Konventionen om nuklear sikkerhed

HOVEDPUNKTER

Euratom-forpligtelser

• Euratom ejer ikke nukleare anlæg som defineret i konventionen.
• Ansvaret for de nukleare anlægs sikkerhed påhviler indehaveren af den pågældende godkendelse fra det EU-land, på hvis territorium anlægget er opført.
• Euratoms forpligtelser inden for rammerne af konventionen følger af Euratomtraktaten (afsnit II, kapitel 3), der omhandler beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling som fastslået af Den Europæiske Unions Domstol (sag C-29/99).

Formål

• Konventionen søger at:
  • skabe og fastholde et højt nukleart sikkerhedsniveau ved at udbygge de nationale ordninger og teknisk samarbejde
  • skabe og fastholde en effektiv beskyttelse mod strålingsfare på nukleare anlæg for at beskytte enkeltpersoner, miljøet osv.
  • forhindre strålingsulykker og afhjælpe følgerne af dem.
• Konventionen fastsætter ikke detaljerede sikkerhedsbestemmelser, men indebærer snarere en forpligtelse til at følge grundlæggende sikkerhedsprincipper vedrørende nukleare anlæg.

Anvendelsesområde

Konventionen finder anvendelse på sikkerheden på landbaserede civile kernekraftværk, herunder anlæg til oplagring, håndtering og behandling af radioaktive materialer, der befinder sig på samme sted som kernekraftværket og er direkte knyttet til dets drift.

Gennemførelse

• Parterne til konventionen forpligter sig til at etablere lovgivningsmæssige, administrative eller andre rammer for at sikre nukleare anlægs sikkerhed, hvilket indebærer:
  • indførelse af tilstrækkelige nationale sikkerhedskrav og -forskrifter
  • en godkendelsesordning for nukleare anlæg og forbud mod drift af nukleare anlæg uden godkendelse
  • en ordning for inspektion og vurdering af nukleare anlæg. Omfattende og systematiske vurderinger skal udføres, før et nukleart anlæg opføres og tages i brug samt i hele dets levetid
  • foranstaltninger til håndhævelse af bestemmelser og godkendelseskrav (suspendering eller tilbagekaldelse af godkendelser m.v.).
• Parterne skal oprette en uafhængig tilsynsmyndighed, der udsteder godkendelser og sikrer, at bestemmelserne gennemføres korrekt. Denne myndigheds opgaver skal holdes effektivt adskilt fra opgaver, der påhviler enhver anden organisation, som beskæftiger sig med fremme eller udnyttelse af kernekraft.
• Godkendelsesindehavere skal føre en politik, der prioriterer sikkerhed og skal udarbejde et kvalitetssikringsprogram for at sikre, at kravene overholdes. Beredskabsplaner skal desuden være på plads og beskrive procedurerne for orientering af de relevante myndigheder, såsom hospitaler.
• Hver af konventionens parter skal forelægge de andre parter en rapport vedrørende de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde forpligtelserne i henhold til konventionen. Rapporterne gennemgås på de regelmæssige møder mellem de kontraherende parter.

Anlæggenes sikkerhed

• Den kompetente myndighed er ansvarlig for udstedelse af driftsgodkendelser til nukleare anlæg. Konventionen angiver vurderingskriterierne for hver fase i et anlægs levetid: placering, udformning, opførelse og drift.
• Ved valg af placering skal der bl.a. tages hensyn til placeringens indvirkning på anlæggets sikkerhed og anlæggets indvirkning på enkeltpersoner og miljøet. Andre kontraherende parter i nærheden af placeringen skal desuden høres, hvis anlægget kan have konsekvenser for dem.
• Hvad angår udformning og opførelse, skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger med henblik på beskyttelse mod udslip af radioaktivt materiale, og den teknologi og det udstyr, der benyttes, skal være baseret på erfaring eller forsøg.
• Tilladelse til drift af et nukleart anlæg bygger på en sikkerhedsanalyse og et indkøringsprogram. Anlæggets ledelse skal overholde de forskrifter, der er fastsat af de nationale myndigheder. Endvidere skal der indføres programmer for indsamling og analyse af data.
• Hvert anlæg skal desuden have beredskabsplaner for de nukleare anlæg og deres omgivelser for at beskytte de ansatte, offentligheden, miljøet osv. i tilfælde af en strålingsulykke.

Organisationsmæssige bestemmelser

Parterne mødes som minimum én gang hvert tredje år. Europa-Kommissionen repræsenterer Euratom på disse møder, hvor parterne aflægger rapport om de foranstaltninger, de har truffet med henblik på at overholde forpligtelserne i traktaten. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er sekretariat for konventionen.