Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Atypiske retsakter

Atypiske retsakter er en kategori af retsakter, der vedtages af Den Europæiske Unions (EU) institutioner og vedrører EU’s interne organisation. De kaldes »atypiske«, fordi de ikke falder ind under de kategorier for retsakter, der er omhandlet i artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Der er forskellige typer af atypiske retsakter. Nogle af dem er omhandlet i andre artikler i EU-traktaterne, mens andre er blevet til ved institutionel praksis. Nogle af dem er bindende, mens andre ikke er det.

Eksempler på atypiske retsakter, der er omhandlet i traktaterne, omfatter forretningsordenerne for forskellige EU-institutioner og -organer (artikel 232, 240, 254, 287, 303 og 306 i TEUF) samt interinstitutionelle aftaler, dvs. aftaler, hvorved EU-institutionerne aftaler, hvordan de arbejder sammen (artikel 295 i TEUF).

Eksempler på atypiske retsakter, der ikke er omhandlet i traktaterne, omfatter Europa-Parlamentets resolutioner, hvorved det udtrykker sin politiske holdning, Rådet for Den Europæiske Unions konklusioner og resolutioner, Europa-Kommissionens meddelelser (som ofte fremlægge nye politikker), grønbøger med henblik på at iværksætte offentlige høringer samt hvidbøger, som indeholder detaljerede forslag til foranstaltninger på EU-plan.

SE DESUDEN

Top