Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Information om dæks brændstofeffektivitet, bremseevne og støjniveauer

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2020/740 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den har til formål at give forbrugerne flere oplysninger i forbindelse med valg af nye dæk til deres køretøjer. Den gør mærker om et dæks karakteristika og ydeevne, i f.eks. sne og is, mere synlige og informative. Den hjælper slutbrugerne1 med at tage hensyn til faktorer som sikkerhed, beskyttelse af sundheden og økonomisk og miljømæssig effektivitet.
  • Hensigten med lovgivningen er at fremme brændstofeffektive, langtidsvirkende og sikre dæk med lavt støjniveau.
  • Den ændrer forordning (EU) 2017/1369 (se resumé).

HOVEDPUNKTER

Forordningen:

  • finder anvendelse på dæk til personbiler (C1-dæk), busser, lette køretøjer og tunge godskøretøjer og lette og tunge påhængskøretøjer (C2- og C3-dæk) samt regummirerede dæk2, når der foreligger en passende prøvning af ydeevne
  • finder ikke anvendelse på visse specialiserede dæktyper, f.eks. professionelle off road-dæk, dæk til køretøjer, der er registreret første gang før eller brugte dæk, medmindre sådanne dæk er importeret fra et tredjeland.

Dækleverandører:

  • skal forsyne hvert dæk med et klistermærke og et trykt mærke på hvert parti dæk, som indeholder de oplysninger, der er fastlagt i bilag I og II, samt levere et produktdatablad, der indeholder de oplysninger, som er anført i bilag III
  • skal gøre dækmærket synligt, gerne tæt på prisangivelsen, i reklamer og ved fjernsalg eller internetsalg
  • skal sikre, at dækmærker og produktdatablade er nøjagtige
  • skal samarbejde med markedsovervågningsmyndigheder, der kan foretage rutinemæssige inspektioner og ad hoc-inspektioner samt agere med det samme, hvis der sker overtrædelser
  • skal levere tekniske oplysninger om dæk og disses ydeevne, før de udbydes til salg, til de nationale myndigheder, via en produktdatabase, der gør det muligt for myndighederne at kontrollere dækmærkernes nøjagtighed — oplysningerne skal leveres fra den (og senest den for dæk produceret mellem den og den )
  • må ikke levere eller vise mærker, symboler eller angivelser, som ikke overholder forordningen.

Dækdistributører skal:

  • forsyne hvert dæk med et klistermærke og et trykt mærke på hvert parti dæk på salgsstedet, som indeholder de krævede oplysninger
  • sikre, at dækmærket vises tæt på prisangivelsen på alt teknisk reklamemateriale, papirbaseret fjernsalg og reklamer og internetsalg
  • give kunderne en kopi af dækmærket før et salg, hvis dækkene ikke er synlige
  • informere kunderne om, hvor de kan få adgang til produktdatabladet.

Leverandører og distributører af nye køretøjer skal give kunderne dækmærket, produktdatabladet og alt relevant teknisk reklamemateriale før et evt. køb.

Internetudbydere skal sikre, at leverandører, der sælger dæk på deres websider, viser det nødvendige mærke samt produktdatabladet.

Nationale myndigheder skal:

  • tillade salg og brug af dæk, der overholder lovgivningen
  • kontrollere nøjagtigheden af oplysningerne på dækmærkerne
  • fastsætte regler om sanktioner og håndhævelse i tilfælde af overtrædelser.

Europa-Kommissionen:

Ophævelse

Forordning (EU) 2020/740 ophæver forordning (EF) nr. 1222/2009 om mærkning af dæk (se resumé).

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

Systemet med mærkning af dæk har til formål at nedbringe drivhusgasemissionerne og støjforureningen samt forbedre færdselssikkerheden. Dæk udgør 20-30 % af et køretøjs brændstofforbrug. En reduktion af rullemodstanden bidrager til at nedbringe emissionerne og øge besparelserne gennem et lavere brændstofforbrug.

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Slutbruger: den enkelte forbruger, administrator af vognparker eller transportvirksomhed.
  2. Regummireret dæk: et brugt dæk, hvor den slidte slidbane er erstattet med nyt materiale.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009 (EUT L 177 af , s. 1-31).

seneste ajourføring

Top