Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Data om bæredygtighed på bedriftsplan

RESUMÉ AF:

Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af datanettet for bedriftsbæredygtighed

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Forordning (EF) nr. 1217/2009 fastlægger reglerne for indsamling af sammenlignelige data om bedriftsbæredygtighed i hele Den Europæiske Union EU.
  • Disse data bruges til at fastlægge de årlige indkomster for landbrugsbedrifter og til at analysere deres overordnede bæredygtighed.
  • Dataene indsamles hvert år på baggrund af en stikprøve, der består af mere end 70 000 landbrugsbedrifter.

HOVEDPUNKTER

Indsamling af data på bedriftsniveau om bæredygtighed

EU’s medlemsstater har udarbejdet data om deres territorium og skal hver især udpege et forbindelsesorgan, der organiserer dataindsamlingen fra forskellige kilder (såsom landbrug, regnskabskontorer og nationale registre) og elektronisk sende dataene til Europa-Kommissionen.

Et nationalt udvalg har ansvaret for udvælgelsen af regnskabsførende bedrifter (dvs. bedrifter, der deltager i datanettet). Hvis en medlemsstat består af flere områder, kan det nationale udvalg benytte regionale udvalg.

Bedriftsskemaer

Hver af de deltagende bedrifter skal udfærdige et skema med alle påkrævede oplysninger. De data, der skal indsamles og afleveres til Kommissionen, er de samme for alle medlemsstater, uanset hvordan de organiserer dataindsamlingsprocessen.

Dataudveksling

Medlemsstaterne kan anvende nationale registre og datakilder til at udarbejde de oplysninger, der findes i bedriftsskemaerne, for at undgå at spørge landbrugerne direkte.

På EU-plan skal medlemsstaterne levere links eller data, der kan gøre det muligt for den regnskabsførende bedrift i datanettet for bedriftsbæredygtighed (DNBB) at være forbundet til to datasæt: data med henblik på overvågning og evaluering samt et integreret system for forvaltning og kontrol. Formålet er at supplere bedriftsskemaerne med indholdet fra disse datasæt på bedriftsniveau.

Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

De delegerede beføjelser vedrører blandt andet:

  • tilpasning af fortegnelsen over DNBB-områder (nogle medlemsstater repræsenterer ét enkelt område, og nogle, specielt større lande, er opdelt i mindre territoriale enheder, såsom regioner eller provinser)
  • fastlæggelse af reglerne for fastsættelse af den økonomiske størrelse af regnskabsførende bedrifter, der deltager i stikprøven, og planen for, hvordan regnskabsførende bedrifter udvælges
  • bestemmelse af den primære klassifikation af landbrugsbedrifter i EU
  • fastlæggelse af regler og betingelser, der giver Kommissionen mulighed for at give adgang til pseudonymiserede data med henblik på forskning.

Som følge af denne delegerede beføjelse fastlægger den delegerede forordning (EU) 2024/1417 regler, der supplerer nogle aspekter i forordning (EF) nr. 1217/2009.

Gennemførelsesforordning (EU) 2024/2746 fastsætter de bestemmelser, der gælder for forordning (EF) nr. 1217/2009. De omfatter den detaljerede beskrivelse af den gruppe data, der skal indsamles for hvert bedriftsskema, dataudvekslingsbestemmelser og de økonomiske grænser, der skal anvendes i hver medlemsstat.

Dataene er omfattet af strenge fortrolighedsregler og må kun anvendes til analyse af bæredygtighed. De kan for eksempel ikke benyttes af myndigheder til skattemæssige eller lovgivningsmæssige formål.

Kommissionen bistås af udvalget for datanettet for bedriftsbæredygtighed, der består af repræsentanter for alle medlemsstater.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordning (EF) nr. 1217/2009 trådte i kraft den .

BAGGRUND

For at sikre enkel og nem adgang for andre institutioner og offentligheden til de årlige analytiske rapporter baseret på DNBB-rapporter, der dækker udvalgte sektorer, bliver de offentliggjort på et særligt websted.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 af om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Fællesskab (Kodificeret udgave) (EUT L 328 af , s. 27-38).

Efterfølgende ændringer til forordning (EF) nr. 1217/2009 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top