Luftfartsaftaler mellem EU-landene og ikke-EU-lande

HOVEDPUNKTER

EU-kompetence

• I november 2002 bekræftede Den Europæiske Unions Domstol EU’s eneret til at forhandle, undertegne og indgå internationale luftfartsaftaler med ikke-EU-lande, når de vedrører emner, der er omfattet af EU’s enekompetence.
• På tidspunktet for Domstolens afgørelse fandtes der et stort antal luftfartsaftaler, der ikke var i overensstemmelse med EU-retten. Siden da er et stort antal af disse blevet bragt i overensstemmelse med EU-retten.

Mål

De ASA’er, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten, skal ændres med henblik på:

• at sikre retssikkerhed i disse aftaler for begge parter
• at garantere alle EU-luftfartsselskaber retten til etablering i EU, herunder ikkediskriminerende markedsadgang til ruter mellem alle EU-lande og ikke-EU-lande, hvor der har været ASA’er.

Ændring af en ASA

En ASA kan ændres på to måder:

• Horisontale aftaler — Europa-Kommissionen, der handler på vegne af de berørte EU-lande, som har bilaterale luftfartsaftaler med et ikke-EU-land, forhandler én enkelt aftale med det pågældende ikke-EU-land.
• Bilaterale forhandlinger — der ændrer eller afløser hver enkelt luftfartsaftale for sig.

Regler og procedurer for bilaterale forhandlinger

• Et EU-land kan indgå bilaterale forhandlinger om at ændre eller afløse en ASA, der delvist falder ind under EU’s kompetence, hvis den følger de regler og den procedure, der er fastsat i forordningen:
  • Alle relevante standardbestemmelser, der er udarbejdet i fællesskab mellem EU-landene og Kommissionen, skal indgå i de pågældende forhandlinger, og anmeldelsesproceduren skal overholdes.
  • Landet skal anmelde sin hensigt til Kommissionen skriftligt.
• Hvis Kommissionen inden for 15 arbejdsdage efter modtagelsen af anmeldelsen konkluderer, at forhandlingerne sandsynligvis er i strid med målene for EU’s forhandlinger, der pågår med det pågældende ikke-EU-land, og/eller resulterer i en aftale, der ikke er forenelig med EU-retten, skal den orientere EU-landet herom.
• Et EU-land kan ikke med et ikke-EU-land indgå nye aftaler, som reducerer antallet af EF-luftfartsselskaber, der har ret til at udføre flyvning mellem dens område og det pågældende land.