Annullation

Et annullationssøgsmål er en retlig fremgangsmåde, hvor parter kan bede Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) om af afsige kendelse om lovligheden af EU-retsakter.

EU-Domstolen kan prøve lovligheden af:

• lovgivningsmæssige retsakter såsom forordninger, beslutninger, afgørelser og direktiver
• retsakter vedtaget af Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, bortset fra henstillinger og udtalelser
• de af Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand
• de af EU’s organers, kontorers eller agenturers retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.

Annullationssøgsmål kan indbringes af følgende tre typer af sagsøgere:

• Privilegerede sagsøgere. EU-landene, Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen kan indbringe et annullationssøgsmål udelukkende for at få prøvet lovligheden og uden at bevise en særlig interesse.
• Semi-priviligerede sagsøgere. Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Revisionsret og Regionsudvalget kan kun indbringe et annullationssøgsmål for at beskytte deres egne beføjelser.
• Ikke-privilegerede sagsøgere. Enhver fysisk eller juridisk person, herunder regionale eller lokale forvaltninger, kan kun indbringe et annullationssøgsmål, hvis de kan bevise, at den anfægtede retsakt er rettet til vedkommende, eller hvis den ikke er rettet til vedkommende, at den berører vedkommende umiddelbart og individuelt. Disse personer eller organer kan også indbringe et sådant søgsmål mod en regelfastsættende retsakt, der berører dem umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger.

Begrundelser for at annullere en retsakt omfatter:

• manglende kompetence
• overtrædelse af vigtige formaliteter
• krænkelse af EU-traktaterne eller af charteret om grundlæggende rettigheder
• krænkelse af ethvert retsstatsprincip vedrørende anvendelse af traktaterne
• misbrug af beføjelser.

Annullationens virkning. Når EU-Domstolen afgør, at en retsakt er ugyldig, træder annullationen som regel i kraft fra tidspunktet for vedtagelse af den pågældende retsakt (med tilbagevirkende kraft), men det kan også være fra datoen for EU-Domstolens afgørelse (fra nu af). Desuden kan EU-Domstolen afgøre, at virkningerne af den annullerede retsakt skal opretholdes.

Ophavsmanden til den annullerede retsakt skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme EU-Domstolens afgørelse.