Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Genetisk modificerede organismer (GMO)

GMO’er er (med undtagelse af mennesker) organismer, hvor det genetiske materiale er blevet ændret på en måde, der ikke finder sted naturligt, enten ved parring og/eller naturlig rekombination.

EU-lovgivning om GMO’er søger at:

  • beskytte menneskers liv og sundhed samt dyrs sundhed og velvære
  • beskytte miljøet
  • forsvare forbrugernes interesser
  • sikre, at EU’s indre marked fungerer effektivt.

Lovgivningen omhandler brug, bevidst udsætning i miljøet samt markedsføring af GMO’er, herunder genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, baseret på en vurdering af deres risici for sundhed og miljøet. Den fastlægger fælles procedurer for risikovurdering og godkendelse, som udføres af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet eller af EU’s medlemsstater, og den omfatter krav til overvågning efter markedsføring, mærkning og sporbarhed af GMO’er. Lovgivningen giver medlemsstaterne fleksibilitet til at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO’er på deres område.

På internationalt plan er EU part i Cartagenaprotokollen om biosikkerhed til FN’s konvention om biologisk mangfoldighed. Forpligtelserne i den protokol, der vedrører eksport af GMO’er, er gennemført i EU gennem lovgivning om grænseoverskridende overførsler af GMO’er.

SE DESUDEN:

Top