Dieses Dokument ist ein Auszug aus dem EUR-Lex-Portal.
Forordningen fastsætter krav til miljøvenligt design* med henblik på omsætning eller ibrugtagning af elmotorer* og frekvensomformere*, også når de indgår i andre produkter.
Forordningen finder anvendelse på:
Nogle typer udstyr, der skal anvendes under forskellige driftsforhold, er undtaget fra nogle af energieffektivitetskravene og produktinformationskravene, f.eks.:
Forordningen:
Nationale myndigheder skal anvende de kontrolprocedurer, der er fastlagt i bilag III i forbindelse med markedstilsyn.
Bilag IV fastsætter referenceværdier baseret på den bedste tilgængelige teknologi for motorer og frekvensomformere vedrørende de miljøaspekter, der anses for væsentlige og kvantificerbare. For motorer blev klasse IE4 fastlagt som den bedste tilgængelige teknologi.
Kommissionen skal revidere forordningen i lyset af den teknologiske udvikling og forelægge konsultationsforummet resultaterne af sin vurdering, inklusive et eventuelt udkast til ændringsforslag, senest den 14. november 2023.
Forordningen ændrer forordning (EF) nr. 641/2009 og ophæver forordning (EF) nr. 640/2009.
Den trådte i kraft den 1. juli 2021. Visse forpligtelser vedrørende omgåelse og softwareopdateringer samt ændringerne af forordning (EF) nr. 641/2009 trådte i kraft den 14. november 2019.
Direktiv 2009/125/EF fastlægger rammerne for krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter. Kommissionen skal fastlægge disse for produkter, der sælges og handles i hele EU, og som har en væsentlig indvirkning på miljøet.
WEEE-direktivet fastsætter krav om indsamling og genanvendelse af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) for at reducere den negative miljøpåvirkning af genereringen og håndteringen af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr og af brugen af ressourcer.
For yderligere oplysninger henvises til:
Kommissionens forordning (EU) 2019/1781 af 1. oktober 2019 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af elmotorer og frekvensomformere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF, om ændring af forordning (EF) nr. 641/2009 for så vidt angår krav til miljøvenligt design af eksterne vådløbercirkulationspumper og produktintegrerede vådløbercirkulationspumper og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 640/2009 (EUT L 272 af 25.10.2019, s. 74-94).
Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2019/1781 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10-35).
Se den konsoliderede udgave.
Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af eksterne vådløbercirkulationspumper og produktintegrerede vådløbercirkulationspumper (EUT L 191 af 23.7.2009, s. 35-41).
Se den konsoliderede udgave.
Meddelelse fra Kommissionen som led i implementeringen af Kommissionens forordning (EF) nr. 640/2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elmotorer (titler og referencer for harmoniserede standarder som skal offentliggøres i henhold til direktivet) (EUT C 394 af 20.12.2012, s. 20-21).
seneste ajourføring 08.06.2021