Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Håndvåben og lette våben

RESUMÉ AF:

Afgørelse (FUSP) 2017/633 til støtte for FN’s handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

  • Formålet er at bekæmpe ulovlig handel med håndvåben1 og lette våben2 (SALW) samt hindre, at de falder i terroristers og illegale væbnede gruppers hænder.
  • Den bekræfter Den Europæiske Unions forpligtelse til fuld global, national og regional gennemførelse af De Forenede Nationers (FN) indsats på dette område.

HOVEDPUNKTER

EU støttede arbejdet på FN’s konference i 2018, som evaluerede gennemførelsen af foranstaltninger mod SALW (forkortet »RevCon3«), ved at arrangere:

  • fire tematiske SALW-konferencer i perioden fra april til november 2017, hver med deltagelse af omkring 40 relevante eksperter, om:
    • sporing og oplagring under og efter konflikter
    • forbindelser til FN’s mål for bæredygtig udvikling nr. 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og nr. 5 (ligestilling mellem kønnene)
    • nye udviklinger inden for fremstilling, teknologi og design
    • synergier mellem FN’s og andre foranstaltninger
  • fem regionale konferencer om de samme fire temaer i perioden fra juni 2017 til februar 2018 med eksperter fra nationale regeringer og regionale organisationer
  • en analyse af nationale rapporter om gennemførelse af FN’s foranstaltninger
  • et sponsorskabsprogram for deltagerlande med begrænsede midler og teknisk bistand til formandskabet for RevCon3
  • opsøgende arbejde gennem pressemeddelelser og forskellige arrangementer.

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har ansvaret for at sikre gennemførelsen af EU’s afgørelse, som har et budget på 2,8 mio. EUR.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

  • : FN’s handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben (kaldet »FN’s handlingsprogram«) vedtages.
  • : FN’s Generalforsamling vedtager det internationale instrument, som gør det muligt for stater at identificere og spore ulovlige håndvåben og lette våben på en rettidig og pålidelig måde (kaldet det »internationale sporingsinstrument«).
  • For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Håndvåben: revolvere og halvautomatiske pistoler, rifler og karabiner, maskinpistoler, stormgeværer og lette maskingeværer.
  2. Lette våben: tunge maskingeværer, transportable luftværnskanoner, mortérer, ammunition, granater, håndgranater, landminer og sprængstoffer.

HOVEDDOKUMENT

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/633 af til støtte for FN’s handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben (EUT L 90 af , s. 12-21)

seneste ajourføring

Top