Elija las funciones experimentales que desea probar

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Konkurrenceevne

En konkurrencedygtig økonomi er en økonomi med en stabil produktivitet, der er i stand til at fremme vækst og dermed indkomst og velfærd. Økonomisk konkurrenceevne har i lang tid været en af Den Europæiske Unions (EU) politiske prioriteter.

Med henblik på at genoprette økonomien efter covid-19-pandemien har EU vedtaget NextGenerationEU — en genopretningsplan for perioden efter pandemien til 1,8 billioner EUR (2018-priser), som er udformet til at opbygge et grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt Europa — og den tilhørende genopretnings- og resiliensfacilitet.

EU har i denne forbindelse fremskyndet sin omstilling mod klimaneutralitet og digitalt lederskab, der ændrer økonomien, samfundet og industrien, og som kræver nye teknologier, investeringer og innovation for at sikre, at EU fortsat er konkurrencedygtig, og som samtidig giver EU’s økonomier og samfund mulighed for at vokse og nedbringe fattigdom og ulighed. For, med andre ord, at skabe en økonomi, der fungerer for mennesker. Dette omfatter bl.a. et skift fra lineær produktion til en cirkulær økonomi for produkter, tjenesteydelser, markeder og forretningsmodeller.

To af Europa-Kommissionens prioriteter, der er særligt relevante for EU’s konkurrenceevne, er:

  • den europæiske grønne pagt og
  • et Europa klar til den digitale tidsalder.

Den europæiske grønne pagt fokuserer på at skabe en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Meddelelsen blev fulgt op af klimaloven og andre foranstaltninger for at gøre EU’s klima-, energi-, transport- og skattepolitik klar til at nedbringe nettoemissioner af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990.

EU’s digitale omstilling er primært baseret på:

  • den digitale strategi (2020) for en fair og konkurrencedygtig digital økonomi
  • det digitale kompas 2030 (2021), der er udviklet til at sætte mennesker og virksomheder i stand til at skabe en menneskecentreret, bæredygtig og mere fremgangsrig digital fremtid
  • den foreslåede vej mod det digitale årti (2021) afhjælper mangler i digitale kapaciteter ved at fokusere på digitale færdigheder, digital infrastruktur, digitale virksomheder og digitale offentlige tjenesteydelser.

Den nye industristrategi for Europa, der blev ajourført i 2021, indeholder nye foranstaltninger til at fremskynde den grønne og digitale omstilling, og den efterkommer opfordringer til at udpege og overvåge de vigtigste indikatorer for økonomisk konkurrenceevne:

  • intern markedsintegration
  • vækst i produktivitet
  • international konkurrenceevne
  • offentlige og private investeringer og
  • investering i forskning og udvikling.

SE DESUDEN

Arriba