EU’s forordning om nettonulindustri

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Forordningen:

• finder anvendelse på:
  • 19 vigtige nettonulteknologier, lige fra sol- og vindenergi til batterier, varmepumper og vandkraft
  • projekter til dekarbonisering af energiintensive industrier, som indgår i forsyningskæden for en nettonulteknologi, og som reducerer CO₂-emissionsraterne
• finder ikke anvendelse på kritiske råstoffer, der er omfattet af særskilt lovgivning (forordning (EU) 2024/1252 — se resumé).

Mål

For at mindske den eksterne afhængighed i EU af nettonulteknologier og deres forsyningskæder fastsætter forordningen om nettonulindustri målene om at opnå en produktionskapacitet på mindst:

• 40 % af EU’s årlige implementeringsbehov for nettonulteknologier senest i 2030 og
• 15 % af verdens produktion af nettonulteknologier senest i 2040.

Skabelse af et gunstigt miljø

Lovgivningen indeholder foranstaltninger til fremme af fremstilling, udvikling og anvendelse af nettonulteknologier, hovedsagelig ved at:

• oprette centrale kontaktpunkter i hvert EU-medlemsstat for at hjælpe virksomheder og investorer med at udvikle deres projekter inden for nettonulteknologi og
• reducere godkendelsesprocedurernes varighed for projekter til fremstilling af nettonulteknologi.

Den fastsætter også kriterier for at anerkende som "strategiske projekter" de projekter inden for nettonulteknologi, der vil bidrage væsentligt til at:

• udvide EU’s kapacitet til at fremstille komponenter af forsyningskæden for nettonulteknologi
• give EU’s nettonulindustri de bedste tilgængelige rene teknologier eller produkter
• reducere eller eliminere CO₂-emissioner.

CO₂-injektionskapacitet

Forordningen:

• fastlægger et mål om at tilvejebringe en årlig injektionskapacitet på mindst 50 mio. ton CO₂ i lagringslokaliteter, herunder tidligere olie- og gasfelter, senest i 2030
• angiver, at lokaliteterne skal være i drift i mindst fem år og overholde principperne om fri og rimelig adgang.

Den pålægger også:

• Europa-Kommissionen at aflægge rapport om fremskridtene hvert andet år fra den 30. juni 2027,
• medlemsstaterne:
  • af hensyn til gennemsigtigheden, at udarbejde årlige offentlige rapporter om CO₂-opsamlings-, oplagrings- og transportprojekter, støtteforanstaltninger, nationale strategier og grænseoverskridende ordninger
  • at udvikle den nødvendige CO₂-transportinfrastruktur
• og olie- og gasselskaber at foretage individuelle bidrag baseret på deres andel af den samlede EU-produktion med henblik på at nå målet på 50 mio. ton.

Industrielle zoner

Forordningen fremmer udviklingen af nettonulaccelerationszoner (områder, der koncentrerer flere virksomheder om en bestemt teknologi). Formålet med disse zoner er at skabe klynger af nettonulindustriaktiviteter for at øge EU’s tiltrækningskraft som et sted for fremstillingsaktiviteter og yderligere at strømline de administrative procedurer for etablering af nettonulproduktionskapacitet. De vil også bidrage til genindustrialiseringen af regioner.

Markedsadgang

Forordningen pålægger som et middel til at fremme anvendelsen af nettonulteknologier de nationale myndigheder at:

• anvende minimumsstandarder for miljømæssig bæredygtighed i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer og bygge- og anlægskontrakter
• kræve, at kontrakten omfatter mindst et af følgende: et socialt eller beskæftigelsesrelateret element, cybersikkerhedsfunktioner eller en økonomisk sanktion for manglende levering af det lovede produkt
• medtage prækvalifikationskriterier, såsom ansvarlig forretningsskik og datasikkerhed, når der forberedes auktioner med henblik på anvendelse af vedvarende energi
• udvikle økonomiske og andre incitamenter til at tilskynde husholdninger, virksomheder og den brede offentlighed til at købe nettonulteknologiprodukter.

Færdigheder, kvalitetsjob og innovation

Forordningen:

• iværksætter europæiske akademier for nettonulindustrien til udvikling af uddannelsesprogrammer og kvalifikationer for de mange færdigheder, der kræves i udviklingen og anvendelsen af de nye teknologier
• opfordrer de nationale myndigheder til at overveje, om eksamensbeviser fra akademierne opfylder de standarder, der kræves for at få adgang til et lovreguleret erhverv
• pålægger medlemsstaterne at:
  • udpege et centralt kontaktpunkt til behandling af alle anmodninger om at teste nettonulteknologier i en reguleringsmæssig sandkasse²
  • give små og mellemstore virksomheder prioriteret adgang til en reguleringsmæssig sandkasses testfaciliteter
• opretter:
  • nettonulplatformen i Europa til at støtte Kommissionen og medlemsstaterne i udviklingen og anvendelsen af nettonulteknologier
  • styringsgruppen for den strategiske energiteknologiplan til at yde støtte til udvikling af rene energiteknologier gennem samarbejde inden for forskning og innovation inden for ren energi
  • den videnskabelige rådgivende gruppe vedrørende den reguleringsmæssige byrde for nettonulindustrier til at vurdere forordningens indvirkning på den industrielle udvikling.

Kommissionen:

• overvåger EU’s fremskridt hen imod sine mål og udarbejder en evalueringsrapport senest den 30. juni 2028 og derefter hvert tredje år
• har delegerede beføjelser til at ajourføre tekniske elementer i forordningen.

Forordningen ændrer forordning (EU) 2018/1724 (se resumé).