Vold mod kvinder og piger: EU’s retningslinjer

HOVEDPUNKTER

Vold mod kvinder og piger er et globalt fænomen med rødder i økonomiske uligheder og ulige styrkeforhold mellem køn samt skikke, traditioner, religiøse værdier, politisk ustabilitet og væbnede konflikter.

Den har alvorlige følger for ofrenes fysiske og mentale sundhed og for samfundsudviklingen generelt.

Retningslinjerne har tre indbyrdes afhængige mål:

• at forebygge vold mod kvinder og piger
• at beskytte og støtte ofrene
• at retsforfølge dem, der begår volden.

For at opnå dette søger retningslinjerne i samarbejde med EU-landene at:

• fremme ligestilling og bekæmpe diskrimination mod kvinder i anerkendelse af, at begrænsninger af kvinders socioøkonomiske og politiske rettigheder gør dem mere udsatte for vold
• fokusere på lovgivning og offentlige politikker, som diskriminerer kvinder og piger, og at bekæmpe diskrimination i privatlivet og fastlåste kønsrollemønstre
• forbedre dataindsamling og finde bedre metoder til at genkende tegn på vold mod kvinder
• indføre fælles strategier, som virkelig fungerer, og som inddrager alle personer og sektorer i samfundet, inklusive politikere og medier
• anfægte straffrihed² for dem, der begår vold, og sørge for, at de bliver gjort ansvarlige
• sikre, at voldshandlinger efterforskes hurtigt og alvorligt, og at strafferetssystemet fungerer på en måde, så kvinder opfordres til at vidne
• forbedre uddannelse i retshåndhævelse, retshjælp, beskyttelse af ofre og vidner og skabe betingelser, så ofre ikke længere er økonomisk afhængige af dem, der begår vold.

EU vil regelmæssigt tage emnet op uden for EU, inklusive i De Forenede Nationer (FN). Der vil også blive refereret til kvinders rettigheder i alle mandater over de særlige EU-repræsentanter og udsendinge. Især vil EU opfordre landene til at ratificere FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW).

EU har som mål at forebygge vold og at hjælpe ofre for vold gennem støtte til:

• voldsofrenes retsadgang
• Den rolle, som FN’s særlige rapportør om vold mod kvinder spiller i tilfælde, hvor vold mod kvinder er meget udbredt og i vidt omfang ikke straffes
• tiltag imod straffrihed ved at overvåge retssager
• kvinderettighedsforkæmpere og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere³
• gratis psykologhjælp, juridisk bistand, husly og resocialisering af ofrene og deres børn
• adgang til information og sundhedsydelser, navnlig hvad angår seksuel og reproduktiv sundhed
• programmer, der fremmer retten til at tage beslutninger vedrørende seksualitet uden at blive udsat for tvang, diskrimination eller vold
• programmer rettet mod kvinder, som er i en situation, der øger deres risiko for at blive ofre for vold
• undervisning i grundlæggende rettigheder og styrkelse af kvinders og pigers position
• oplysning med fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder og fastlåste kønsrollemønstre, især rettet mod mænd og drenge
• programmer, der har til formål at forbedre økonomisk uafhængighed for kvinder
• kampagner, der fokuserer på at gribe ind over for systematisk tilsidesættelse af piger, især i forbindelse med officiel fødselsregistrering og skolegang.

I særligt alvorlige tilfælde, f.eks. hvor vold begås eller tolereres af staten under krænkelse af internationale forpligtelser, vil EU overveje særlige skridt.