Ordliste til resuméer

Hjælp Eksportér PDF Print siden 

Schengenaftalen og Schengenkonventionen

Schengenaftalen, der blev indgået mellem Belgien, Frankrig, Luxembourg Nederlandene og Tyskland den 14. juni 1985, gik ud på gradvist at ophæve kontrollen ved de fælles grænser og indføre fri bevægelighed for alle statsborgere i signatarstaterne, de øvrige EU-lande og nogle tredjelande.

Schengenkonventionen supplerer aftalen og fastlægger betingelser og garantier for oprettelsen af et område uden intern grænsekontrol. Den blev indgået af de samme fem lande den 19. juni 1990 og trådte i kraft i 1995. Aftalen og konventionen samt tilhørende aftaler og reglementer udgør tilsammen »Schengenreglerne«, der har været en integreret del af EU´s ramme siden 1999, og som er blevet en del af EU-lovgivningen.

22 ud af de 28 EU-lande udgør Schengenområdet. Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien vil med tiden slutte sig til området. Det Forenede Kongerige og Irland har opting out-klausuler og beholder deres grænsekontrol. Yderligere fire lande, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, deltager også i Schengenområdet.

Kandidatlandene til EU skal acceptere alle Schengenreglerne, når de tiltræder EU. Grænsekontrollen ved interne grænser ophæves dog kun (ved enstemmig beslutning i Rådet) efter en vurdering af Kommissionen og eksperter fra EU-landene om, at alle de foranstaltninger, der hører med til ophævelse af intern grænsekontrol, er indført.