Fællesskabsretligt og mellemstatsligt samarbejde

Beslutningstagningen i Den Europæiske Union (EU) er forskellig afhængigt af det politiske område. Som hovedregel træffes EU’s beslutninger ved hjælp af fællesskabsretligt samarbejde (også kaldet unionsmetoden), der omfatter brugen af den almindelige lovgivningsprocedure, der er defineret i artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Det fællesskabsretlige samarbejde er karakteriseret ved EU’s overnationale institutioners rolle:

• Europa-Kommissionens initiativret og ret til at gennemføre lovgivning, med nogle undtagelser
• Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union som medlovgivere, der vedtager lovgivning på lige fod
• brugen af afstemning ved kvalificeret flertal i Rådet.

Dette samarbejde står i modsætning til den mellemstatslige samarbejdsmetode, der benyttes til at træffe beslutninger primært inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og nogle forhold vedrørende politisamarbejdet og det retlige samarbejde. Der er følgende vigtige kendetegn ved proceduren:

• Kommissionens initiativret deles med EU’s medlemsstater, eller den begrænses til specifikke aktivitetsområder
• Det Europæiske Råd spiller ofte en central rolle
• Europa-Parlamentet er involveret i beslutningsprocessen i varierende grad
• Rådet træffer normalt afgørelser med enstemmighed og vedtager akterne.