English
Select your language
Official EU languages:
Access to European Union law
EUR-Lex
Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Need more search options? Use the
Advanced search
Konvention om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd
RESUMÉ AF:
Konvention om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer EU’s eller medlemsstaternes tjenestemænd
HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN OG RETSAKTEN?
- Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse:
- har til formål at sikre, at Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger for at kriminalisere bestikkelse, som involverer tjenestemænd1
- er udarbejdet til at bekæmpe bestikkelse, som involverer EU’s’ tjenestemænd2 eller medlemsstaternes tjenestemænd,3 samt for at styrke det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i bekæmpelsen af bestikkelse.
- Rådets retsakt markerer Rådet for Den Europæiske Unions samtykke til at udarbejde konventionen.
HOVEDPUNKTER
- I henhold til konventionen skal alle medlemsstater iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at kriminalisere såvel aktiv4 som passiv bestikkelse5 af tjenestemænd. Konventionen omhandler både deltagelse i og anstiftelse til begge disse former for bestikkelse.
- Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at virksomhedsledere eller andre med beslutnings- eller kontrolbeføjelser i en virksomhed kan erklæres strafferetligt ansvarlige i tilfælde af, at deres underordnede på virksomhedens vegne har gjort sig skyldige i aktiv bestikkelse.
- Hver medlemsstat skal fastlægge sin straffemyndighed med hensyn til strafbar adfærd i medfør af forpligtelserne i konventionen, hvor:
- lovovertrædelsen helt eller delvis er begået på landets område
- gerningsmanden er statsborger eller tjenestemand i dette EU-land
- lovovertrædelsen er begået over for EU’s eller nationale tjenestemænd eller et medlem af EU-institutionerne, der også er statsborger i den pågældende medlemsstat
- gerningsmanden er EU-tjenestemand i en af EU’s institutioner, agenturer eller organer, som har hjemsted i den pågældende medlemsstat.
- Hvis en sag vedrørende en strafbar adfærd som fastlagt i medfør af forpligtelserne i konventionen vedrører mindst to medlemsstater, skal disse medlemsstater samarbejde i forbindelse med efterforskning, retsforfølgning og fuldbyrdelse af den idømte sanktion.
- Medlemsstaterne skal anvende princippet om, at ingen kan retsforfølges to gange for den samme lovovertrædelse (kaldes også ne bis in idem-princippet), men det er muligt at afvige fra dette princip.
- Medlemsstaterne må vedtage bestemmelser i national lovgivning, som er mere vidtgående end de forpligtelser, der følger af denne konvention.
- I tilfælde af en tvist mellem medlemsstater om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, som ikke har kunnet løses bilateralt, skal sagen i første omgang behandles af Rådet efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union. Hvis Rådet ikke har fundet en løsning efter seks måneder, kan en part i tvisten indbringe spørgsmålet for Den Europæiske Unions Domstol. Denne domstol har også kompetence til at behandle tvister mellem en medlemsstat og Europa-Kommissionen.
Forslag til strengere regler til bekæmpelse af bestikkelse
I maj 2023 fremlagde Kommissionen en antikorruptionspakke. Pakken består af:
- en meddelelse, der gennemgår eksisterende lovgivning og politik på området (se resumé)
- et forslag til et direktiv om bekæmpelse af bestikkelse, der kriminaliserer lovovertrædelser i forbindelse med bestikkelse og harmoniserer definitioner og sanktioner i hele EU. Når direktivet vedtages, vil det erstatte konventionen mod bestikkelse, som involverer EU’s eller medlemsstaternes tjenestemænd, og
- et forslag om en særlig sanktionsordning til bekæmpelse af alvorlig adfærd i forbindelse med bestikkelse på verdensplan, der er udviklet til at supplere værktøjskassen for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med restriktive foranstaltninger (sanktioner).
IKRAFTTRÆDELSESDATO
Konventionen trådte i kraft den , og alle medlemsstaterne er tiltrådt den.
BAGGRUND
Over de seneste to årtier er der udarbejdet en række internationale og europæiske instrumenter, som gør aktiv og passiv bestikkelse strafbart.
Internationalt plan
- Kriminalisering af aktiv og passiv bestikkelse reguleres af De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC), som er en international traktat med universelt anvendelsesområde. Den trådte i kraft den . I december 2014 havde alle medlemsstaterne ratificeret FN-konventionen, og EU blev en kontraherende part i 2008 (afgørelse 2008/801/EF — se resumé).
- Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner (i kraft siden 1999) fastsætter juridisk bindende standarder for at kriminalisere bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner og indeholder en række foranstaltninger til dette formål. Den fokuserer på forsyningssiden af international bestikkelse.
Europæisk plan
- Europarådets strafferetskonvention om bestikkelse (i kraft siden 2002) er også et ambitiøst instrument, som har til formål at samordne kriminalisering af korrupt praksis. Den giver desuden mulighed for at indføre supplerende strafferetslige foranstaltninger og forbedre det internationale samarbejde i forbindelse med retsforfølgelse af lovovertrædelser i forbindelse med bestikkelse.
Bemærk: De fleste medlemsstater er parter til konventionen om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner og strafferetskonventionen om bestikkelse, men EU er ikke part.
For yderligere oplysninger henvises til:
- Bekæmpelse af bestikkelse (Europa-Kommissionen).
VIGTIGE BEGREBER
- Tjenestemand. Enhver europæisk eller national tjenestemand, herunder enhver national tjenestemand fra en anden medlemsstat.
- EU-tjenestemand. Enhver, der har status som tjenestemand eller kontraktansat i henhold til vedtægten for tjenestemænd i EU, samt enhver, som af en medlemsstat eller af en offentligt eller privat institution er stillet til rådighed for EU, og som udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af tjenestemænd eller øvrige ansatte i EU.
- National tjenestemand. En tjenestemand eller en anden person, der virker i offentlig tjeneste, som defineret i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor personen varetager et sådant hverv, med henblik på anvendelse af den pågældende medlemsstats strafferet.
- Aktiv bestikkelse. At en person med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en tjenestemand en fordel, uanset dennes art, for vedkommende selv eller for tredjemand, for at vedkommende i strid med sine officielle pligter foretager eller undlader at foretage en handling, der er omfattet af vedkommendes hverv eller udøvelsen heraf.
- Passiv bestikkelse. At en tjenestemand med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, anmoder om eller modtager fordele, uanset disses art, for sig selv eller for tredjemand, eller tager imod et løfte herom, for i strid med sine officielle pligter at udføre eller undlade at udføre en handling, der er omfattet af vedkommendes hverv eller udøvelsen heraf.
HOVEDDOKUMENTER
Konvention udarbejdet på grundlag af artikel K.3, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union, om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 195 af , s. 2-11).
Rådets retsakt af om udarbejdelse på grundlag af artikel K.3, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union, af en konvention om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 195 af , s. 1).
seneste ajourføring