Wählen Sie die experimentellen Funktionen, die Sie testen möchten.

Dieses Dokument ist ein Auszug aus dem EUR-Lex-Portal.

Fælles EU-regler for indførsel

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2015/478 om fælles ordninger for indførsel

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

EU fungerer efter princippet om, at varer bør kunne indføres frit uden at være underlagt nogen kvantitative restriktioner (f.eks. kontingenter), medmindre der er indført beskyttelsesforanstaltninger (1). Af gennemsigtighedsmæssige hensyn offentliggjorde EU i 2015 en kodificeret (2) udgave af de fælles regler for indførsel for at medtage alle nylige ændringer i én retsakt.

Forordningen fastlægger:

  • fælles regler for indførsel af produkter i EU fra andre lande
  • proceduren for en EU-undersøgelse før anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger og for at overvåge varer, der kan forvolde skade for EU-producenter.

HOVEDPUNKTER

Forordningen finder anvendelse på indførsel af varer, som har oprindelse i ikke-EU-lande, undtagen:

  • tekstilvarer, der er omfattet af særlige importregler i henhold til forordning (EU) 2015/936
  • varer med oprindelse i visse ikke-EU-lande, der er opført i Rådets forordning (EU) 2015/755.

EU-lande skal underrette Europa-Kommissionen, såfremt udviklingen i indførslerne gør det nødvendigt at anvende tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger.

EU’s undersøgelsesprocedure

Formålet med undersøgelsen er at afgøre, om indførslerne af en vare forvolder (eller truer med at forvolde) alvorlig skade (3) for de berørte EU-producenter. En undersøgelse skal normalt gennemføres på ni måneder, der dog i visse tilfælde kan udvides til 11 måneder.

Den undersøger udviklingen i indførsler, betingelserne for indførslerne, og om der er alvorlig skade eller fare for alvorlig skade for EU-producenter som følge af sådanne indførsler.

Undersøgelsen omfatter følgende faktorer:

  • omfanget af indførslen
  • importpriserne
  • følgevirkningerne heraf for europæiske producenter af tilsvarende eller direkte konkurrerende varer vurderet på baggrund af tendenserne i produktion, kapacitetsudnyttelse (dvs. i hvilket omfang kapacitetsudnyttelsen bliver anvendt), lagre, salg, markedsandel, priser, fortjeneste, forrentning af investeret kapital, likviditet og beskæftigelse.

Hvis undersøgelsen viser, at indførsler er steget så meget, at de forvolder (eller truer med at forvolde) alvorlig skade for EU-producenter, kan Kommissionen indføre beskyttelsesforanstaltninger.

Beskyttelsesforanstaltninger

EU-undersøgelsen kan medføre kvantitative restriktioner på indførsler af varen fra ethvert ikke-EU-land. Importkontingenter bør ikke være lavere end gennemsnittet af indførslerne i de seneste tre repræsentative år, for hvilke der foreligger statistikker.

  • Midlertidige foranstaltninger (over maksimalt 200 dage) kan anvendes i kritiske situationer, og hvis det foreløbigt er fastlagt, at der foreligger tilstrækkelige beviser på skade eller forestående skade.
  • Endelige foranstaltninger må ikke overskride fire år (herunder varigheden af enhver midlertidig foranstaltning) — medmindre de udvides til otte år.

Beskyttelsesforanstaltningerne gælder alle indførsler af den pågældende vare fra alle lande.

Tilsynsforanstaltninger

Undersøgelsen kan føre til forudgående eller efterfølgende EU-tilsyn med en vare. Tilsyn er en ordning med automatisk udstedelse af importlicens i løbet af en periode. Tilsynet begrænser ikke indførsler, hverken efterfølgende eller forudgående. Varer, der er underlagt forudgående tilsyn, må kun bringes i fri omsætning mod forelæggelse af et importdokument valideret af den kompetente myndighed, der er udpeget af et EU-land. Dokumentet er gyldigt i hele EU.

Procedure for underretning og konsultation

Før og under proceduren for EU-undersøgelsen rådfører Kommissionen sig med Det Rådgivende Udvalg for Beskyttelsesforanstaltninger (med repræsentanter for hvert EU-land). Kommissionen underretter EU-landene om enhver afgørelse, den træffer om beskyttelsesforanstaltninger. I princippet kan beskyttelsesforanstaltninger indføres, hvis EU-landene støtter dem med kvalificeret flertal. Forordningen fastsætter også andre specifikke afstemningsforhold.

Udviklingslande

Der kan ikke indføres beskyttelsesforanstaltninger for en vare, som har oprindelse i et udviklingsland, der er medlem af Verdenshandelsorganisationen, så længe dette lands andel af EU-indførsler af den pågældende vare ikke overstiger 3 %, og andelen af indførsler fra alle udviklingslande ikke tegner sig for mere end 9 %.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den gælder fra den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til: »Indførsel til EU« på Europa-Kommissionens websted.

VIGTIGE BEGREBER

  1. () Beskyttelsesforanstaltninger: Disse er beregnet til situationer, hvor en EU-sektor påvirkes af en nylig, kraftig og pludselig stigning i indførsler på grund af uforudsete udviklinger. De er udviklet til at give sektoren en midlertidig periode til at omstrukturere sig.
  2. () Kodifikation: processen med at samle en retsakt og alle ændringer til denne i en enkelt ny retsakt.
  3. () Alvorlig skade: en betydelig samlet forringelse af EU-producenternes stilling.

DOKUMENT

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af om fælles ordninger for indførsel (EUT L 83 af , s. 16-33)

seneste ajourføring

nach oben