Wybierz funkcje eksperymentalne, które chcesz wypróbować

Ten dokument pochodzi ze strony internetowej EUR-Lex

EU’s narkotikapolitik

Narkotikapolitikken i Den Europæiske Union (EU) omfatter forskellige aktiviteter, der fokuserer på både folkesundheden og retshåndhævelse. Retsgrundlaget for EU-indsatsen er artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager og artikel 168 TEUF, der bestemmer, at EU skal supplere medlemsstaternes indsatser for at begrænse narkotikarelaterede sundhedsmæssige skader, herunder via oplysnings- og forebyggelsesforanstaltninger.

EU iværksætter strategiske og operationelle foranstaltninger for at reducere udbud og efterspørgsel vedrørende narkotika og arbejder tæt sammen med alle partnere på nationalt og internationalt plan, EU’s institutioner, organer og agenturer (som for eksempel Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)) samt civilsamfundsorganisationer.

EU’s narkotikastrategi for 2021-2025, som er en del af strategien for EU’s sikkerhedsunion, blev vedtaget i december 2020. Formålet med den er at:

  • beskytte og forbedre den kollektive og individuelle velfærd
  • beskytte og fremme folkesundheden
  • give den brede befolkning et højt sikkerheds- og velfærdsniveau
  • øge sundhedskompetencen.

EU-lovgivningen om narkotikarelaterede spørgsmål vedrører især narkotikahandel og nye former for narkotika. Den definerer lovovertrædelser vedrørende narkotikahandel og fastsætter minimumsregler for sanktioner. EU har desuden oprettet et system til udveksling af oplysninger om nye former for narkotika, vurdering af de tilknyttede risici og kontrol med alle nye skadelige stoffer.

I den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 vil følgende fonde beskæftige sig med forskellige narkotikarelaterede udfordringer:

  • Fonden for Intern Sikkerhed 2021-2027
  • EU4health 2021-2027
  • Horisont Europa.

SE DESUDEN

Góra