This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Den godkender, på vegne af EU, Minamatakonventionen om kviksølv — en global traktat, der tilstræber at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de skadelige virkninger fra kviksølv. Konventionen er inkluderet i bilaget til afgørelsen.
Minamatakonventionen om kviksølv — indgået under De Forenede Nationers Miljøprogram — fastsætter et internationalt regelsæt for samarbejde og bestræbelser på at begrænse brugen af kviksølv og kviksølvforbindelser. Den tilstræber yderligere at kontrollere og reducere menneskeskabte udledninger (dvs. i forbindelse med eller som følge af menneskers indflydelse) af kviksølv og kviksølvforbindelser til luft, vand og jord.
Konventionen dækker hele livscyklussen for kviksølv. Den indeholder artikler, der indfører:
EU har vedtaget forordning (EU) 2017/852, så EU-landene kan gennemføre konventionen.
Den trådte i kraft den .
Det er almindeligt anerkendt, at kviksølv er et stof, der har signifikante skadelige neurologiske og andre sundhedsmæssige virkninger, idet der især udtrykkes bekymring for stoffets skadelige virkning på ufødte børn og spædbørn. Global transport af kviksølv i miljøet var en af de centrale årsager til beslutningen om, at global handling var nødvendig for at bekæmpe problemet med kviksølvforurening.
EU underskrev Minamatakonventionen i oktober 2013 og forpligtede sig dermed til at sikre dens ratificering og gennemførelse.
For yderligere oplysninger henvises til:
Rådets afgørelse (EU) 2017/939 af om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv (EUT L 142 af , s. 4-39).
seneste ajourføring