Forvaltning af energiunionen

HOVEDPUNKTER

Strategien for energiunionen har fem dimensioner:

• dekarbonisering
• energieffektivitet
• energisikkerhed
• det indre marked for energi
• forskning, innovation og konkurrenceevne.

Forordningen indeholder en række vigtige punkter.

• Den kræver, at medlemsstaterne:
  • udarbejder integrerede nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030 senest den 31. december 2019 og derefter senest den 1. januar 2029 og hvert 10. år derefter, og at de opdaterer dem senest den 30. juni 2024 og derefter senest den 1. januar 2034 og hvert 10. år derefter
  • udarbejder langsigtede lavemissionsudviklingsstrategier med en horisont på 30 år og rapporterer dem til Europa-Kommissionen, med henblik på at bidrage til mere overordnede mål om bæredygtig udvikling og de langsigtede mål i Parisaftalen
  • udarbejder toårige statusrapporter om gennemførelsen af planerne, fra den 15. marts 2023 og fremefter, for at overvåge fremskridtene inden for de fem dimensioner af energiunionen.
• Den fastlægger en gentagen samrådsprocedure mellem Kommissionen og medlemsstaterne og fremmer regionalt samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig før planerne færdiggøres, og hvert tiende år derefter i de efterfølgende tiårsperioder.
• Den kræver, at Kommissionen overvåger og vurderer medlemsstaternes fremskridt for så vidt angår de mål, målsætninger og bidrag, der er fastsat i de nationale planer, og foreslår foranstaltninger og udøver sine beføjelser for at sikre, at disse mål og målsætninger opnås i fællesskab.
• Den fastsætter kravene til nationale opgørelsessystemer og EU-opgørelsessystemer for drivhusgasemissioner, politikker, foranstaltninger og fremskrivninger.
• Den fastsætter et bindende EU-mål om en intern nettoreduktion af drivhusgasemissioner på mindst 55 % (sammenlignet med 1990-niveauerne) senest i 2030 og fastsætter et klimamål for 2040 senest 6 måneder efter den første globale statusopgørelse i henhold til Parisaftalen. Kommissionen henstiller til et mål på 90 %.
• Den omtaler ikke alene medlemsstaternes forpligtelser, men også deres nationale mål i henhold til forordning (EU) 2018/841 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 (kaldet LULUCF-forordningen).
• Efter planen vil Kommissionen i 2025 gennemføre en omfattende gennemgang af de nationale opgørelsesdata, som medlemsstaterne har indsendt, for at fastlægge de årlige mål for medlemsstaternes reduktion af nettodrivhusgasemissioner og fastsætte medlemsstaternes årlige emissionstildelinger i henhold til forordning (EU) 2018/842, som fastsætter bindende reduktioner af årlige drivhusgasemissioner.
• Den er afstemt med de mål, der er fastsat i det reviderede direktiv om vedvarende energi (direktiv (EU) 2018/2001 — se resumé), som søger at øge andelen af vedvarende energi i EU’s samlede energiforbrug til 42,5 % inden 2030, med en yderligere vejledende andel på 2,5 %, som vil gøre det muligt at nå målet på 45 %. Alle medlemsstater skal bidrage til dette fælles mål.
• Den er afstemt efter de mål, der er fastsat i det reviderede direktiv om energieffektivitet (direktiv (EU) 2023/1791 — se resumé), som fastsætter et bindende mål for EU vedrørende energieffektivitet for at sikre en reduktion i energiforbruget på mindst 11,7 % inden 2030 sammenlignet med fremskrivningerne i EU’s referencescenarie fra 2020.

Delegerede retsakter

• Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at tilpasse de nationale energi- og klimaplaner (model) til ændringer af EU’s energi- og klimapolitiske ramme, der direkte og specifikt vedrører EU’s bidrag i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Parisaftalen.
• Den har også beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at tage hensyn til ændringer i globale opvarmningspotentialer og de internationalt aftalte retningslinjer for opgørelser med henblik på at fastsætte materielle krav til EU-opgørelsessystemet og oprette registre.
• Delegeret forordning (EU) 2020/1044 supplerer forordning (EU) 2018/1999 med hensyn til værdier for globale opvarmningspotentialer og retningslinjerne for drivhusgasopgørelser og EU-opgørelsessystemet:
  • den ophæver forordning (EU) nr. 666/2014 fra den 1. januar 2021
  • den gælder for rapporter indsendt af medlemsstaterne fra 2021 og fremefter
  • medlemsstaterne og Kommissionen vil bruge de globale opvarmningspotentialer, der er angivet i bilag I, med henblik på bestemmelse og rapportering af data for drivhusgasopgørelser.

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen har vedtaget tre gennemførelsesretsakter:

• gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til forordning (EU) 2018/1999
• gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 om EU’s finansieringsmekanisme for vedvarende energi og
• Gennemførelsesforordning (EU) 2022/2299 om struktur, format, tekniske detaljer og proces for de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter.

Ophævelse

Forordningen ophæver forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner.