Europæisk konsensus om humanitær bistand

HOVEDPUNKTER

Mål for humanitær bistand

Målsætningen for EU’s humanitære bistand er at yde en behovsbaseret indsats i nødsituationer for at bevare liv samt forhindre og lindre menneskelige lidelser i krisesituationer som følge af menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer.

I overensstemmelse med konsensussen ydes EU’s humanitære bistand via gennemførelsespartnere såsom De Forenede Nationer, Røde Kors og Røde Halvmåne samt ikke-statslige organisationer.

EU og EU-landene er i fællesskab den største yder af international offentlig humanitær bistand i verden. Deres indsatser supplerer og styrker hinanden og gennemføres i tæt samarbejde med internationale og lokale aktører.

Principper for humanitær bistand

Humanitær bistand er baseret på de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed¹, neutralitet², upartiskhed³ og uafhængighed⁴.

EU har også forpligtet sig til at overholde principperne for international ret, særligt international humanitær folkeret, menneskerettighedsret og flygtningeret.

Gennemførelsen kan variere mellem EU-landene, men EU-donorerne sigter på at forbedre donorpraksis og overholde principper og bedste praksis for humanitær bistand, navnligt i forbindelse med initiativet for god humanitær bistand, et uformelt internationalt donorforum og netværk.

EU’s humanitære bistand skal også være i overensstemmelse med andre politikker for at sikre en glidende overgang efter en krise samt tage højde for kønsaspektet og den lokale befolknings forskellige behov.

Koordination af og sammenhæng i EU-bistand

EU støtter FN’s koordinerende rolle og øgede globale kapacitet til at reagere på humanitære kriser.

EU’s bistandsoperationer skal være baseret på:

• koordination, sammenhæng og komplementaritet mellem de involverede aktører, udveksling af oplysninger, bedste praksis og ekspertise samt styrkelse af udveksling på politikniveau, herunder på internationalt plan koordineret af FN
• principper om kvalitet, effektivitet og ansvarlighed
• forskellige partnerskaber med henblik på at kunne tilbyde omfattende indsatser ved kriser.

EU’s humanitære bistand skal tildeles på en gennemsigtig måde ud fra fastlagte behov og befolkningens sårbarhed.

Konsensussen fastlægger hvornår og hvordan cilvilbeskyttelse og, undtagelsesvis som sidste udvej, militære aktiver og kapaciteter må anvendes I en humanitær indsats.

International indsats

I anerkendelse af at humanitær indsats er et kollektivt ansvar på internationalt plan, bidrager EU til at udvikle en kollektiv global kapacitet til at reagere på kriser og støtter den reform af det humanitære system, som FN har stået i spidsen for, sammen med andre humanitære aktører og donorer.

I betragtning af det stigende behov for humanitær bistand er det også vigtigt at styrke og sprede finansieringen og øge forudsigeligheden, fleksibiliteten og den strategiske koordination.

Sammenkoblinger med katastrofeforebyggelse og udvikling

Parallelt med nødhjælpsaktioner, der iværksættes, når der opstår en krise, forpligter EU sig til at samarbejde om at mindske risici og sårbarhed for befolkningen samt fremme naturkatastrofeberedskabet på lokalt, regionalt og nationalt plan på baggrund af Hyogohandlingsplanen (der i marts 2015 blev erstattet af Sendai-rammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030).

EU understøtter også overgang, hurtig genopretning og udvikling, særligt i form af bedre sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD).

Humanitære indsatser på EU-plan

Konsensussen bekræfter, at EU har en komparativ fordel og merværdi ved at styrke komplementariteten mellem EU’s humanitære donorer og de internationale donorer. Dette er takket være EU's globale netværk af eksperter, rollen med at sikre politisk sammenhæng og fremme af god humanitær praksis, fleksibiliteten til at intervenere i politisk følsomme områder samt evnen til at lette koordineringen. Europa-Kommissionen er selv forpligtet til at anvende principper og bedste praksis for bistand i sine politikker og operationer.

EU vedtog en handlingsplan for 2008-2013 som grundlag for samarbejdet mellem Kommissionen og EU-landene med henblik på at sikre kvaliteten af bistanden. Gennemførelsen blev revideret i 2010 ved en midtvejsvurdering og evalueret ved en uafhængig evaluering i 2014. Evalueringen bekræftede konsensussens gyldighed og anbefalede dens gennemførelse i henhold til en ny ramme. Gennemførelsesplanen, der blev vedtaget i november 2015, vil fungere som sådan i 18 måneder med fokus på aktioner inden for en humanitær indsats, der er baseret på principper og effektivitet.