Emballage og emballageaffald (fra 2026)

HOVEDPUNKTER

• Forordningen omfatter al emballage og alt emballageaffald, uanset materiale eller oprindelse (industri, detailhandel, husholdninger osv.), som supplement til Den Europæiske Unions (EU’s) eksisterende love om affaldshåndtering.
• Emballage, der er i overensstemmelse med forordningen, kan markedsføres frit i hele EU. EU-medlemsstaterne kan ikke pålægge yderligere nationale krav, der er i strid med forordningen, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.
• Emballagen skal være designet med henblik på at minimere forekomsten af skadelige stoffer, for at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Al emballage skal være genanvendelig, hvilket betyder, at den skal:
  • være designet med henblik på materialegenanvendelse
  • kunne indsamles, sorteres og genanvendes i stor målestok, når det bliver til affald — kravet om, at emballage skal genanvendes i stor målestok, træder i kraft i 2035.
• Forordningen indfører et system med ydeevneklasser for genanvendelighed, der finder anvendelse fra 2030, og indfører strengere forpligtelser vedrørende genanvendelighed fra 2038.

Bæredygtighed

• Plastemballage skal indeholde et minimum af genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, med visse undtagelser for lægemiddelemballage, fødevareemballage til spædbørn og småbørn, medicinsk udstyr, transport af farligt gods og komposterbar plast.
• Komposterbar emballage skal opfylde industrielle komposteringsstandarder. Medlemsstaterne kan kræve, at specifikke emballagetyper er komposterbare, hvis der findes passende infrastruktur.
• Emballagen skal være designet således, at dens vægt og volumen minimeres, samtidig med at dens funktionalitet bevares. Markedsføring eller forbrugeraccept berettiger imidlertid ikke til yderligere emballagevægt eller -volumen.
• Emballage, der har til formål at øge produktets opfattede volumen (f.eks. dobbelte vægge, falske bunde) er forbudt, medmindre den er beskyttet af designrettigheder eller varemærker.
• Genbrugsemballage skal:
  • være designet med henblik på at gennemgå flere rotationer ved normal brug
  • opfylde kravene vedrørende sikkerhed, hygiejne og genanvendelighed
  • muliggøre mærkning og genpåfyldning uden at gå på kompromis med produktkvaliteten.

Forpligtelser

• Producenterne er ansvarlige for hele emballagens livscyklus, herunder affaldshåndtering. Deres udvidede producentansvar skal:
  • dække de nødvendige omkostninger ved indsamling, sortering og genanvendelse
  • tilskynde til miljøvenligt design og genanvendelighed gennem graduerede gebyrer
  • sikre finansiel gennemsigtighed og ansvarlighed.
• Medlemsstaterne skal:
  • gradvist reducere mængden af produceret emballageaffald pr. indbygger med mål for 2030, 2035 og 2040
  • sikre tilstrækkelig infrastruktur til særskilt indsamling, sortering og genanvendelse af alt emballageaffald
  • opnå en genanvendelsesrate på 65 % senest i 2025 for alt emballageaffald, hvilket stiger til 70 % senest i 2030 med specifikke mål for forskellige materialer
  • sikre, at der senest i 2029 etableres returpantsystemer for engangsplast- eller engangsmetalbeholdere til drikkevarer, medmindre de allerede når op på en høj særskilt indsamlingsrate.
• Producenter og importører skal:
  • gennemføre overensstemmelsesvurderinger (fabrikanter) eller sikre, at der er foretaget en overensstemmelsesvurdering (importører), og opbevare teknisk dokumentation i en periode på 5 år eller 10 år, hvis der er tale om genbrugsemballage
  • udstede en EU-overensstemmelseserklæring (fabrikant), hvoraf det fremgår, at deres emballage opfylder forordningens krav
  • sikre korrekt mærkning og dokumentation
  • træffe korrigerende foranstaltninger (f.eks. tilbagekaldelse eller tilbagetrækning), hvis der er mistanke om manglende overholdelse, og underrette myndighederne.
• Leverandører skal give fabrikanterne alle de oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendig for at påvise, at kravene er opfyldt.
• Distributører skal kontrollere, at emballagen er i overensstemmelse med EU-reglerne, og at fabrikanterne/importørerne har opfyldt deres forpligtelser, og på anmodning giver myndighederne relevante oplysninger.
• Udbydere af distributionstjenester skal sikre, at håndterings-, oplagrings- og forsendelsesprocesserne ikke hindrer, at emballagen opfylder kravene.
• Operatører, der håndterer emballageaffald skal hvert år indberette data om emballageaffald til myndigheder og producenter for at støtte forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar.

Bekæmpelse af overemballering

• Senest i 2030 skal erhvervsdrivende sikre, at den multipak-, transport- og e-handelsemballage, de fylder, ikke overstiger 50 % tomt rum.
• Salgsemballage skal minimere tomt rum, samtidig med at dens funktionalitet opretholdes.
• Fra 2030 er visse emballageformater, der er opført i bilag V, forbudt. Medlemsstaterne kan opretholde de restriktioner, der gjaldt før 2025, for materialer, der ikke er opført på listen. Mikrovirksomheder kan undtages fra forbuddet mod engangsemballage til fødevarer og drikkevarer, der indtages på salgsstedet, hvis alternativer ikke er gennemførlige.
• De nye regler indfører restriktioner for engangsplastemballage for:
  • engangsfolie, der anvendes til at samle varer på salgsstedet for at tilskynde forbrugerne til at købe mere end ét produkt
  • færdigpakkede frugter og grøntsager på under 1,5 kg
  • føde- og drikkevarer, der påfyldes og indtages på hoteller, barer og restauranter
  • individuelle portioner af smagspræparater, saucer, kaffefløde og sukker
  • små engangsprodukter til kosmetik og engangstoiletartikler, der anvendes på hoteller
  • de fleste meget lette plastposer.
• Operatører, der indfører genbrugsemballage, skal sikre, at der findes et system til indsamling og genbrug heraf.
• Operatører, der anvender genbrugsemballage, skal deltage i genbrugssystemer og sikre, at emballagen rekonditioneres, inden den genbruges yderligere.
• Operatører, der tilbyder genpåfyldning, skal oplyse forbrugerne om beholdertyper, som de kan anvende, hygiejnestandarder og sikkerhedsregler. Fra 2030 skal store detailhandlere bestræbe sig på at afsætte 10 % af salgsarealet til genpåfyldningsstationer.
• Senest i 2030 skal 40 % af transportemballagen kunne genbruges, hvilket vil stige til et tilstræbt mål på 70 % senest i 2040.
• Senest i 2030 skal 10 % af multipakemballagen kunne genbruges, hvilket vil stige til et tilstræbt mål på 25 % senest i 2040.
• Inden 2030 skal distributører af drikkevarer sikre, at 10 % af produkterne er i genbrugsemballage, hvilket vil stige til 40 % inden 2040.
• Der gælder undtagelser for mikrovirksomheder, små distributører af drikkevarer og specifikke sektorer. På visse betingelser har medlemsstaterne mulighed for at udelukke yderligere sektorer, tillade distributører at oprette puljer og fritage dem, der opererer på små øer eller i områder med lav befolkningstæthed.
• Restauranter og caféer, der tilbyder takeaway-mad eller -drikkevarer, skal:
  • give forbrugerne mulighed for at medbringe deres egne beholdere til takeaway-mad og -drikkevarer uden yderligere omkostninger senest i 2027
  • tilbyde genbrugsemballage til takeaway-artikler uden ekstra omkostninger senest i 2028.

Plastbæreposer

Medlemsstaterne skal sikre, at det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer ikke overstiger 40 poser pr. indbygger senest i 2025.

• Foranstaltninger til at nå dette mål kan omfatte markedsføringsrestriktioner, økonomiske incitamenter og nationale reduktionsmål.
• Meget lette poser er forbudt, medmindre de anvendes til hygiejne eller for at forhindre madspild. Medlemsstaterne kan beslutte, om sådanne meget lette poser skal være komposterbare på deres område.