Udvalgsprocedure

Begrebet »udvalgsprocedure« henviser til de procedurer, hvorved Kommissionen udøver sine gennemførelsesbeføjelser, som er tildelt den af EU-lovgiveren, med hjælp fra udvalg med repræsentanter fra EU-medlemsstaterne.

I henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan EU-lovgiveren give Kommissionens beføjelser til at vedtage »gennemførelsesretsakter« gennem specifikke regler, der er skrives ind i en retsakt (»basisretsakten«). Dette sker, når det er nødvendigt at iværksætte ensartede betingelser for gennemførelsen af EU-lovgivningen i stedet for at lade de enkelte medlemsstater gennemføre lovgivningen på potentielt forskellige måder.

De praktiske regler og generelle principper, der skal følges i forbindelse med udvalgsproceduren er fastsat i forordning (EU) nr. 182/2011 (»forordning om udvalgsproceduren«). Kommissionen skal i overensstemmelse hermed høre et udvalgt bestående af repræsentanter for samtlige medlemsstater og med Kommissionen som formand vedrørende udkast til gennemførelsesretsakter: Disse udvalg har to typer procedurer:

• undersøgelsesproceduren og
• rådgivningsproceduren.

Procedurerne adskiller sig med hensyn til afstemningsregler og den måde, som stemmerne påvirker Kommissionens muligheder for at vedtage den pågældende gennemførelsesretsakt. Valget af procedure for en given retsakt foretages af EU-lovgiveren og afhænger af arten af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten (forordning, direktiv eller beslutning).