Standardisering

Standarder er kernen i Den Europæiske Unions (EU) indre markeds maskineri. De sørger for, at produkter og tjenesteydelser er interoperable med hinanden, at de er sikre at bruge og ikke vil være til skade for menneskers helbred eller miljøet. Standarderne giver tillid til, at et produkt eller en tjenesteydelse er egnet til formålet, og de giver virksomheder mulighed for at konkurrere i hele EU og internationalt. Standarder spiller desuden en central rolle i at fremme innovation: de opretter en fælles ramme for udvikling ved at fastlægge de basale karakteristika ved et produkt eller en tjenesteydelse og definere fælles ordlister.

Hvad angår varer og tjenesteydelser, der er omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning, udvikles europæiske standarder af de europæiske standardiseringsorganisationer (Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation), som efter anmodning fra Europa-Kommissionen udarbejder tekniske specifikationer. Industrien spiller en vigtig rolle i denne konsensusskabende proces, og det samme gør de nationale standardiseringsorganer i EU’s medlemsstater og landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, repræsentanter for små og mellemstore virksomheder, offentlige myndigheder og repræsentanter for forbrugeres, fagforeningers og miljøets interesser.

Som hovedregel er virksomheder ikke forpligtet til at anvende europæiske standarder, de kan vælge en anden teknisk løsning til at bevise, at deres produkter overholder de obligatoriske forskrifter. Overholdelse af en harmoniseret standard gør det imidlertid nemmere for dem at bevise, at deres produkter overholder EU-lovgivningen. Listen over harmoniserede standarder ajourføres regelmæssigt og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

For varer, der ikke, eller kun delvist, er underlagt EU’s harmoniseringslovgivning, gælder princippet om gensidig anerkendelse. Den sikrer, at alle varer, der sælges lovligt i en medlemsstat, kan sælges i en anden. Dette er muligt, selv hvis varerne ikke fuldstændig overholder de tekniske forskrifter i den anden medlemsstat (der kan dog være undtagelser for så vidt angår den offentlige sikkerhed, sundhed eller miljøet).

I februar 2022 fremlagde Kommissionen en ny EU-standardiseringsstrategi, der skal:

• styrke EU’s globale konkurrenceevne
• sikre, at nye teknologier afspejler de demokratiske værdier og
• bane vejen for EU’s omstilling til en klimaneutral, modstandsdygtig og cirkulær økonomi.

Når der findes globale standarder, søger de europæiske standardiseringsorganisationer, der er nævnt ovenfor, i videst mulige omfang at tilpasse de europæiske standarder til de internationale standarder, der er vedtaget af anerkendte internationale standardiseringsorganisationer (Den Internationale Standardiseringsorganisation, Den Internationale Elektrotekniske Kommission og Den Internationale Telekommunikationsunion).

Ud over europæiske og internationale standarder kan EU-lovgivningen også indeholde henvisninger til nationale standarder, der er udviklet af EU-medlemsstaternes nationale standardiseringsorganer, eller henvisninger til andre tekniske specifikationer end dem, der er udviklet af standardudviklingsorganer. Retsvirkningen af alle disse standarder og de tekniske specifikationer, der henvises til, afhænger af henvisningens retlige karakter.