Et fornyet engagement i Irak

Kommissionen har gjort status over Den Europæiske Unions engagement i Irak siden 2004 på baggrund af de problemer, som Irak endnu skal løse for at genskabe sikkerheden i landet, og den har stillet forslag til en fornyelse af dette engagement. Rammerne for dialogen og samarbejdet er udstukket i en række henstillinger og mål om politisk, økonomisk og social genopbygning af Irak. Hovedprincipperne for engagementet er styrkelse af retsstaten, som respekterer de forskellige irakiske samfund, og som kan levere basistjenester til befolkningen, samt økonomisk udvikling med afsæt i egne ressourcer og en diversificering af den irakiske økonomi.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 7. juni 2006 - Henstillinger om Den Europæiske Unions fornyede engagement i Irak [KOM(2006) 283 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionen foreslår et fornyet engagement for EU i Irak på grundlag af en vurdering af situationen i Irak og forbindelserne mellem de to parter siden 2004, hvor der blev lagt en første ramme for et engagement (es de en fr).

På politisk plan er der sket en udvikling med dannelsen af den første regering, valget i 2005 og vedtagelsen af den nye forfatning. Men Irak er endnu plaget af ustabilitet, usikkerhed og politiske spændinger.

I denne sammenhæng er rummeligheden i etnisk og religiøs henseende af den politiske proces samt sikkerheden afgørende faktorer for et større engagement fra EU's side.

UDFORDRINGERNE FOR IRAK

De største udfordringer for den nye irakiske regering er indbyrdes forbundet og af både økonomisk og politisk art. Det er befolkningen, der i første række skal tilgodeses, når disse udfordringer angribes, og det sker ved, at der skabes en bedre forvaltning, økonomisk stabilitet og bæredygtig udvikling som grundlag for en konsolidering af demokratiet og til stimulering af økonomien.

Konsolidering af demokratiet og styrkelse af civilsamfundet

For at demokratiseringen kan fortsætte, må det demokratiske fundament styrkes. Foruden afholdelsen af kommunevalg og valg på provinsniveau og folkeafstemningen om forfatningen som vigtige faktorer skal også civilsamfundets rolle styrkes yderligere, og det skal sikres, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres.

Social samhørighed forudsætter rummelighed i etnisk og religiøs henseende. Valget af styreform og den måde, den anvendes på i den offentlige forvaltning, vil være afgørende, som det ses af dannelsen af den nationale enhedsregering. National forsoning er dog stadig af største betydning, navnlig for at sikre landets territoriale integritet og for at hindre en negativ påvirkning af nabolandene.

En styrkelse af sikkerheden forudsætter en styrkelse af retsstaten. Den sekteriske vold, de svage sikkerhedsstyrker, organiseret kriminalitet og vold på gadeniveau er kilde til usikkerhed og udvandring. Derfor er initiativerne til afvæbning, demobilisering og reintegrering, bekæmpelse af menneskerettighedskrænkelser og tvangsforflytning af befolkningsgrupper samt genskabelse af tilliden af største betydning.

Et grundlag for bæredygtig økonomisk udvikling

En reaktivering af erhvervsvirksomheden forudsætter bæredygtige basistjenester, jobskabelse og indtægtsskabende aktiviteter. Det vil være befordrende for sikkerheden, befolkningens livskvalitet og udnyttelsen af den menneskelige kapital.

Med en effektiv administration kan der garanteres en god forvaltning af økonomien, essentielle offentlige tjenester og politikudformning og -gennemførelse. Reformen af den offentlige forvaltning, som bakkes op af verdenssamfundet, vil bidrage til at modernisere den offentlige tjeneste og styrke kompetencen blandt personalet.

Den økonomiske udvikling i Irak skal bygge på:

• landets energiressourcer. De vældige olie- og naturgasreserver er i vid udstrækning uudnyttede (på grund af forældede infrastrukturer og teknikker, mangel på en gennemsigtig administration og hyppige plyndringer). Landet er derfor stærkt afhængigt af olieindtægter og påvirkeligt for eksterne økonomiske faktorer
• en velfærdsbefordrende diversificering af økonomien (gennem udnyttelse af vandressourcerne og en udbygning af landbruget). Disse sektorer er indtægtsskabende, de kan skabe arbejdspladser og tiltrække investeringer, forudsat at den rette lovgivning og et passende budget er til stede.

HENSTILLINGER OM EU-STØTTE

Irak er et land, der er rigt på menneskelige, naturlige og kulturelle ressourcer, som kan medvirke til at skabe stabilitet og velstand.

Stabilitet og velstand i Irak er også vigtigt for landets naboer og for resten af verden, herunder EU, fordi disse faktorer har politiske, økonomiske, sikkerheds- og energimæssige virkninger. EU er i denne forbindelse velplaceret med hensyn til at yde Irak støtte, fordi EU geografisk set ikke ligger langt fra landet, fordi det spiller en rolle på verdensplan og fordi det har erfaringer med efterkrigsscenarier. Blandt andre aktiver, som EU har til rådighed, kan nævnes politisk dialog, finansiel bistand, samarbejde på områder som retsstaten og de forbindelser, som er knyttet med landet.

På kort sigt bør EU koncentrere sin indsats om et lille antal hovedmålsætninger, hvis opfyldelse EU kan bidrage til, og som kan give konkrete resultater. Dog er det afgørende for EU's indsats, hvad Irak selv agter at gøre, og hvordan sikkerhedssituationen udvikler sig. Det skal samtidig sikres, at EU's indsats harmonerer med støtten til De Forenede Nationers (ES) (EN) (FR) og andre internationale aktørers indsats.

En demokratisk regering, der er åben over for alle samfundsgrupper

Regeringens og forvaltningens vilje til rummelighed er afgørende. Respekt for valgprocessen er et andet middel til at genskabe tilliden.

EU vil støtte nationale, regionale og lokale institutioner og civilsamfundet og bidrage til den bistand, der ydes af internationale aktører i den politiske proces. Støtten kan vedrøre:

• forbindelserne mellem de forskellige samfundsgrupper, f.eks. strategier og initiativer til at befordre respekt, dialog og national forsoning og modvirkning af sekterisk vold, samt en politik for støtte af en administration, som rummer alle etnier og trosretninger
• Iraks territoriale integritet og nationale enhed med henblik på at fremme forbindelserne med andre aktører i regionen og det regionale samarbejde
• revision af forfatningen, hvor medlemsstaternes erfaringer vil være en stor hjælp, og støtte til et bredt tiltag til dialog og folkeoplysning
• de parlamentariske og demokratiske institutioner med bl.a. teknisk støtte, udvekslinger og twinning til at styrke deres kapacitet. Der kan også ydes en varig støtte til den uafhængige valgkommission og andre civilsamfundsorganisationer.

Retsstat og menneskerettighedskultur til at underbygge sikkerheden

EU er allerede engageret i dette forehavende gennem sine medlemsstater men også med egne virkemidler som f.eks. Eujust Lex-missionen (EN), som blev lanceret i 2005. I denne mission, som indgår i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), inddrages alle berørte aktører med henblik på at udvikle et integreret retsstatssystem/kriminalretssystem.

Erfaringerne danner grundlag for:

• at opstille et program for retsstaten, der kan styrke retsvæsenet både i kriminelle og civile sager
• at indføre en kultur for respekt for menneskerettighederne og anvendelse af de internationale konventioner sammen med passende midler til at sikre, at de overholdes
• afvæbnings-, demobiliserings- og reintegreringsaktiviteter (DDR) (EN).

Dog er det en forudsætning, at regeringen bremser militser og ikke-statslige militariserede grupper og skaber støtterammer for civilsamfundets aktiviteter.

Basistjenester og beskæftigelse

En bedre adgang for befolkningen til basistjenester som vandforsyning, uddannelse, sanitet, elektricitet og sundhedstjenester vil bidrage til at forbedre livskvaliteten og garantere en varig stabilitet. EU's støtte og samarbejdet med De Forenede Nationer bidrager i høj grad hertil, men det er vigtigt, at den irakiske regering sætter ind på at udvikle samfundet, navnlig for at sikre, at den ydede støtte ikke spildes. Den nationale udviklingsstrategi fra 2004 vil kunne danne grundlag herfor efter en ajourføring.

For beskæftigelses vedkommende skal bestræbelserne koncentreres om at skabe et miljø, der fremmer jobskabelse og udvikler indtægtsskabende aktiviteter. Det kan ske ved at harmonisere de forskellige omstruktureringsprogrammer og jobskabelseskomponenter og ved at fremme jobskabelsesaktiviteter i den private sektor for små og mellemstore virksomheder og en diversificering af økonomien.

Støttemekanismer, som skal bane vej for Iraks økonomiske genopretning og velstand

De økonomiske reformer skal underbygge indsatsen på udviklingsområdet og genskabe velstand, og den irakiske regering må engagere sig heri, navnlig for at gøre en ende på korruption og tilstræbe den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne.

Dialog, samarbejdsprogrammer, udveksling af erfaringer og finansiel bistand skal danne ramme for EU's og Iraks fælles indsats og navnlig koncentreres om:

• energisektoren. EU's tiltag skal rettes både mod indlandet og de omgivende lande. Sikre forskriftsrammer og et finansielt grundlag kan fremhjælpe investeringerne og bidrage til bekæmpelse af korruption, organiseret og anden kriminalitet. Regionale netværk og teknisk dialog om udvikling og eksport af olie- og gasressourcerne kan hjælpe til at udvikle det regionale samarbejde
• diversificering af økonomien og en attraktiv handels- og investeringsordning. Som supplement til denne proces kan man forestille sig forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale, som kan tilnærme Irak til Verdenshandelsorganisationens system (WTO) (ES) (EN) (FR), bedre adgang for Irak til det europæiske marked (den generelle præferenceordning), et bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (DE-EN-FR) og en støtte fra EU til at konsolidere centralbanken og finansministeriet.

Et effektivt, gennemsigtigt administrationssystem

Irak bør fortsætte reformen af den offentlige forvaltning (de retlige strukturer, personalesituationen, forsvarlig finansforvaltning osv.). Der skal som supplement til de tilsagn, som Irak har afgivet over for internationale aktører, opstilles en køreplan med realisable mål og kriterier.

EU kan bidrage til denne proces med sine erfaringer med styrkelse af kapacitet og institutioner, som det har indhøstet i forbindelse med udvidelserne og i bredere sammenhæng i sin forbindelse med tredjelande. EU's bistand vil i denne forbindelse kunne suppleres med forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale. Irak vil skulle anspores til at skaffe sig kapacitet til at forvalte aftalen, men der vil også kunne nedsættes tekniske arbejdsgrupper som forum for udveksling af erfaringer.

Kontekst

I meddelelsen af 2004 med titlen "Den Europæiske Union og Irak: Rammen for et engagement (es de en fr)" og det ledsagende brev fra kommissæren for de eksterne forbindelser og den høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) skitseres der en strategi på mellemlang sigt for EU's engagement i Irak efter udnævnelsen af den provisoriske regering og vedtagelsen af FN-Sikkerhedsrådets resolution 1546.

Denne strategi på mellemlang sigt fokuserede i første række på at udvikle et sikkert, stabilt og demokratisk Irak med fredelige naboskabsforbindelser, integreret i verdenssamfundet, og med en åben og bæredygtig markedsøkonomi. EU's engagement bestod i:

• støtte til den politiske og forfatningsmæssige proces (i form af ekspertbistand, ressourcer til afholdelse af valg og indførelse af retsstatsforhold) og et udvidet engagement i forholdet til de irakiske politiske ledere (fælleserklæring fra EU og Irak om politisk dialog af 21. september 2005 (EN) (FR), trojkaens besøg, den internationale konference i Bruxelles i juni 2005 med støtte fra Den Europæiske Union og USA
• styrkelse af de bilaterale forbindelser med åbning af en delegation for Kommissionen og forslag om, at der indledes forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale
• et bidrag til det internationale engagement i form af en betydelig finansiel bistand fra den internationale fond for genopbygning af Irak og nære kontakter med andre internationale aktører, som støtter Irak.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Erklæring af 22. juni 2005 fra den internationale konference EU-oprindelsesmærkning I Irak (FR ) [PDF].

Fælleserklæring fra EU og Irak af 21. september 2005 om politisk dialog (EN ) (FR ) [PDF].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Madrid-konferencen om genopbygning i Irak: 24. oktober 2003 [KOM(2003) 575 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

Seneste ajourføring: 07.08.2007