Forordningen om gigabitinfrastruktur

HOVEDPUNKTER

Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur og koordinering af anlægsarbejder

• Der oprettes Centrale informationssteder for netoperatører og offentlige organer med henblik på at give afgang til minimumsoplysninger om:
  • eksisterende fysisk infrastruktur, herunder georefereret placering samt type og brug af infrastrukturen
  • planlagte anlægsarbejder.
• Offentlige organer og netoperatører skal imødekomme rimelige anmodninger fra operatører i forbindelse med udrulning af VHC-net eller tilhørende faciliteter, herunder:
  • undersøgelser på stedet af nærmere specificerede elementer af deres fysiske infrastruktur
  • adgang til deres infrastruktur på fair og rimelige vilkår, herunder pris; desuden skal offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, anvende ikkeforskelsbehandlende vilkår og betingelser
  • koordinering af anlægsarbejder med henblik på at udrulle VHC-net, såfremt de ikke medfører uinddrivelige ekstraomkostninger eller forsinkelser.
• Adgang til disse oplysninger kan nægtes, for eksempel på grund af teknisk uegnethed, sikkerhed, national sikkerhed eller mangel på plads.
• Juridiske personer, der har med arealforvaltning at gøre, samt lejere eller indehavere af andre rettigheder end ejendomsrettigheder skal forhandle adgang til arealer i god hensigt og så det afspejler markedsforholdene.

Tilladelser og anlægsrettigheder

• EU-medlemsstaterne skal gøre deres bedste for at lette udrulning af VHC-net ved at sikre ensartede regler og procedurer for udstedelse af tilladelser og anlægsrettigheder på deres nationale territorier.
• Operatørerne har ret til at indsende ansøgninger om tilladelser eller anlægsrettigheder elektronisk og til at få oplysninger om status for ansøgningen via de centrale informationssteder.
• Tilladelser skal udstedes eller nægtes inden for 4 måneder. Der er begrænsede muligheder for forlængelser af denne frist.
• I tilfælde af reparations- og vedligeholdelsesarbejder af begrænset omfang og mindre anlægsarbejder kan operatørerne nyde godt af en ordning uden tilladelser.
• Her anses en tilladelse som standard for at være udstedt, hvis der ikke foreligger en afgørelse fra den kompetente myndighed inden for den relevante tidsfrist. Medlemsstaterne kan afvige fra dette, hvis operatørerne har ret til at kræve skadeserstatning eller indbringe sagen for en domstol eller en tilsynsmyndighed, hvis de foreskrevne frister ikke overholdes. Desuden bør der indføres en obligatorisk forligsordning som mellemliggende trin for at sikre rettidig opfølgning.

Infrastruktur og fibernet i bygninger

• Fra februar 2026 skal alle nye bygninger og bygninger, som gennemgår større renoveringsarbejder, udstyres med en fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsinterne fiberledningsnet, og flerfamiliehuse skal udstyres med adgangspunkter.
• Medlemsstaterne skal vedtage relevante standarder for bygningsintern fiberklar infrastruktur inden november 2025.
• Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet har ret til adgang til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur, hvis duplikering er teknisk umulig eller økonomisk ineffektiv.
• Anmodninger om adgang skal imødekommes under fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser.
• Bygninger, som er udstyret med fiberklar infrastruktur, kan modtage et»fiberklar«-mærke.

Digitalisering og gennemsigtighed

• Centrale informationssteder skal stille passende digitale værktøjer til rådighed for at muliggøre online udøvelse af alle rettigheder og online overholdelse af alle forpligtelser i forordningen.
• Medlemsstaterne skal oprette et centralt nationalt digitalt indgangspunkt, for at sikre uhindret adgang til digitaliserede informationssteder.

Bilæggelse af tvister

• Der skal oprettes nationale tvistbilæggelsesorganer, som skal løse tvister vedrørende adgang til infrastruktur, koordinering af anlægsarbejder og adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur.
• Tvisterne skal løses inden for angivne frister, og afgørelserne skal offentliggøres under overholdelse af principperne om fortrolighed.

Overvågning, sanktioner og gennemgang

• Medlemsstaterne skal udpege kompetente organer, som skal udføre de opgaver, der er beskrevet i forordningen, samt sikre, at disse organer er uafhængige og har tilstrækkelige ressourcer.
• Disse organers opgaver og ansvarsområder skal offentliggøres via et centralt informationssted.
• Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af forordningen, idet det sikres, at de er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
• Inden den 12. november 2025 skal medlemsstaterne fastsætte indikatorer, som de regelmæssigt rapporterer om til Europa-Kommissionen.
• Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union en rapport om gennemførelsen af forordningen senest i maj 2028, herunder en vurdering af de fremskridt, der gøres med at nå målene.

EU-intern kommunikation

Forordningen om gigabitinfrastruktur ændrer forordning (EU) 2015/2120 (se resumé), for så vidt angår EU-intern kommunikation (telefonopkald og SMS’er fra hjemme-medlemsstaten til en anden medlemsstat). Nye regler i artikel 17 i forordningen om gigabitinfrastruktur sikre fortsat beskyttelse af sårbare forbrugere mod risikoen for potentielt for høje priser for sådanne tjenester indtil 2032 og sikrer fuld udfasning af tillæg for EU-intern kommunikation inden 2029 og en markedsdrevet mekanisme til frivillig udfasning fra 2025.

Ophævelse

Forordningen ændrer forordning (EU) 2015/2120 (se resumé). Forordningen om gigabitinfrastruktur ophæver direktiv 2014/61/EU (se resumé). Bestemmelserne i dette direktiv gælder fortsat, indtil de tilsvarende bestemmelser i forordningen om gigabitinfrastruktur træder i kraft.