Den Europæiske Unions genopretnings- og resiliensfacilitet

HOVEDPUNKTER

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har til formål at fremme EU’s økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at:

• forbedre medlemsstaternes resiliens, kriseberedskab, tilpasningsevne og vækstpotentiale
• afbøde covid-19’s sociale og økonomiske indvirkning, navnlig på kvinder
• bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
• støtte den grønne omstilling (se resumé) samt bidrage til opnåelsen af EU’s 2030-klimamål og opfylde målet om EU-klimaneutralitet senest i 2050
• fremme den digitale omstilling
• øge Eu’s energisystems resiliens, sikkerhed og bæredygtighed

Finansiering gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten er tilgængelig til foranstaltninger, som »ikke gør væsentlig skade« på miljøet, og som ikke omfatter tilbagevendende udgifter i følgende seks politikområder:

• den grønne omstilling
• den digitale omstilling
• intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
• social og territorial samhørighed
• sundhed, økonomisk, social og institutionel resiliens
• politikker for den kommende generation, såsom uddannelse og færdigheder.

Der kan gives midlertidige undtagelser for så vidt angår REPowerEU-kapitler til foranstaltninger, der tager hånd om øjeblikkelige bekymringer vedrørende energisikkerheden i EU, minimerer potentielle miljøskader og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretnings- og resiliensfacilitetens budget på 648 mia. EUR (i 2022 priser):

• består af 357 mia. EUR i tilskud
• består af 357 mia. EUR i lån
• erstatter ikke tilbagevendende nationale budgetudgifter, undtagen i begrundede tilfælde
• supplerer finansiel støtte under andre EU-programmer
• overholder princippet om additionalitet¹ for EU-midler.

Med ændringen af forordningen genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen til at omfatte REPowerEU er yderligere tilskud under emissionshandelssystemet (ETS) og Brexittilpasningsreserven (BAR) blevet stillet til rådighed for medlemsstaterne. Derfor er de 357 mia EUR i tilskud nu opdelt i 338 mia EUR i oprindelige Genopretnings- og resiliensfacilitetstilskud, 17,3 mia EUR i ETS-tilskud og 1,6 mia EUR i BAR-tilskud. Desuden kunne medlemsstaterne anmode om lånestøtte indtil august 2023. Af den samlede disponible ramme på 385 mia EUR var tæt på 291 mia EUR tildelt ved udgangen af 2023. Disse to ændringer (flere tilskud tilgængelige via ETS og BAR og færre låneanmodninger end den samlede tilgængelige ramme) resulterede i en samlet genopretnings- og resiliensfacilitetsramme på 648 mia EUR ved udgangen af 2023. Det tidligere nævnte beløb på 723 mia EUR repræsenterede det maksimale beløb for genopretnings- og resiliensfacilitetstilskud (338 mia EUR) og genopretnings- og resiliensfacilitetslån (385 mia EUR) i overensstemmelse med Genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen.

Ændring af forordning (EU) 2024/795 fastlægger STEP-initiativet, som søger at styrke EU’s suverænitet og sikkerhed, fremskynde dens grønne og digitale omstilling, øge dens konkurrenceevne og reducere dens strategiske afhængigheder på tre strategiske industrielle områder: digital og dyb teknologisk innovation, rene og ressourceeffektive teknologier og bioteknologier. Ændringsforordningen tillader, at ressourcer fra eksisterende EU-programmer, såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, kan udnyttes uden behov for at oprette nye fonde. De nye regler giver medlemsstaterne mulighed for at medtage størrelsen af det kontante bidrag med henblik på medlemsstatens afdeling i deres genopretnings- og resiliensplaner som anslåede omkostninger. Dette er gælder udelukkende foranstaltninger, der støtter investeringsoperationer, der bidrager til STEP’s mål. Medlemsstaterne kan vælge at allokere så meget som 10 % af deres nationale tildeling til STEP-relevante instrumenter under InvestEU (se resumé).

For at drage fordel af støtte under faciliteten har medlemsstaterne udarbejdet og indsendt nationale genopretnings- og resiliensplaner, der beskriver de reformer og investeringer, de ville gennemføre fra pandemiens start i februar 2020 indtil 31. december 2026, med klare milepæle og mål. Medlemsstaterne kan modtage finansiering op til et tidligere aftalt maksimumsbeløb. Planerne skal fordele mindst 37 % af budgettet til grønne foranstaltninger og 20 % til digitale foranstaltninger. Planerne skulle også være i overensstemmelse med:

• nationale udfordringer og prioriteter, som er udpeget i det europæiske semester
• nationale reformprogrammer
• nationale energi- og klimaplaner
• territoriale planer for retfærdig omstilling
• ungdomsgaranti-gennemførelsesplaner.

Medlemsstaterne kan også revidere deres planer baseret på de tilgængelige retlige grunde, der er angivet i genopretnings- og resiliensfacilitetsforordningen, herunder deres evne til at påvise, at objektive omstændigheder gør gennemførelsen af visse milepæle og mål umulige at gennemføre.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er resultatorienteret. Det betyder, at Kommissionen først udbetaler beløbene til hver medlemsstat, når disse har nået de aftalte milepæle og mål for at gennemføre de reformer og investeringer, der er omfattet af deres plan. Når de har gennemført sådanne aftalte milepæle og mål, anmoder regeringerne om betaling på dette grundlag (op til to gange om året).

Kommissionen:

• vurderer medlemsstaternes planer i forhold til deres relevans, effektivitet og sammenhæng
• hvis den forslår, at Rådet godkender en national plan, fastlægger den milepæle og mål, som en medlemsstat skal opfylde i form af reformer og investeringsprojekter samt genopretnings- og resiliensfacilitetens finansielle støtte
• kan afvise eller acceptere ændringer til planerne
• fremsender uden unødigt ophold nationale planer til Europa-Parlamentet og Rådet
• overvåger facilitetens gennemførelse og måler resultaterne
• vurderer anmodningerne om betaling fra medlemsstaterne for at kontrollere, at milepælene og målene er blevet opfyldt, og hvis det er tilfældet, udbetaler den de tilsvarende midler til medlemsstaterne eller kan på anden måde beslutte at (delvist) suspendere betalingen, indtil medlemsstaten korrekt opfylder de relevante milepæl eller mål
• opretter en genopretnings- og resiliensresultattavle
• forelægger årsrapporter for Parlamentet og Rådet.

Medlemsstaterne:

• skal forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelse af EU-midler
• skal to gange om året aflægge rapport om de fremskridt, der gøres med opfyldelse af deres planer i forbindelse med det europæiske semester.

Hver anden måned kan Kommissionens relevante udvalg invitere Kommissionen til at drøfte fremskridtene under faciliteten.

Kommissionen har forelagt følgende rapporter for Europa-Parlamentet og Rådet:

• en evalueringsrapport senest den 31. juli 2022
• en rapport om genopretnings- og resiliensfacilitetens generelle gennemførelse den 20. februar 2024 (også sendt til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget).

Genopretnings- og resiliensresultattavle

Kommissionen lancerede i december 2021 genopretnings- og resiliensresultattavlen, der er en offentlig online platform, som skal vise fremskridtene i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten som helhed og i de individuelle nationale genopretnings- og resiliensplaner.

Delegerede retsakter

Delegeret forordning (EU) 2021/2105 supplerer forordning (EU) 2021/241 ved at definere en metode til indberetning af sociale udgifter. Denne metode, som omfatter sociale udgifter i forbindelse med børn og unge samt til ligestilling mellem kønnene under faciliteten, baseres på de anslåede udgifter, der er angivet i de godkendte genopretnings- og resiliensplaner.

Delegeret forordning (EU) 2021/1605 supplerer forordning (EU) 2021/241 ved at opstille de fælles indikatorer og de detaljerede elementer i genopretning og resiliensresultattavlen.