Beslutningstagning med kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure

HOVEDPUNKTER

Nye politikområder, der er underlagt beslutningstagning med kvalificeret flertal

Beslutningstagning med kvalificeret flertal er nu den mest almindelige form for beslutningstagning i Rådet og anvendes i de fleste beslutninger. Med Lissabontraktaten erstatter et kvalificeret flertal enstemmighed på flere nye områder:

• foranstaltninger vedrørende ydre grænsekontrol, asyl og immigration
• retligt samarbejde på det civilretlige område og harmonisering på det strafferetlige område, hvad angår definition af eksempelvis strafbare handlinger og sanktioner på særligt alvorlige områder (f.eks. terrorisme, menneskesmugling, seksuel udnyttelse af kvinder og børn, narkotikasmugling, hvidvask af penge)
• politisamarbejde
• udformning af europæiske immaterialrettigheder med henblik på at give ensartet beskyttelse af intellektuel ejendom i hele EU
• det europæiske forskningsrum og EU’s rumpolitik
• energi
• humanitær bistand
• foranstaltninger til fremme af sport og kultur
• visse aspekter af EU’s handelspolitik (dvs. på områderne for kulturelle og audiovisuelle tjenester, sociale, uddannelsesmæssige eller sundhedsmæssige tjenester samt vedtagelse af interne regler).

Enstemmighed forbliver dog den generelle regel på følsomme områder som f.eks.:

• vedtagelse af EU’s flerårige finansielle ramme
• harmonisering af skatter (direkte skatter)
• social sikring og social beskyttelse
• grænseoverskridende aspekter af familieret
• den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Desuden skal alle medlemsstater være enige om optagelse af nye lande i EU samt revision af traktaterne.

Større brug af den almindelige lovgivningsprocedure

Lissabontraktaten tilføjer yderligere 40 retsgrundlag (politikområder, som har udgangspunkt i traktatens artikler) — særligt på områderne retlige anliggender, frihed og sikkerhed samt landbrug — til anvendelsesområdet for den almindelige lovgivningsprocedure, som tidligere blev kaldt den fælles beslutningsprocedure. Denne procedure anvendes nu på de fleste områder, hvor Rådet træffer beslutninger med kvalificeret flertal.

Ændringer

Udvidelsen af anvendelsesområdet for kvalificeret flertal har gennemgået nogle ændringer, især på området strafferetligt samarbejde (artikel 82 og 83 i TEUF) og hvad angår social beskyttelse af migrantarbejdere (artikel 48 i TEUF).

På disse områder er der med Lissabontraktaten blevet indført bremsebestemmelser, der giver mulighed for at fravige den almindelige lovgivningsprocedure, hvis en medlemsstat mener, at de grundlæggende principper i dens socialsikringssystem eller strafferetssystem trues af lovgivning, der er ved at blive vedtaget.

Lissabontraktaten indførte også »passerellebestemmelser«, hvor man kan overgå fra beslutningstagning ved enstemmighed til beslutningstagning ved kvalificeret flertal for så vidt angår vedtagelse af en retsakt på et givent område.