Ikkelovgivningsmæssige retsakter

I henhold til artikel 289 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

• er ikkelovgivningsmæssige retsakter afgørelser, der normalt vedtages af Europa-Kommissionen efter en delegeret beføjelse (delegerede retsakter) eller for at gennemføre en retsakt (gennemførelsesretsakter)
• er lovgivningsmæssige retsakter afgørelser, der vedtages i henhold til den almindelige eller den særlige lovgivningsprocedure.

En ikkelovgivningsmæssig retsakt kan derfor først vedtages, når en lovgivningsmæssig retsakt har delegeret beføjelser til Kommissionen til at vedtage den. Den lovgivningsmæssige retsakt skal også udtrykkeligt definere mål, indhold, omfang og varighed af delegationen af beføjelser til Kommissionen.

Delegationen af beføjelser skal opfylde følgende betingelser:

• Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegationen.
• Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet fremsætter indsigelser inden for en frist, der er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt.

Visse ikkelovgivningsmæssige retsakter vedtages i form af forordninger, direktiver eller afgørelser, som ikke angiver, hvem de er rettet til. I dette tilfælde underskrives de af formanden for den institution, som har vedtaget dem.

Forordninger og direktiver, som er rettet til alle EU-lande, og afgørelser, som ikke angiver, hvem de er rettet til, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De træder i kraft den dato, der er fastsat i dem, eller hvis der ikke er fastsat nogen dato, den 20. dag efter offentliggørelsen.

Øvrige direktiver og afgørelser, der angiver, hvem de er rettet til, meddeles dem, de er rettet til, og træder i kraft efter denne meddelelse.