det i stk. 3 naevnte tilfaelde er olieaffald, som indeholder mere end 50 ppm PCB/PCT, underlagt bestemmelserne i direktiv 76/403/EOEF.

Medlemsstaterne traeffer endvidere de saerlige tekniske foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre, at alt olieaffald, der indeholder PCB/PCT, bortskaffes, uden at dette paafoerer mennesker og miljoeet skader, der kan undgaas.

3. Regenerering af olieaffald, der indeholder PCB/PCT, kan tillades, hvis regenereringsprocesserne goer det muligt enten at nedbryde PCB/PCT eller at nedbringe maengden deraf, saaledes at den regenererede olie ikke indeholder PCB/PCT ud over en maksimal graense, som i intet tilfaelde maa overstige 50 ppm.

4. Referencemaalemetoden til fastlaeggelse af PCB/PCT-indholdet i olieaffald fastsaettes af Kommissionen efter hoering af det udvalg for tilpasning af direktivet til den tekniske udvikling, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 78/319/EOEF. 5. Olieaffald, som er forurenet af stoffer, der falder ind under definitionen af giftigt og farligt affald i artikel 1, litra b), i direktiv 78/319/EOEF, bortskaffes i overensstemmelse med naevnte direktivs bestemmelser.

(1) EFT nr. L 108 af 26. 4. 1976, s. 41.«)

5. Artikel 10 bliver artikel 11.

6. Artikel 11 bliver artikel 12 og affattes saaledes:

»Artikel 12

Enhver virksomhed, som indsamler, ligger inde med og/eller bortskaffer olieaffald, skal efter anmodning fra de kompetente myndigheder meddele disse alle oplysninger om indsamling og/eller bortskaffelse af olieaffald eller restprodukter deraf.«

7. Artikel 12 bliver artikel 13 og affattes saaledes:

»Artikel 13

1. De i artikel 6 omhandlede virksomheder kontrolleres regelmaessigt af medlemsstaterne, isaer for saa vidt angaar overholdelsen af betingelserne for tilladelsen.

2. De kompetente myndigheder foelger udviklingen i teknologien og/eller miljoesituationen med henblik paa om noedvendigt at revidere en tilladelse, der er meddelt en virksomhed i henhold til dette direktiv.«

8. Artikel 13 og 14 bliver henholdsvis artikel 14 og 15.

9. Der indsaettes foelgende nye artikel 16:

»Artikel 16

Medlemsstaterne kan, under overholdelse af bestemmelserne i traktaten, med henblik paa miljoebeskyttelse traeffe foranstaltninger, der er strengere end dem, der er fastsat i dette direktiv.

Saadanne foranstaltninger kan under samme forudsaetninger bl.a. omfatte forbud mod forbraending af olieaffald.«

10. Artikel 15 og 16 bliver henholdsvis artikel 17 og 18.

11. Bilaget til naervaerende direktiv tilfoejes.

Artikel 2

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv med virkning fra den 1. januar 1990 og underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

De foranstaltninger, som medlemsstaterne traeffer i henhold til dette direktiv, kan gradvis anvendes paa de i artikel 6 i direktiv 75/439/EOEF omhandlede virksomheder, der allerede eksisterer ved naervaerende direktivs meddelelse (1), inden for en periode paa syv aar fra denne meddelelse.

Artikel 4

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1986.

Paa Raadets vegne

G. SHAW

Formand

(1) EFT nr. C 58 af 6. 3. 1985, s. 3.

(2) EFT nr. C 255 af 13. 10. 1986, s. 269.

(3) EFT nr. C 330 af 20. 12. 1985, s. 32.

(4) EFT nr. L 194 af 25. 7. 1975, s. 23.

(1) Dette direktiv er meddelt medlemsstaterne den 13. januar 1987.

BILAG

Emissionsgraensevaerdier (1) for visse stoffer der afgives under forbraending af olieaffald i anlaeg med en varmeeffekt paa mindst 3 MW (nedre braendvaerdi)

1,3.4,6 // // // Forurenende stof // Graensevaerdi mg/Nm3 // // // 1.2,3.4,6 // // Cd // 0,5 // // Ni // 1 // // // 1.2.3.4.5.6 // // // // eller (2): // eller (2): // // // // // // // // // Cr // // // Cr // // // Cu // // 1,5 // Cu // // // V // // // V // 5 // // Pb // // 5 // Pb 1.2.3.4,6 // // Cl // (3) // 100 // // F // (4) // 5 // // SO2 // (5) // - 1,2.3.4,6 // Stoev (i alt) // (5) // -

// // // (1) Disse graensevaerdier, som ikke maa overskrides, naar der afbraendes olieaffald, angiver massekoncentrationen i emissionerne af forbraendingsgas af de naevnte stoffer i forhold til maengden af forbraendingsgas i normtilstanden (273 K, 1013 hPa) efter fratraekning af indholdet af vanddamp og i forhold til et iltvolumenindhold i forbraendingsgassen paa 3 %. For saa vidt angaar artikel 8, stk. 3, andet afsnit, skal iltindholdet vaere det, der svarer til normale driftsbetingelser i den saerlige proces, der er tale om.

(2) Medlemsstaterne kan selv bestemme, hvilken af disse muligheder der skal gaelde i deres land.

(3) Uorganiske, gasformige chlorforbindelser, udtrykt som hydrogenchlorid.

(4) Uorganiske, gasformige fluorforbindelser, udtrykt som hydrogenfluorid.

(5) Det er ikke muligt at fastsaette graensevaerdier for disse stoffer paa nuvaerende stadium. Medlemsstaterne kan selv fastsaette emissionsnormer for disse stoffer under overholdelse af kravene i direktiv 80/779/EOEF (EFT nr. L 229 af 30. 8. 1980, s. 30).

ERKLAERING

Ad artikel 10, stk. 3, i direktiv 75/439/EOEF

Raadet er af den opfattelse, at den i artikel 10, stk. 3, naevnte graensevaerdi faktisk er en maksimumsgraense for det regenererede produkt. Da det er oenskeligt i videst muligt omfang at fjerne PCB/PCT fra miljoeet, opfordrer det medlemsstaterne til at goere alt for at holde sig et godt stykke under denne graense. Det opfordrer endvidere Kommissionen til at tage denne graensevaerdi op til fornyet undersoegelse og at forelaegge egnede forslag med henblik paa fastsaettelse af en ny graensevaerdi inden fem aar efter meddelelsen af naervaerende direktiv.