Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Statsstøtte: miljøbeskyttelse og energi

 

RESUMÉ AF:

Meddelelse om retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020

HVAD ER FORMÅLET MED RETNINGSLINJERNE?

Disse retningslinjer fra Europa-Kommissionen er nye regler om offentlig støtte til miljøbeskyttelse og energi, der har til formål at hjælpe vedvarende energikilder med at indtræde på markedet. De sigter mod at støtte EU-landene i at nå deres 2020-klimamål, samtidig med at de bekæmper de markedsfordrejninger, der kan være et resultat af de tilskud, der tildeles vedvarende energikilder.

HOVEDPUNKTER

EU’s 2020-mål omfatter tre klimamål, der er som følger:

  • drivhusgasudledninger 20 % (eller endda 30 %, hvis betingelserne er til stede) i forhold til niveauet i 1990
  • 20 % energi fra vedvarende kilder
  • 20 % stigning i energieffektiviteten.

På vej mod markedssignaler

I de senere år er vedvarende energikilder blevet støttet i stort omfang med faste tariffer. Det har fremmet væksten af vedvarende energikilder i energimikset* og har ført EU på rette vej mod opfyldelsen af målet for vedvarende energikilder på 20 %.

Denne type støtte har dog også beskyttet sektoren for vedvarende energi mod prissignaler (der under normale omstændigheder afspejler udbud og efterspørgsel), hvilket har ført til fordrejninger af markedet. Særligt er der blevet produceret elektricitet fra vedvarende energikilder uanset den faktiske markedsefterspørgsel. Dette har faktisk udkonkurreret andre former for produktion, der udelukkende afhænger af markedsprisen for at operere økonomisk.

I takt med at den teknologiske udvikling af vedvarende energi modnes, og produktionen heraf opnår en betydelig markedsandel, skal sektoren tilpasse sig markedssignalerne (dvs. tolke markedstendenser), og støttebeløbene bør svare til faldende produktionsomkostninger.

Grænser

De nye retningslinjer har derfor til formål at begrænse statsstøtten til det niveau, der faktisk er nødvendigt. Dette gøres til dels ved gradvist at bevæge sig fra forsyningstakster* til til udbudsprocedurer* i forbindelse med tildelingen af offentlig støtte. En pilotfase i 2015 og 2016 giver EU-landene mulighed for at afprøve udbudsprocedurer i en lille del af deres nye elkapacitet.

Infrastruktur

De nye retningslinjer omfatter også kriterier for støtte til energiinfrastrukturer med fokus på projekter, der forbedrer den grænseoverskridende energistrøm og fremmer infrastrukturen i EU’s mindre udviklede regioner.

HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE FRA?

Retningslinjerne har været gældende fra 1. juli 2014 og forbliver gyldige indtil udgangen af 2020.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Energimiks: de tilgængelige energikilder.
Forsyningstakster: takster, under hvilke de, der producerer elektricitet, betales en omkostningsbaseret pris for den vedvarende elektricitet, som de leverer til energinettet - energifordelingssystemet (bestående af kabler, understationer osv.) - der er uafhængig af markedsprisen.
Udbudsprocedurer: almindelige offentlige udbudsprocedurer for energisektoren.

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen - Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1-55).

seneste ajourføring 06.09.2019

Top