Grønbog om de praktiske foranstaltninger i forbindelse med indførelsen af den fælles valuta

Grønbogen vil i videst muligt omfang reducere den usikkerhed, der fortsat omgiver overgangen til den fælles valuta (scenario og nødvendige præciseringer af de juridiske rammer), redegøre for den tekniske gennemførlighed og opstille mulige strategier for at fremme befolkningens accept.

DOKUMENT

Kommissionens grønbog af 31. maj 1995 om de praktiske foranstaltninger i forbindelse med indførelsen af den fælles valuta [KOM(1995) 333 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Grønbogen redegør først for fordelene ved Den Økonomiske og Monetære Union: stramme makroøkonomiske rammer, stabilitetsfaktor i det internationale valutasystem, fjernelse af valutaskævheder inden for det indre marked, prisgennemsigtighed...

ET REFERENCESCENARIO FOR OVERGANGEN TIL DEN FÆLLES VALUTA

Tre hovedkriterier er af afgørende betydning for valget af scenario for overgangen til den fælles valuta: teknisk gennemførlighed, overholdelse af traktaten samt enkelthed, fleksibilitet og lave omkostninger. Kommissionen har frem for andre scenarier (f.eks. et umiddelbart generelt "big bang") valgt et scenario med tre faser. Det bør nemlig sikres, at overgangen :

• er så kort som mulig for at mindske risikoen for forvirring, som ville svække processens troværdighed og aktørernes beslutsomhed med hensyn til at gennemføre den;
• forløber efter nøje definerede faser, hvor der i hver enkelt fase sker betydelige fremskridt;
• minimerer omkostningerne ved at undgå foranstaltninger, der hurtigt bliver overflødige;
• vækker tillid i offentligheden og giver den enkelte mulighed for at blive fortrolig med den fælles valuta.

Det trefasede referencescenario er i overensstemmelse med traktatens bogstav, ånd og logik:

• lanceringen af Den Økonomiske og Monetære Union (fase A);
• det faktiske ikrafttrædelsestidspunkt for ØMU og etableringen af en kritisk masse af aktiviteter i ECU (fase B);
• den endelige overgang til den fælles valuta (fase C).

Det vil være lettere at sikre en gnidningsløs overgang, hvis de foranstaltninger, der gælder for de enkelte faser, om muligt træffes forud for planen. For at overbevise de forskellige aktører om, at ØMU er nært forestående, skal de involverede offentlige myndigheder (Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Monetære Institut/ Den Europæiske Centralbank, medlemsstaterne) hurtigst muligt udsende helt klare signaler herom for således at igangsætte de nødvendige forberedelser.

Fase A: Lanceringen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU)

Starten på fase A er kendetegnet ved Rådets beslutning om at gå over til den monetære union i overensstemmelse med proceduren i traktaten (artikel 121 og 123, tidligere artikel 109 J og 109 L). Formålet med fasen er at træffe de nødvendige beslutninger og foranstaltninger for at gå over til ØMU i fase B, navnlig oprettelsen af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). ESCB skal i samarbejde med banker og finansieringsinstitutter begynde at indføre de operationelle instrumenter, der er nødvendige, hvis man skal kunne føre penge- og valutakurspolitik i ECU helt fra starten af den efterfølgende fase. Ifølge foreliggende skøn skulle disse forberedelser kunne afsluttes inden for en periode på højst tolv måneder.

For at sætte uigenkaldeligt skub i processen skal Rådet sideløbende fastsætte, hvornår den fælles valuta skal være fuldt indført (senest fire år efter starten på fase A). I grønbogen anbefales det ligeledes, at følgende foranstaltninger vedtages ved begyndelsen af fase A :

• den retlige ramme for indførelsen af den fælles valuta ved starten på fase B skal opbygges og især omfatte betingelserne for at anvende den nye valuta i forskellige sektorer, dens forhold til nationale valutaer, kontinuiteten i kontraktforhold og retlige forpligtelser samt bestemmelser, der skal sætte finans- og skattemyndighederne i stand til at kræve visse betalinger foretaget i ECU fra starten på fase B;
• de særlige kendetegn ved og tekniske specifikationer for sedler (es de en fr) og mønter (es de en fr) skal fastlægges, således at automater og informationssystemer kan tilpasses til ECU'en. Beslutningen om at igangsætte produktionen af mønter og sedler skal træffes af de ansvarlige myndigheder (Det Europæiske Monetære Institut, de nationale monetære myndigheder);
• der skal etableres en national styringsstruktur i hvert land til overvågning af overgangen, og denne skal omfatte alle involverede valutabrugere (regeringen, centralbanken, den private sektor, forbrugerne). Der fastlægges i den forbindelse en handlingsplan for, hvordan den offentlige administration tilpasses på nationalt og lokalt plan. Der skal på EU-plan foretages en eller anden form for koordinering;
• der skal i alle medlemsstater udarbejdes en omstillingsplan for bank- og finanssektoren, hvori det fastlægges , hvor hurtigt og i hvilket omfang sektoren skal foretage den tekniske tilpasning. Det skal i planen specificeres, hvilke tekniske foranstaltninger der er nødvendige for at sikre en gnidningsløs omstilling (kapitalmarkederne og deres infrastrukturer - notering, afregning, levering, registrering - erhvervsbetalingssystemer).

Denne pakke af foranstaltninger bør udformes på forhånd, og nogle af foranstaltningerne bør ganske givet vedtages i god tid før starten på fase A. I denne fase skal de private aktører på frivilligt grundlag fortsat træffe deres egne forberedelser til overgangen til den fælles valuta, hvilket vil lette hele omstillingsforløbet.

Fase B: Det faktiske ikrafttrædelsestidspunkt for ØMU og etableringen af en kritisk masse af aktiviteter i ECU

I henhold til traktaten kendetegnes starten på FASE B ved, at Rådet fastlåser omregningskurserne (es de en fr)for de deltagende valutaer, og at ESCB overtager ansvaret for den fælles monetære politik. ECU'en ophører med at være defineret som en kurv af valutaer og bliver en selvstændig valuta. De nationale valutaer kan erstatte ECU'en i fuldt omfang og er dermed forskellige benævnelser for den fælles valuta. Fastlåsningen af omregningskurserne påvirker ikke i sig selv ECU'ens værdi. Kurv-ECU'ens omregningskurs over for ECU'en som selvstændig valuta er 1:1. De officielle valutamarkeder for de deltagende nationale valutaer forsvinder fuldstændigt.

Denne fase bør ikke vare mere end højst 3 år. For at styrke ØMU's troværdighed og understrege dens uigenkaldelige karakter er det efter Kommissionens opfattelse vigtigt at sætte fart på indførelsen af den fælles valuta ved umiddelbart at fastlægge en kritisk masse af aktiviteter i ECU. Denne kritiske masse vil blive skabt ved, at man i bank- og finanssektoren foretager en første omstilling, hvorefter man inden for de følgende højst tre år skal afslutte omstillingen af de resterende transaktioner og systemer.

Definitionen af den kritiske masse af ECU-aktiviteter skal præciseres i de kommende måneder i samarbejde med banksektoren og EMI, der som institution har ansvaret for at udforme rammen for den monetære politik. Kommissionen ser imidlertid gerne, at definitionen bliver så bred som muligt og kommer til at omfatte penge- og valutakurspolitik, interbank-, penge-, kapital- og valutamarkederne samt nye offentlige gældsudstedelser og erhvervsbetalingssystemer :

• penge- og valutakurspolitikken i ECU skal fastlægges og gennemføres i den fælles valuta. ESCB skal gennemføre alle transaktioner med aktører, der indgår i den monetære politik (nationale centralbanker, banker), i ECU. Det kommer til at berøre alle instrumenter i tilknytning til den monetære politik, dvs. refinansiering, markedsoperationer og mere generelt korte transaktioner. ESCB skal på tilsvarende måde udelukkende gennemføre transaktioner over for tredjelandes valutaer (dollar, yen) i ECU. Afregningen af pengetransaktioner vil ske via TARGET-systemet for realtidserhvervsbetalinger, som EMI vil sørge for at gøre operationelt inden udgangen af 1996;
• nye gældsudstedelser i den offentlige sektor skal lige fra begyndelsen af fase B denomineres i ECU i det omfang, det er teknisk muligt. De udstedelser, som det vil være mest hensigtsmæssigt at denominere i ECU, er dem, der er rettet til institutionelle investorer eller forfalder efter starten på fase C. Private udstedere kan vælge at følge en tilsvarende fremgangsmåde;
• interbank-, penge-, kapital- og valutamarkederne påvirkes af den fælles monetære politik, og en globalisering medfører, at de skal kunne arbejde i ECU lige fra starten på fase B. Denne omstilling omfatter primært skatkammerbeviser, obligationer og heraf afledte instrumenter. Alle aktører på disse markeder (banker, investeringsselskaber, forsikringsselskaber, institutionelle investorer, mellemmænd) skal arbejde i ECU ligesom de dermed forbundne markedssystemer (notering, afregning, levering, registrering);
• bruttoafregningssystemerne (TARGET og ECU Bank Association's private system) vil skulle kunne behandle store betalinger i ECU.

Etableringen af en kritisk masse af aktiviteter i ECU vil få forskellige konsekvenser for de større grupper valutabrugere, da man fortsat vil anvende de nationale valutaer i forholdet mellem bankerne og de fleste af deres kunder (virksomheder, forbrugere) indtil fase C. Situationen vil derfor være således :

• bankers og finansieringsinstitutters overgang til den fælles valuta sker via en fælles penge- og valutakurspolitik, markedstransaktioner og de dermed forbundne afregningssystemer. Den kritiske masse omfatter primært veldefinerede og homogene markedsaktiviteter, som let kan identificeres og behandles efter uafhængige procedurer. De andre informations- og styringssystemer skal lægges om i fase B i overensstemmelse med omstillingsplanen. Der skal i den forbindelse anvendes en decentraliseret tilgang, der koordineres af de ansvarlige myndigheder. Inden for detailbankvirksomhed vil omstillingen først finde sted, efter at de nationale betalingssystemer er blevet tilpasset, hvilket skyldes karakteren af de pågældende transaktioner, der er meget omfattende i antal, men ikke i værdi;
• de offentlige forvaltninger vil i overensstemmelse med den handlingsplan, som er vedtaget i den nationale styringsstruktur under den foregående fase, spille en ledende rolle i fase B. Det skal være muligt at betale visse skatter i ECU. Mere generelt kan større offentlige udgifter på et så tidligt tidspunkt som muligt denomineres og om muligt betales i ECU, ligesom statsbudgettet kan forelægges i ECU. Desuden skal de offentlige forvaltninger indlede en informationskampagne;
• andre private virksomheder end bankerne kan om muligt gennemføre nogle af deres transaktioner i ECU. Virksomheder, der er stærkt involveret i international handel, kan i fase B måske med fordel helt eller delvis lægge deres transaktioner over i ECU. Andre virksomheder vil måske være mindre tilbøjelige til at foregribe overgangen til den fælles valuta;
• forbrugerne vil i fase B fortsat anvende deres nationale valuta, idet der kun i begrænset omfang vil være ECU-denominerede betalingsmidler til rådighed. Konkurrencen og den offentlige efterspørgsel vil imidlertid måske få nogle af de private aktører til at introducere en række tjenesteydelser i ECU. Denne udvikling er dog betinget af, at de tilsvarende betalingssystemer omlægges til ECU. Mere generelt vil både offentlige og private initiativer systematisk øge offentlighedens kendskab til ECU'en, f.eks. ved dobbelt prismærkning.

Fase C: Den endelige overgang til den fælles valuta

Denne fase skal bebudes ved begyndelsen af fase A, men kan som sådan godt påbegyndes inden det oprindeligt fastlagte tidspunkt, hvis stats- og regeringscheferne træffer beslutning herom på et møde i Det Europæiske Råd. Fasen vil vare så længe, som det tager at gennemføre den fysiske udskiftning af de nationale sedler og mønter, dvs. enkelte uger. Fasen markerer afslutningen på indførelsen af den fælles valuta og omfatter følgende elementer :

• sedler og mønter udskiftes;
• ECU er det eneste lovlige betalingsmiddel;
• omstillingen af bankerne og det finansielle system afsluttes: alle betalingsmidler (overførsler, checks, kort) omlægges til ECU sammen med de indenlandske afregningssystemer;
• den private ikke-banksektor gennemfører transaktioner i ECU.

Denne omlægning skal planlægges omhyggeligt. I en række tilfælde (kasseapparater, billetmaskiner og salgsautomater) vil forberedelserne starte lang tid i forvejen, nemlig lige så snart der foreligger oplysninger om de tekniske specifikationer for sedler og mønter, så både software og hardware kan tilpasses rettidigt. Den endelige overgang til ECU kan gennemføres på et par uger, så man kan undgå de komplikationer, der er forbundet med en længere periode med to valutaer i omløb. De gamle nationale valutaer kan omveksles gratis af de nationale centralbanker i den periode, der er foreskrevet i de enkelte landes lovgivning.

Da der er tale om en uhyre stor begivenhed uden sidestykke i historien, er det efter Kommissionens mening ikke på forhånd for meget at regne med, at der vil gå højst fire år fra det tidspunkt, hvor beslutningen om at gå over til ØMU (fase A) træffes, til det tidspunkt, hvor den endelige overgang til ECU'en (fase C) har fundet sted. Denne periode vil formodentlig blive kortere. Processens varighed dikteres primært af behovet for at forberede offentligheden på ECU'ens indførelse samt af de tekniske krav (den tid, som bankerne skal bruge til at træffe de nødvendige foranstaltninger, og den tid, det tager at producere ECU-sedler og -mønter).

Det er vanskeligt at forudsige, hvor lang tid det vil tage at gøre offentligheden fortrolig med ECU'en og gennemføre alle de nødvendige tekniske forberedelser. Hvis myndighederne imidlertid er villige til at træffe forberedelser inden starten på fase A, og hvis den kritiske masse er tilstrækkelig stor, kan fase B dog nok forkortes. Kommissionen foreslår derfor, at de perioder, der fastsættes i referencescenariet, skal betragtes som maksimumsperioder, og de datoer, som Rådet fastsætter, skal betragtes som skæringsdatoer.

DE FORSKELLIGE AKTØRERS ROLLE

I grønbogen opstilles en analyse over referencescenariets konsekvenser for de enkelte større kategorier af valutabrugere. Dette første forsøg på en generel evaluering ledsages af en invitation til høring af alle berørte parter for at efterprøve eller forbedre gennemførligheden af det foreslåede referencescenario.

Grønbogens strategi for overgangen til den fælles valuta har til formål at dæmpe generne ved de så store ændringer for de forskellige brugerkategorier, som hverken vil blive berørt på samme tidspunkt eller måde. De forskellige aktører berøres i forskellig grad og nogle gange på ganske bestemte tidspunkter, afhængigt af faserne. Formålet er i god tid at mobilisere nøglesektorerne ved at gennemføre de strengt nødvendige ændringer gennem en gradvis omlægning til den fælles valuta og den endelige indførelse i fase C. Referencescenariet må højst løbe over fire år og vil komme til at berøre samtlige brugere.

Bank- og finanssektoren vil som en af de allerførste blive berørt af den fælles penge- og valutapolitik i ECU som følge af markedstransaktionerne og systemerne i tilknytning hertil i begyndelsen af fase B. I grønbogen gennemgås omstillingens tekniske virkninger for bankstrukturerne, som i løbet af hele fasen vil skulle bidrage til samtlige tekniske aspekter (først kapitalmarkedet, dernæst betalings- og regnskabssystemer og så kunder). Der anbefales en koordineres tilgang, f.eks. i form af omstillingsplaner, der udarbejdes i samarbejde med de nationale myndigheder og organisationer for at sikre sammenhæng og synkronisering i forberedelserne. Indførelsen af den fælles valuta for så vidt angår privatkunderne vil først ske i fase C med udstedelsen af mønter og sedler i ECU. Kommissionen vil sammen med bankerne, finansieringsinstitutterne og betalingssystemernes brugere tilrettelægge samråd for at definere den kritiske masse i fase B, omstillingsplanernes omfang, markedsvirkninger, betalingssystemernes kompatibilitet og på et mere overordnet plan forhøre sig om deres reaktioner og forslag på baggrund af grønbogen.

De offentlige myndigheder kommer også til at spille en central rolle i indførelsen af den fælles valuta, såvel på nationalt plan som på fællesskabsplan. De berørte områder er mangfoldige: lovændringer, nye gældsudstedelser i begyndelsen af fase B, omstilling til at modtage bl.a. skatteindbetalinger i ECU i fase B, indførelse af den fælles valuta i budgetsammenhæng, informationskampagner over for borgerne, navnlig dobbelt prismærkning. Denne rolle som motor er en forudsætning for at sikre de erhvervsdrivendes og borgernes tillid, og Kommissionen foreslår, at der i fællesskabsinstitutionerne systematisk nedsættes arbejdsgrupper om virkningerne af den fælles valuta. Kommissionen opfordrer de nationale myndigheder til udveksle synspunkter med den om deres forskellige projekter for at fremme en gnidningsløs overgang til den fælles valuta.

Virksomhederne, vil kun undtagelsesvis blive egentligt berørt af ECU'en forud for fase C. De bør dog hurtigst muligt overveje udviklingen og vedtage strategier for deres overgang til den fælles valuta, så deres grundfunktioner (håndtering af kontanter, salg, regnskabsføring, likviditet, moms, personaleadministration osv.) gnidningsløst kan omstilles, når tidspunktet er inde. I en række tilfælde (handel inden for EU) vil virksomhederne med fordel kunne foregribe indførelsen af den fælles valuta i fase B, navnlig virksomheder, der i vidt omfang gør brug af kapitalmarkedet. Virksomhederne kan også drage kommercielle fordele af tidlig tilpasning. Kommissionen foreslår, at de enkelte erhvervssammenslutninger så hurtigt som muligt udpeger en kontaktperson for den fælles valuta, til at varetage informationsopgaver over for medlemsvirksomhederne. Kommissionen foreslår ligeledes, at hver medlemsstat opretter en struktur for samråd med den private sektor om disse spørgsmål, således at al nødvendig information og knowhow samles til fælles nytte.

Forbrugerne får afgørende betydning for, hvor vidt indførelsen af den fælles valuta bliver en succes. De vil dog hovedsageligt først konkret blive berørt i fase C, når der indføres sedler og mønter i ECU, og de nationale valutaer bortfalder. Det er nødvendigt, at borgerne forberedes til denne omvæltning gennem veltilrettelagte informationskampagner (f.eks. ved at fremme dobbelt prismærkning i fase B) fra såvel myndighedernes side som den private sektor. Der skal ligeledes opbygges en tilstrækkelig retlig beskyttelse i fase C (f.eks. om indholdet i kundeinformation, afrundingsregler i forbindelse med omregningskurserne mellem ECU og nationale valutaer). Kommissionen vil intensivere dialogen med forbrugerorganisationerne for at nå til enighed med alle brugerkategorier om det hensigtsmæssige i fællesskabsforskrifter om dobbelt prismærkning.

DE RETLIGE RAMMER OM ECU'EN

Valutabrugernes retssikkerhed må prioriteres højt for at sikre en vellykket indførelse af ECU'en. I grønbogen analyseres de fem større usikkerhedselementer, der fortsat omgiver gennemførelsen af den fælles valuta :

• ECU'ens retsstatus i fase B;
• de nationale benævnelsers retsstatus i fase B;
• status som lovligt betalingsmiddel i fase C;
• nødvendig kontinuitet i gældende kontraktforhold ved overgangen til fase B, og dernæst til fase C;
• retlige spørgsmål i relation til pengesedler (falskneri...).

Kontinuitet i kontraktforhold er et centralt element i overgangen til den fælles valuta. For at sikre stabile rets- og kontraktforhold opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at tilsende den de nødvendige juridiske foranstaltninger for at sikre ECU et anvendelsesgrundlag, som svarer til den nationale valutas fra og med begyndelsen på fase B. Kommissionen vil på denne måde kunne foreslå de nødvendige lovbestemmelser, som vil kunne sikre retssikkerheden for brugerne af den fremtidige fælles valuta.

OPLYSNING

Oplysning er en afgørende faktor for den fælles valutas succes. Den fælles valuta er i dag omgivet af megen tvivl og uvidenhed. For at skabe folkelig opbakning omkring den målsætning om en fælles valuta, som er indeholdt i unionstraktaten, bør der iværksættes en global oplysningsstrategi, som nøje er tilpasset hver af ØMU'ens faser og rettet mod hver af de større brugerkategorier. Formålet er at sætte skub i de tekniske forberedelser, som er nødvendigt i den private sektor og i den offentlige administration. Formålet er også at fremme offentlighedens accept af den europæiske valuta. Oplysningsprogrammet får forskellige udformninger (oplysning i skoler, efteruddannelse, avisartikler, tv- og radioudsendelser...) tilpasset de forskellige aktører.

Seneste ajourføring: 10.02.2002