Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2021/1173 om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Som fastsat i artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og for at gennemføre den europæiske højtydende databehandling (EuroHPC) opretter forordning (EU) 2021/1173 fællesforetagenet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC JU) mellem Den Europæiske Union (EU), EU’s medlemsstater og private partnere i perioden indtil den .
  • Dens mission er at udvikle, idræftsætte, udbygge og vedligeholde en konsolideret, sikker og hypersammenkoblet supercomputing1-, kvantecomputing2-, økosystem af service- og datainfrastruktur.
  • Forordning (EU) 2024/1732 ændrer forordning (EU) 2021/1173 for så vidt angår et EuroHPC-initiativ for nystartede virksomheder med henblik på at styrke Europas førerposition inden for pålidelig kunstig intelligens (AI).

HOVEDPUNKTER

Forordningen bygger på og ophæver forordning (EU) 2018/1488.

Mål og aktiviteter

Fællesforetagendets formål er at:

  • tilvejebringe videnskabelige, miljømæssige, teknologiske og samfundsmæssige resultater af EU’s investeringer i forskning og innovation
  • skabe resultater inden for EU’s strategiske prioriteter og bidrage til dens målsætninger og politikker
  • håndtere globale udfordringer, herunder De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, ved at følge principperne i De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen vedtaget under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
  • samarbejde tæt og koordinere med andre europæiske partnerskaber og relevante programmer på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan
  • udvikle, idriftsætte og vedligeholde en hypersammenkoblet supercomputing- og datainfrastruktur i EU og forene den med europæiske dataområder og cloud-økosystemer
  • fremme videnskabelig ekspertise og støtte udbredelsen og den systematiske anvendelse af forsknings- og innovationsresultater, der er skabt EU;
  • videreudvikle og understøtte et særdeles konkurrencedygtigt og innovativt økosystem, der skal fordeles bredt i Europa for at bidrage til EU’s videnskabelige og digitale lederskab, og som er i stand til selvstændigt at producere databehandlingsteknologier og avancerede applikationer
  • at udvide brugen af supercomputingtjenester og udvikle de nøglefærdigheder, som europæisk forskning og industri har brug for
  • fremme og drive AI-fabrikker3 til støtte for den videre udvikling af et særdeles konkurrencedygtigt og innovativt AI-økosystem i EU, anlæg, der bør omfatte en AI-supercomputer, et tilhørende datacenter og AI-orienterede supercomputingtjenester.

Medlemmer af fællesforetagendet

Fællesforetagendet har følgende medlemmer:

Forvaltning

Forvaltningsstrukturen består af:

  • en bestyrelse, der er sammensat af repræsentanter for EU-landene og de deltagende lande, og som er ansvarlig for strategiske politiske beslutninger og finansieringsbeslutninger
  • en administrerende direktør
  • et industrielt og videnskabeligt rådgivende udvalg med akademiske repræsentanter og repræsentanter for industrien som brugere og teknologileverandører, der yder uafhængig rådgivning til bestyrelsen om den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og om erhvervelse og drift af de supercomputere, der ejes af fællesforetagendet.

Finansielle bidrag

EU’s finansielle bidrag til fællesforetagendet, herunder bevillinger fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), er på op til 3 081 300 000 EUR, herunder 92 000 000 EUR til administration, forudsat at bidraget matches af de deltagende landes bidrag, fordelt som følger:

  • Horisont Europa: op til 900 000 000 EUR
  • programmet for et digitalt Europa: op til 1 981 300 000 EUR
  • Connecting Europe-faciliteten: op til 200 000 000 EUR.

Private medlemmer af fællesforetagendet skal bidrage med mindst 900 000 000 EUR.

Anskaffelse og ejerskab af edb-udstyr

Fællesforetagendet anskaffer følgende elementer i henhold til forordningen.

  • Højtydende supercomputere, kvantecomputere og kvantesimulatorer4, bevarelse af ejerskab. EU dækker op til 50 % af anskaffelsesomkostningerne plus op til 50 % af driftsomkostningerne. De resterende samlede omkostninger ved ejerskabet dækkes af den deltagende stat, hvor værtsenheden er etableret.
  • AI-optimerede supercomputere, bevarelse af ejerskab. EU dækker op til 50 % af anskaffelsesomkostningerne plus op til 50 % af driftsomkostningerne for de AI-optimerede supercomputere. Driftsomkostningerne omfatter omkostningerne til AI-orienterede supercomputertjenester. De resterende samlede omkostninger ved ejerskab af de AI-optimerede supercomputere dækkes af den deltagende stat, hvor værtsenheden er etableret, eller af de deltagende lande i værtskonsortiet.
  • Industrial-grade EuroHPC-supercomputere, bevarelse af ejerskab. EU dækker op til 35 % af anskaffelsesomkostningerne plus op til 35 % af driftsomkostningerne. De resterende omkostninger dækkes af konsortiet af private partnere.
  • Mellemklassesupercomputere, deles mellem de deltagende lande med sameje. EU dækker op til 35% af anskaffelsesomkostningerne plus op til 35% af driftsomkostningerne. De resterende samlede omkostninger ved ejerskabet dækkes af den deltagende stat, hvor værtsenheden er etableret.

Fællesforetagendet kan iværksætte en indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på at opgradere de EuroHPC-supercomputere, det ejer eller er medejer af, for at hæve supercomputerens præstationsniveau tæt på exaskala, for at øge supercomputerens AI-kapacitet eller for at øge supercomputerens operationelle ydeevne på enhver anden måde, bl.a. ved hjælp af kvanteacceleratorer.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den og dækker perioden frem til den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Supercomputing. Udtrykket finder normalt anvendelse på højtydende systemer, som altid er tilgængelige. Supercomputere anvendes primært til forskning og ingeniørvidenskab, som kræver særdeles hurtig databehandling.
  2. Kvantecomputing. Undersøgelse af hvordan fænomenet anvendes i kvantefysik for at skabe nye databehandlingsmetoder. Kvantecomputere udfører beregninger baseret på sandsynligheden for et elements tilstand, inden den beregnes.
  3. AI-fabrikker. Enheder, der leverer en supercomputingtjenesteinfrastruktur til AI.
  4. Kvantesimulatorer. Enheder, der aktivt bruger kvanteeffekter til at besvare spørgsmål om modelsystemer og, via dem, virkelige systemer.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EU) 2021/1173 af om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1488 (EUT L 256 af , s. 3-51).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2021/1173 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top