Produktansvar

HOVEDPUNKTER

Det nye direktiv tilpasser de eksisterende regler om produktansvar til de følgende områder.

• Den digitale økonomi. Definitionen af »produkt« er blevet præciseret til at omfatte software, herunder kunstig intelligens (AI):
  • alle typer software, herunder applikationer og AI-systemer, er omfattet af det nye direktiv
  • fabrikanten er ansvarlig for defekter, der viser sig efter en opdatering eller opgradering af softwaren, som er foretaget under fabrikantens kontrol
  • fabrikanten er ansvarlig for defekter, der viser sig gennem AI-systemets fortsatte læring, hvis AI-systemet forbliver under fabrikantens kontrol
  • digitale tjenester, som er nødvendige for produktets funktion, og som er blevet indarbejdet i produktet under fabrikantens kontrol, er omfattet af direktivet.
• Globale værdikæder. Direktivet sikrer, at der altid er en ansvarlig person i EU, som skadelidte kan kræve erstatning fra, hvis fabrikanten er etableret uden for EU:
  • importører og bemyndigede repræsentanter kan holdes ansvarlige for skader forårsaget af det defekte produkt
  • hvis der ikke er en importør eller bemyndiget repræsentant, kan udbydere af distributionstjenester holdes ansvarlige for det defekte produkt
  • onlineplatforme, der fungerer som fabrikant, importør, bemyndiget repræsentant, udbyder af distributionstjenester eller distributør, kan holdes ansvarlige for et defekt produkt, som sælges på deres platform, på samme måde som enhver anden erhvervsdrivende
  • onlineplatforme, der blot spiller en formidlende rolle i forbindelse med det defekte produkt, kan stadig holdes ansvarlige under visse betingelser.
• Den cirkulære økonomi. En virksomhed eller person, der ændrer et produkt væsentligt uden for den oprindelige fabrikants kontrol, bliver fabrikant af produktet og kan holdes ansvarlig for enhver defekt.

Direktivet omfatter desuden de følgende hovedelementer.

• Defekt. Et produkt anses for at lide af en defekt, hvis det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes, eller som er påkrævet i henhold til EU-retten eller national ret. En vurdering af defekten omfatter blandt andet følgende:
  • produktets præsentation og karakteristika, herunder dets mærkning
  • virkningen på produktet af enhver evne til fortsat at lære eller erhverve nye funktioner
  • den rimeligt forudsigelige indvirkning på produktet af andre produkter, der kan forventes anvendt sammen med produktet.
• Skade. Der foreligger ret til erstatning, når en af følgende typer af skade er blevet forårsaget af det defekte produkt:
  • død eller personskade (herunder lægeligt anerkendt skade for den mentale sundhed)
  • skade på ejendele
  • ødelæggelse eller beskadigelse af data, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.
• Adgang til bevismateriale. Direktivet fastsætter begge parters ret til at anmode om adgang til bevismateriale, som er nødvendigt for at underbygge deres påstande.
• Ansvar og erstatning.
  • Enhver, der har lidt skade forårsaget af et defekt produkt, kan anlægge sag ved en national domstol.
  • Virksomheder forbliver ansvarlige for deres defekte produkter i en periode på 10 år efter, at produktet blev bragt i omsætning.
  • Fristen på 10 år forlænges til 25 år, hvis en personskade er lang tid om at vise sig (latente helbredsskader).
  • Skadelidte skal anlægge sag ved en national domstol vedrørende erstatningskravet inden for tre år.