EU’s finansieringsmekanisme for vedvarende energi

HOVEDPUNKTER

Finansieringen kommer fra tre kilder:

• regeringerne i EU-landene kan foretage frivillige betalinger
• andre EU-programmer og -fonde kan yde bidrag, navnlig for at nedbringe kapitalomkostningerne for projekter vedrørende vedvarende energi eller for at styrke det regionale samarbejde i EU og med tredjelande
• den private sektor kan tilbyde finansiering med mulighed for at angive det projekt, den teknologi eller slutanvendelse, som den ønsker at støtte.

Al finansiering skal overholde EU’s finansielle regler som angivet i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (se resumé).

Europa-Kommissionen spørger hvert år regeringerne i EU-landene, om de ønsker at foretage frivillige betalinger (bidragydende lande) eller tillade, at der installeres vedvarende energi på deres territorium (værtsland).

Værtslande skal levere visse oplysninger såsom:

• maksimal samlet kapacitet eller vedvarende energi til projekter, der finansieres af mekanismen
• foretrukne teknologier eller slutanvendelser
• stedrelaterede eller geografiske begrænsninger.

Bidragydende lande skal levere visse oplysninger såsom:

• den mængde vedvarende energi, som de har til hensigt at støtte og drage fordel af med hensyn til statistisk tildeling
• deres maksimale finansielle bidrag
• præference for teknologineutrale, multiteknologiske, teknologispecifikke, projektspecifikke eller slutanvendelsesspecifikke tilskudsprocedurer.

Kommissionen:

• udformer på basis af tilbud og anmodninger udbud (også kaldet indkaldelser af forslag), der f.eks. angiver:
  • formålene med indkaldelsen
  • form af tilskud (investering eller operationel støtte) og tildelingskriterier
  • prisloft for indkaldelser
  • støtteberettigede teknologier
• underretter EU-landene om, at den har til hensigt at iværksætte en indkaldelse af forslag
• iværksætter indkaldelsen eller indkaldelserne, herunder støtteberettigelses- eller udvælgelseskriterier, efter modtagelse af bindende tilsagn fra værtslandene, hvorved de tillader anlæg på deres territorium for at modtage den finansielle støtte, og fra de bidragydende lande, hvorved de tilvejebringer de penge, de har tilbudt.

Hvis en projektinitiativtager ikke leverer i overensstemmelse med dennes tilsagn, finder reglerne om suspension, afslutning eller nedsættelse i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 anvendelse.

Systemet for tilskud:

• indeholder principper for at sikre en konkurrencedygtig proces, mindske den finansielle risiko og begrænse transaktionsomkostninger
• sørger for anvendelsesområdet for forskellige procedurer afhængigt af teknologien eller projekterne
• yder støtte til:
  • en forøgelse af produktionskapaciteten inden for vedvarende energi (investeringsstøtte),
  • incitamenter til drift af anlæg til vedvarende energi ved at stille præmier til rådighed ud over markedsindtægterne (operationel støtte).

Gennemførelsesperioder afspejler realistiske leveringsperioder og er teknologispecifikke og ens på tværs af EU, medmindre Kommissionen bestemmer andet.

Projekter finansieret af ordninger for vedvarende energi kan modtage finansiering fra andre EU-programmer, nationale, offentlige eller private programmer, forudsat at de er i overensstemmelse med lovgivningen om statsstøtte, og at EU-budgettet ikke finansierer samme udgift to gange.

De statistiske fordele ved vedvarende energi fra anlæg finansieret af ordningen, er generelt fordelt i forholdet 80:20 mellem bidragydende lande og værtslande — Kommissionen kan imidlertid ændre dette forhold — i gennemførelses- eller støtteperioden. Derefter forbliver de helt i værtslandet. Disse statistiske fordele medregnes i den nationale andel af vedvarende energi, uanset hvor og hvordan den faktiske vedvarende energi fra anlæggene forbruges.

Kommissionen:

• beregner årligt, på basis af data om energiproduktionen fra de deltagende EU-lande og tredjelande, de faktiske statistiske fordele, som tildeles de deltagende lande
• forelægger senest den 31. oktober hvert år:
  • Udvalget om Energiunionen en rapport og offentliggør, hvordan finansieringsmekanismen bidrager til at opfylde EU’s bindende mål for vedvarende energi i 2030 og målene for den europæiske grønne pagt (se resumé),
  • Udvalget om Energiunionen og Europa-Parlamentet om mekanismens finanser, herunder modtagne, tildelte og tilbageværende beløb.