Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Den fastsætter reglerne for adgang til den statsregulerede tjeneste, der leveres af det globale satellitbaserede navigationssystem etableret under Galileo-programmet.
Den statsregulerede tjeneste (PRS) er én ud af fire højtydende tjenester, der leveres via Galileo-programmet.
PRS er en sikker og krypteret tjeneste til følsomme anvendelser, som skal forblive operationel, også i krisesituationer, når andre tjenester kan blive afbrudt.
Adgangen til PRS er forbeholdt autoriserede brugere, primært offentlige myndigheder, f.eks. politiet, myndigheder med ansvar for grænsekontrol eller myndigheder med ansvar for civilbeskyttelse.
Hver medlemsstat, institution eller tjeneste kan selv beslutte, hvorvidt de ønsker at benytte PRS inden for deres respektive kompetenceområder.
Tredjelande eller internationale organisationer kan deltage i PRS, hvis de indgår en aftale med EU om informationssikkerhed og en separat aftale, der fastlægger betingelserne for adgang.
Nationale myndigheder
Medlemsstater, der ønsker at benytte PRS eller fremstiller PRS-modtagere, skal angive en kompetent PRS-myndighed, som administrerer og overvåger slutbrugerne og fremstillingen af PRS-modtagere i henhold til de fælles minimumsstandarder.
Kommissionen kan i henhold til denne afgørelse f.eks. vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte disse fælles minimumsstandarder.
Godkendelse
En godkendelsesproces er påkrævet for at fremstille PRS-modtagere. Det organ, der fremstiller modtagerne, skal være godkendt af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og følge dets afgørelser.
De kompetente PRS-myndigheder skal løbende overvåge, at det organ, der fremstiller modtagerne, overholder førnævnte godkendelseskrav, komitéens afgørelser og specifikke tekniske krav i henhold til fælles minimumsstandarder.
Gennemgang og rapportering
Senest to år efter at PRS er blevet erklæret for operationel, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt de fastsatte regler for adgang til PRS fungerer tilfredsstillende og er hensigtsmæssige, og foreslår om nødvendigt ændringer til denne afgørelse.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU af om reglerne for adgang til den statsregulerede tjeneste, der leveres af det globale satellitbaserede navigationssystem etableret under Galileo-programmet (EUT L 287 af , s. 1-8).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af , s. 69-148).