Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI): certificeringsregler

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 595/2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den beskriver reglerne for typegodkendelse1 af motorkøretøjer, motorer og reservedele til tunge erhvervskøretøjer (lastvogne og busser) med hensyn til deres emissionspræstation. Forordningen fastsætter desuden regler om:
    • overensstemmelse efter ibrugtagning af køretøjer og motorer
    • holdbarheden af forureningsbegrænsende udstyr
    • egendiagnosesystemer
    • måling af brændstofforbrug og CO2-emissioner.
  • Ved forordningen ophævedes direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF med virkning fra den .
  • Det bemærkes, at reglerne vedrørende adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer — oprindeligt fastsat i forordningen — siden har været at finde i kapitel XIV i forordning (EU) 2018/858 (se resumé).

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Forordningen finder anvendelse på motorkøretøjer i klasse M1, M2, N1 og N2 med en referencemasse på over 2 610 kg samt på alle motorkøretøjer i klasse M3 og N3 som fastlagt i forordning (EU) 2018/858.

Fabrikanternes forpligtelser

Fabrikanter skal:

  • kunne påvise, at alle nye køretøjer, motorer eller reservedele, der sælges, registreres eller ibrugtages i Den Europæiske Union (EU), er blevet typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning
  • træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger til at sikre en effektiv begrænsning af emissioner fra udstødningen i hele køretøjernes normale levetid ved normal brug.

Forskrifter og prøvninger

Fabrikanterne skal udstyre køretøjer eller motorer med komponenter, som overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag I til forordningen på betingelser, der er fastsat af Europa-Kommissionen i denne forordning og i gennemførelsesretsakterne.

Tidsplan

De nationale myndigheder måtte fra den ikke meddele EU-godkendelse eller national typegodkendelse af køretøjer, der ikke er i overensstemmelse med forordningen, og skulle fra den forbyde registrering af nye køretøjer, der ikke er i overensstemmelse med forordningen.

Økonomiske incitamenter

  • EU’s medlemsstater kunne indtil den indføre økonomiske incitamenter til køb af motorkøretøjer fremstillet i serier, som er i overensstemmelse med forordningen. Eftermonteringsforanstaltninger kan også overvejes enten med henblik på at tilpasse motorkøretøjer i brug eller med henblik på skrotning.
  • Størrelsen af de økonomiske incitamenter skal svare til de ekstra omkostninger til de tekniske foranstaltninger, der er indført for at sikre, at køretøjet overholder emissionsgrænserne.

Gennemførelse af lovgivningen

Gennemførelsesretsakter fastsætter foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EF) nr. 595/2009.

  • Forordning (EU) nr. 582/2011 fastsætter de specifikke tekniske krav til godkendelse af tunge erhvervskøretøjer vedrørende emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer. Forordningen er blevet ændret flere gange og dækker aspekter som:
    • regler vedrørende typegodkendelse i flere faser, kundetilpasninger, producenter af små serier og overførselsordninger
    • et krav om at sikre, at alle motorsystemer og køretøjer er udstyret med et egendiagnosesystem
    • produktionens overensstemmelse
    • overensstemmelse efter ibrugtagning
    • korrigerende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse
    • krav om at begrænse »off-cycle emissioner«
    • forureningsbegrænsende anordninger
    • detaljerede krav vedrørende typegodkendelse
    • regler for EU-typegodkendelse af:
      • et motorsystem eller en motorfamile2 som en separat teknisk enhed med hensyn til emissioner,
      • et køretøj med hensyn til emissioner,
      • en type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning som en separat teknisk enhed.
  • Forordning (EU) 2017/2400 (se resumé) supplerer retsforskrifterne fastlagt i forordning (EU) nr. 582/2011. Den fastlægger regler for:
    • certificering af komponenter til lastbiler, der har betydning for CO2-emissioner og køretøjernes brændstofforbrug
    • udstedelse af licenser til anvendelse af et simuleringsværktøj med henblik på bestemmelse af CO2-emissioner og brændstofforbrug for nye køretøjer, der sælges, registreres eller ibrugtages i EU
    • anvendelse af simuleringsværktøjer og deklarering af de bestemte værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug.
  • Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362 indeholder bestemmelser vedrørende påhængskøretøjers ydeevne med hensyn til deres indvirkning på motorkøretøjers CO2-emissioner, brændstof- og energiforbrug samt nulemissionsrækkevidde.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den . Visse af ændringerne af direktiv 2007/46/EF, som er omfattet af bilag II til forordning (EF) nr. 595/2009, trådte dog først i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Typegodkendelse. Procedure, hvorved en godkendelsesmyndighed attesterer, at en køretøjs-, system- eller komponenttype eller separat teknisk enhed opfylder visse lovgivningsmæssige krav.
  2. Motorfamilie. En af fabrikanten foretaget gruppering af motortyper, som gennem deres konstruktion har ensartede egenskaber hvad angår udstødningsemissioner og overholder de gældende emissionsgrænseværdier.

HOVEDDOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 595/2009 af om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af , s. 1-13).

Efterfølgende ændringer til forordning (EF) nr. 595/2009 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top