EU-samarbejde med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet: 11. Europæiske Udviklingsfond

HOVEDPUNKTER

• EUF finansieres af direkte bidrag fra EU’s medlemsstater på grundlag af bestemte bidragsandele (»nøgler«) og er dækket af sine egne finansielle regler. Den er ikke en del af EU-budgettet.
• De samlede økonomiske ressourcer for 11. Europæiske Udviklingsfond er 30,5 mia. EUR for perioden 2014-2020. (Det bemærkes, at EUF fra 2021 er blevet integreret i EU-budgettet).
• Den Europæiske Investeringsbank stiller yderligere 2,6 mia. EUR til rådighed i form af lån af egne midler.
• I henhold til 11. EUF blev medlemsstaternes »fordelingsnøgler« tilpasset til den nøgle, der anvendes til EU-budgettet (baseret på bruttonationalindkomst per indbygger).
• 11. EUF afløser 10. EUF, der løb i seks år fra 2008 til 2013 med et budget på 22,7 mia. EUR. Dette udgjorde omkring 30 % af EU’s udgifter til bistand i forbindelse med udviklingssamarbejde, mens resten kommer direkte fra EU-budgettet.
• Europa-Kommissionen fastlægger de finansielle tildelinger til hvert land i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og hver region på grundlag af kriterier, der er fastsat i Cotonouaftalen. AVS-landene modtager et skræddersyet samarbejde baseret på:
  • deres behov
  • deres evne til at generere og få adgang til finansielle ressourcer samt evne til at anvende midlerne
  • deres engagement og resultater samt
  • den potentielle effekt af EU’s bistand.
• De lande, der er i størst nød,navnlig de mindst udviklede lande, lavindkomstlande og lande, der er i krise, befinder sig i en periode efter en krise eller i en usikker og udsat situation, skal i første omgang tildeles midler.

Krise i forbindelse med fødevaresikring og økonomisk påvirkning i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine

• EUF-midler kan genanvendes, efter de er frigjort ved enstemmighed i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2022/1223. Dette har været tilfældet under 11. EUF for at finansiere fredsfaciliteten for Afrika og for at håndtere krisen i forbindelse med fødevaresikring og økonomisk påvirkning i AVS-landene efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
• Disse fonde støtter AVS-landene gennem humanitær bistand (150 mio. EUR), bæredygtig produktion og modstandsdygtige fødevaresystemer (350 mio. EUR) og makroøkonomisk støtte (100 mio. EUR).
• Finansieringen er en del af EU’s globale fødevaresikkerhedsindsats for at hjælpe med at tackle fødevarekrisen. De kommer oven i den allerede mobiliserede humanitære bistand på verdensplan og midler fra Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, der er øremærket til projekter vedrørende bæredygtigt landbrug, basal ernæring, vand og sanitet samt social sikkerhed.