This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Montrealkonventionen om luftfartsselskabers erstatningsansvar
RESUMÉ AF:
Afgørelse 2001/539/EF om De Europæiske Fællesskabers godkendelse af Montrealkonventionen
HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN OG AFGØRELSEN?
- Formålet med konventionen er at indføre ensartede juridiske regler for luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af passagerers tilskadekomst eller beskadigelse af bagage eller gods under international transport.
- Afgørelsen indgår konventionen på vegne af Det Europæiske Fællesskab (nu EU).
HOVEDPUNKTER
Konventionen indfører omfattende retsprincipper og regler, hvoraf de vigtigste er:
- princippet om, at et luftfartsselskab har ubegrænset civilretligt ansvar i tilfælde af tilskadekomst — dette er opdelt i to lag:
- et første lag, hvor luftfartsselskabet har objektivt erstatningsansvar for skader op til 100 000 SDR (særlige trækningsrettigheder, som defineret af Den Internationale Valutafond, dvs. ca. 120 000 EUR)
- i tilgift til dette beløb et andet lag af erstatningsansvar på baggrund af en antagelse om luftfartsselskabets fejl, hvor sidstnævnte kun kan ophæves ved dokumentation for, at luftfartsselskabet ikke bar skylden (bevisbyrden ligger hos luftfartsselskabet)
- princippet om forskudsbetaling i tilfælde af tilskadekomst, så ofrene eller de fysiske erstatningsberettigede kan dække deres øjeblikkelige økonomiske behov
- muligheden for, at ofrene eller de fysiske erstatningsberettigede kan anlægge søgsmål for domstolen, der hvor passageren har bopæl
- en forhøjelse af grænserne for luftfartsselskabets erstatningsansvar i tilfælde af forsinkelser samt i tilfælde af beskadigelse af bagage (forsinkelse, tab eller beskadigelse)
- modernisering af rejsedokumenter (elektroniske regninger og billetter)
- afklaring af reglerne om det kontraherende luftfartsselskab (det luftfartsselskab, hvis navn eller kode står på billetten) og det faktiske luftfartsselskab (det luftfartsselskab, der gennemfører flyvningen, er ikke altid det samme som det kontraherende luftfartsselskab)
- generel indførelse af en pligt for luftfartsselskaber til at være forsikret i tilstrækkelig grad
- indførelse af den såkaldte »regionale« bestemmelse, som giver mulighed for, at økonomiske samarbejdsorganisationer såsom EU kan tiltræde konventionen.
I 1997 vedtog EU forordning (EF) nr. 2027/97 (om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker), som pålægger luftfartsselskaber i EU ubegrænset erstatningsansvar i tilfælde af passagerers død eller tilskadekomst. Forordning (EF) nr. 889/2002 ændrer forordning (EF) nr. 2027/97 og indfører, at reglerne om Montrealkonventionen skal finde anvendelse på alle flyvninger, indenrigs såvel som udenrigs, som udføres af luftfartsselskaber i EU.
HVORNÅR GÆLDER KONVENTIONEN OG AFGØRELSEN FRA?
Montrealkonventionen trådte i kraft den . Afgørelsen trådte i kraft den .
BAGGRUND
Warszawakonventionen af 1929 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af død og tilskadekomst samt de efterfølgende revisioner af konventionen var utilstrækkelig, og det medførte behovet for at modernisere og ensrette reglerne for erstatningsansvar.
I maj 1999 forhandlede de kontraherende stater i Den Internationale Organisation for Civil Luftfart en aftale på plads om at modernisere reglerne i Warszawakonventionen og samlede dem i en enkelt retsakt, som giver mulighed for en passende erstatning i tilfælde af tilskadekomst eller beskadigelse under international lufttransport.
For yderligere oplysninger henvises til:
- Passagerers rettigheder — lufttransport (Europa-Kommissionen).
HOVEDDOKUMENT
Rådets afgørelse 2001/539/EF af om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (Montrealkonventionen) (EFT L 194 af , s. 38).
Konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (Montrealkonventionen) (EFT L 194 af , s. 39-49).
seneste ajourføring