Adgang til oplysninger, offentlig deltagelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen)

HOVEDPUNKTER

Konventionen, der trådte i kraft den 30. oktober 2001, tager udgangspunkt i den antagelse, at en større offentlig bevidsthed om og deltagelse i miljøspørgsmål vil sikre en bedre miljøbeskyttelse. Dens formål er et bidrag til at beskytte nuværende og fremtidige generationers ret som mennesker til at leve i miljø, der er passende for deres sundhed og trivsel. Med henblik herpå skaber konventionen mulighed for en indsats inden for tre områder:

• at sikre offentligheden adgang til offentlige myndigheders miljøoplysninger
• at fremme offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesser, der kan påvirke miljøet
• at udvide bestemmelserne om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

EU-institutionerne, der er omfattet af definitionen af en offentlig myndighed, sidestilles i konventionen med nationale og lokale myndigheder.

Parterne i konventionen er enige om at anvende følgende rettigheder og pligter:

• at vedtage de nødvendige love, forskrifter og lignende foranstaltninger
• at sætte offentligt ansatte og offentlige myndigheder i stand til at hjælpe og rådgive borgerne med at få adgang til oplysninger, deltage i beslutningsprocesser og få adgang til klage og domstolsprøvelse
• at øge offentlighedens kendskab til økologi og skabe opmærksomhed om miljøproblemer
• at anerkende og støtte foreninger, grupper og organisationer, der fremmer miljøbeskyttelse.

Offentlig adgang til miljøoplysninger

Konventionen fastlægger rettigheder og pligter vedrørende adgang til miljøoplysninger, herunder tidsfrister for fremsendelse af oplysninger, samt hvilke begrundelser hvormed de offentlige myndigheder nægter adgang til nærmere bestemte oplysninger.

Adgang kan afslås i tre tilfælde:

• hvis den offentlige myndighed ikke ligger inde med de ønskede oplysninger
• hvis anmodningen er åbenlyst urimelig eller for generelt formuleret
• hvis anmodningen drejer sig om materiale under udarbejdelse.

Anmodninger kan også afslås på grund af den fortrolige karakter af myndigheders forhandlinger, nationalt forsvar og den offentlige sikkerhed, for at fremme retssagers behandling eller sikre den fortrolige karakter af:

• forretnings- og fabrikshemmeligheder
• intellektuelle rettigheder
• personlige data
• tredjemands interesser, der har givet oplysningerne.

Da offentliggørelse af oplysninger kan være i offentlighedens interesse, skal alle årsager til afslag fortolkes restriktivt.

En beslutning om afvisning skal begrundes og oplyse om ansøgerens klagemuligheder.

Offentlige myndigheder skal holde de oplysninger, de ligger inde med, opdaterede, og til det formål skal de udarbejde offentligt tilgængelige oversigter, registre og kartoteker. I denne henseende opfordres de berørte organer til så vidt muligt at benytte elektroniske databaser med rapporter over miljøets tilstand, lovgivning, nationale planer samt politikker og internationale konventioner.

I 2003 vedtog EU-landene direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning senest den 14. februar 2005.

I 2006 vedtog EU forordning (EF) nr. 1367/2006, der kræver, at EU’s institutioner og organer skal gennemføre forpligtelserne i Århus-konventionen.

Offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet

Konventionens anden del omhandler offentlig deltagelse i beslutningsprocesser. Dette skal sikres gennem en godkendelsesprocedure for en række konkrete aktiviteter (primært af industriel karakter) opført i konventionens bilag I. Den endelige beslutning om godkendelse af en aktivitet skal tage behørigt hensyn til udbyttet af offentlighedens deltagelse.

Tidligt i beslutningsproceduren skal offentligheden oplyses om følgende:

• det emne, som beslutningen vedrører
• karakteren af beslutningen
• den ansvarlige myndighed
• den planlagte procedure, herunder praktiske oplysninger om høringsproceduren
• proceduren for vurdering af miljøvirkninger (hvis den foretages).

Procedurens tidsfrister skal fastsættes således, at offentligheden sikres reelle muligheder for at deltage.

Der er iværksat en forenklet procedure til at udarbejde planer og programmer på miljøområdet.

Konventionen opfordrer også de undertegnende parter til at fremme offentlig deltagelse ved udarbejdelsen af miljøpolitik såvel som normer og lovgivning, hvis disse formodes at have en mærkbar indvirkning på miljøet.

I 2003 vedtog EU-landene direktiv 2003/35/EF om offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.

Rådets afgørelse 2006/957/EF fra 2006 tog hensyn til en ændring af konventionen, som øger den offentlige deltagelse i beslutninger om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer . På EU-niveau er det samme krav allerede indarbejdet i visse artikler i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

Flere andre af EU’s miljødirektiver fastlægger regler vedrørende offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet. Dette inkluderer direktiv 2001/42/EF og vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF).

Adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet

Alle personer, der mener, at deres rettigheder til adgang til oplysninger er blevet krænket (hvis f.eks. en anmodning ikke er besvaret, er urigtigt afslået eller er utilstrækkeligt besvaret), skal under de rette omstændigheder have adgang til at klage i henhold til den nationale lovgivning.

Adgang til klage og domstolsprøvelse er ligeledes sikret, i tilfælde hvor konventionens procedure for deltagelse måtte blive tilsidesat. Adgang til klage og domstolsprøvelse skal også gives ved afgørelse af tvister vedrørende private personers og offentlige myndigheders handlinger og undladelser, der er i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet.

Direktiv 2003/4/EF og 2003/35/EF indeholder begge bestemmelser om adgang til klage og domstolsprøvelse. Et forslag fra 2003 til et direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet blev trukket tilbage i 2014 som en del af Europa-Kommissionens kvalitetskontrol af EU-lovgivningen (også kaldet REFIT).

I april 2017 vedtog Kommissionen en vejledning om adgang til klage og domstolsprøvelse i miljøspørgsmål. Den tydeliggør, hvordan enkeltpersoner og sammenslutninger kan klage over offentlige myndigheders afgørelser, handlinger og undladelser i forbindelse med EU’s miljølovgivning ved de nationale domstole.