Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Grønbog om modernisering af arbejdsretten

Formålet med grønbogen er at igangsætte en offentlig debat i Den Europæiske Union (EU) om moderniseringen af arbejdsretten i lyset af udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder, som må udvise større fleksibilitet og garantere en optimal sikkerhed. Arbejdsret regulering spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Ved at stimulere debatten om dette spørgsmål bliver det muligt at implementere en veltilpasset og proaktiv retlig ramme. Hvis nyskabelser og ændringer skal forvaltes godt, indebærer det, at arbejdsmarkederne tager hensyn til tre hovedaspekter: fleksibilitet, beskæftigelsestryghed og segmentering.

DOKUMENT

Kommissionens grønbog af 22. november 2006: "Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer" [KOM(2006) 708 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionen beskriver i denne grønbog de største udfordringer i forbindelse med den kløft, der findes mellem de nuværende retlige rammer og det virkelige liv ude på arbejdspladserne.

Kommissionen agter at lade medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter deltage i en åben debat. Formålet er at undersøge, hvordan arbejdsret kan bidrage til at fremme fleksibilitet og tryghed, uanset hvilken ansættelseskontrakt der er tale om.

Kommissionen har til hensigt at holde en offentlig høring i en periode på fire måneder på grundlag af de spørgsmål, der stilles i grønbogen. Efter afslutningen af den offentlige høring i 2007 vil Kommissionen vedtage en opfølgende meddelelse.

Kommissionen fungerer som katalysator og støtter medlemsstaternes indsats, eftersom beskyttelse af arbejdsvilkårene først og fremmest falder ind under national lovgivning. EU-regelværket på det sociale område støtter og supplerer medlemsstaternes indsats.

Udviklingen af de europæiske arbejdsmarkeder

De europæiske arbejdsmarkeder har hovedsageligt udviklet sig i takt med de hastige teknologiske fremskridt, den mere intensive konkurrence i en globaliseret verden og forbrugernes voksende efterspørgsel. Det giver sig udslag i, at arbejdet skal tilrettelægges på en anden måde, at arbejdstiderne ændres, at lønnen stiger, og at der beskæftiges flere lønmodtagere på de forskellige stadier i produktionscyklussen.

Disse ændringer har på det juridiske plan betydet en diversificering af ansættelseskontrakter. Der er opstået nye kategorier af ansatte (f.eks. vikarer). Forholdet mellem love og kollektive overenskomster udvikler sig således parallelt. De kollektive overenskomster bruges til at tilpasse lovprincipperne til den økonomiske situation og de særlige forhold i bestemte sektorer.

Med det formål at knytte et minimum af sociale rettigheder for alle arbejdstagere til de nye og mere smidige former for arbejde er der fastsat fælles bestemmelser, både for så vidt angår deltidsarbejde (es de en fr) og for så vidt angår tidsbegrænset ansættelse (es de en fr). Rådet har derimod ikke vedtaget nogen fælles holdning til et direktivforslag om vilkårene for vikararbejde (es de en fr).

Udbredelse af atypiske ansættelseskontrakter

Atypiske ansættelseskontrakter omfatter tidsbegrænsede kontrakter, deltidskontrakter, tilkaldekontrakter, nultimerskontrakter, kontrakter for vikararbejde og freelancekontrakter.

Freelancearbejdere vælger at arbejde selvstændigt trods en ringere beskyttelse, men har til gengæld mere direkte kontrol over arbejdsvilkår og betaling. Den andel af den samlede beskæftigelse, der udgøres af arbejdstagere, som er ansat på kontrakter, der afviger fra standardmodellen for kontrakter, er steget fra over 36 % i 2001 til næsten 40 % af arbejdstagerne i EU-25 i 2005. Selvstændige arbejdstagere udgør 15 % af den samlede arbejdsstyrke. Tidsbegrænset ansættelse er som andel af den samlede beskæftigelse steget fra 12 % i 1998 til over 14 % i EU-25 i 2005.

Der er visse negative virkninger ved denne diversificering af kontrakter. Visse personer, der udfører mange på hinanden følgende kortvarige job af lav kvalitet uden tilstrækkelig social beskyttelse, havner i en sårbar situation. Kommissionen minder om, at især kvinder, ældre og unge, der er ansat på atypiske kontrakter, risikerer at stå svagt på arbejdsmarkedet.

Modernisering af arbejdsretten: spørgsmål til debatten

Der opfordres i grønbogen til debat om forskellige spørgsmål vedrørende modernisering af arbejdsretten, f.eks.:

  • jobskift, der indebærer, at man overgår fra en status til en anden. Mulighederne for at komme ind på, forblive på og avancere på arbejdsmarkedet varierer betydeligt. Både national lovgivning om beskæftigelsesbeskyttelse og nationale regler vedrørende kontrakter har stor indflydelse på jobstatusskift, især for langtidsledige eller de personer, der er ansat i usikre job
  • den usikkerhed om lovene, der i alt væsentligt er forbundet med disse forskellige atypiske former for ansættelse. Fænomenet camoufleret beskæftigelse har bredt sig og forekommer, når en ansat registreres som andet end ansat for at skjule hans eller hendes reelle juridiske status og for at undgå visse sociale udgifter. Den uklare juridiske definition af begrebet selvstændig erhvervsdrivende kan f.eks. medføre mangelfuld anvendelse af lovgivningen. Begrebet "økonomisk afhængig arbejdstager" dækker arbejdstagere, der falder uden for de to begreber "lønmodtager" og "selvstændig erhvervsdrivende". I dette tilfælde er der ikke underskrevet en ansættelseskontrakt. Selv om disse arbejdstagere ikke er i en sårbar situation, er de økonomisk afhængige af en enkelt kunde, arbejdsgiver eller chef for så vidt angår deres indtægtskilde og er formentlig ikke omfattet af arbejdsretten
  • vikararbejde, der indebærer et ansættelsesforhold med tre parter, dvs. mellem en brugervirksomhed, en ansat og et vikarbureau. Et sådant ansættelsesforhold kompliceres yderligere, hvis arbejdstagerne indgår i en længere underentreprisekæde
  • arbejdstidens længde, der er genstand for en harmoniseringsindsats på fællesskabsplan, er ligeledes betinget af udviklingen på arbejdsmarkederne. Direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden var stadig ikke blevet vedtaget af Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) i slutningen af 2006
  • arbejdstagernes mobilitet, der skal fortolkes ud fra de mange forskellige definitioner af arbejdstager. Arbejdstagernes mobilitet er truet, fordi EU overlader det til medlemsstaterne at definere begrebet "arbejdstager". Kommissionen mener, at det vil kunne svække arbejdstagernes beskyttelse, hvis man fortsat henholder sig til national lovgivning frem for fællesskabslovgivning
  • sort arbejde, der er et særligt bekymrende og vedvarende fænomen på arbejdsmarkederne i dag. Sort arbejde er den vigtigste faktor i social dumping og er ikke blot ansvarligt for, at arbejdstagerne udnyttes, men også for at konkurrencen forvrides. Ved en resolution (es de en fr) vedtaget i 2003 opfordrede Rådet i øvrigt medlemsstaterne til at løse dette problem ved at indføre ikke blot forebyggende foranstaltninger og sanktioner, men også ved at indgå partnerskaber mellem arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder på nationalt plan.

Seneste ajourføring: 23.02.2007

Top