This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Førtiltrædelsesstrategien giver mulighed for en »struktureret dialog« mellem EU´s institutioner og kandidatlandene (Albanien, Bosnien-Hercegovina, den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kosovo*, Montenegro, Serbien og Tyrkiet). Alle disse lande har et EU-perspektiv og skal opfylde Københavnskriterierne.
Bilaterale aftaler udgør grundlaget for forholdet. For Vestbalkan er den primære ramme for forholdene stabiliserings- og associeringsprocessen, og hvert land har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale (undtagen Kosovo). Tyrkiet har indgået en associeringsaftale med EU.
Førtiltrædelsesstrategien omfatter også tiltrædelsesforhandlingsprocessen, efter visse betingelser er opfyldt, samt en betydelig førtiltrædelsesbistand.
* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.