Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Aftale mellem EU og Japan om gensidig anerkendelse (MRA)

RESUMÉ AF:

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan om gensidig anerkendelse

Afgørelse 2001/747/EF om indgåelse af aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSEN?

Aftalen om gensidig anerkendelse (MRA)1 har til formål at fremme varehandel mellem EU og Japan ved at fjerne teknisk handelshindringer. I henhold til den bilaterale aftale, der blev vedtaget af EU-landenes regeringer den , accepterer EU og Japan de overensstemmelsesvurderinger2, som landene udarbejder for industriprodukter.

Med afgørelsen vedtages aftalen om gensidig anerkendelse med Japan på vegne af EU.

HOVEDPUNKTER

Aftalen dækker følgende sektorer:

  • teleterminal- og radioudstyr
  • elektriske artikler
  • god laboratoriepraksis for kemiske stoffer
  • god fremstillingspraksis for lægemidler.

Aftalen:

  • sikrer, at virksomheder i EU kan få produkter, der skal opfylde japanske krav, testet og certificeret i EU, hvorefter de kan eksporteres til det japanske marked, og vice versa for japanske virksomheders eksport til EU
  • angiver pr. sektor de love, bestemmelser og administrative regler, som aftalen dækker
  • fastsætter betingelser for gensidig accept af overensstemmelses-vurderingsresultater
  • beskriver procedurerne for udpegning af overensstemmelsesvurderingsorganer3 i EU og Japan pr. sektor
  • stiller krav om, at EU’s og Japans myndigheder skal revidere, inspicere og overvåge de udpegede overensstemmelsesvurderingsorganer for at sikre, at de udfører deres opgaver korrekt
  • giver mulighed for at suspendere et udpeget overensstemmelsesvurderingsorgan
  • nedsætter et blandet udvalg med repræsentanter for EU og Japan, som behandler sager, der måtte opstå i medfør af aftalen.

HVORNÅR GÆLDER AFTALEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Aftale om gensidig anerkendelse: en international aftale, der indebærer, at to eller flere lande gensidigt accepterer parternes overensstemmelsesvurderingsresultater.
  2. Overensstemmelsesvurdering: en procedure, hvor et produkt, før det bringes på markedet, bliver testet, inspiceret og certificeret for at sikre, at det er i overensstemmelse med al relevant lovgivning.
  3. Overensstemmelsesvurderingsorgan: et organ, der vurderer, om et produkt opfylder de relevante lovkrav.

HOVEDDOKUMENTER

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan om gensidig anerkendelse (EFT L 284 af , s. 3-32).

Rådets afgørelse 2001/747/EF af om indgåelse af aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan (EFT L 284 af , s. 1-2).

Efterfølgende ændringer af afgørelse 2001/747/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top